(Effektivt Landbrug) Danmark bør ændre kurs, når det gælder energiafgrøder og udvinding af biodiesel, lyder opfordringen fra Den lokale Andels direktør. Han pointerer, at resten af Europa er i færd med at opbygge en industri på området, mens vi herhjemme blot ser til.
Mens resten af Europa i disse år satser målrettet på dyrkning af energiafgrøder – herunder dyrkning af energiraps og udvinding af biodiesel fra rapsolie, har den danske regering valgt en passiv strategi, hvor man kun vil give en afgiftslettelse svarende til CO2-afgiften.
Det betyder, at danske landmænd og deres grovvarefirmaer stort set holdes ude af et forretningsområde, som blomstrer i landene omkring os i disse år. For uden en egentlig afgiftsfritagelse er biodieselen prismæssigt set endnu ikke konkurrencedygtig med traditionelt produceret dieselolie.
De danske politikeres nølende politik på bioenergiområdet har længe vakt undren i landbokredse. Og i den danske grovvarebranche forstår man fortsat ikke en pind af den førte politik på området.
Direktøren for Den lokale Andel, Per Dige, er en af dem, der tidligere har forsøgt at råbe de danske politikere op. Og her umiddelbart før morgendagens valg til Folketinget gør han et nyt forsøg på at overbevise politikerne om, at Danmark bør ændre kurs, når det gælder energiafgrøder og udvinding af eksempelvis biodiesel.
- For mig at se er det himmelråbende, at vi i Danmark helt vælger at stå udenfor den store udvikling, der foregår rundt omkring os i vore nabolande, når det gælder bioenergi. Den danske holdning synes at være, at vi godt nok skal overholde vore forpligtelser omkring CO2-udledning i henhold til Kyoto-aftalen. Men holdningen er også, at vi bare skal købe os til den CO2-kvote, vi har behov for - det har man nemlig regnet sig frem til er billigere end at satse på bioenergiprodukter som for eksempel biodiesel.
- Men, fortsætter Per Dige, at købe sig til CO2-kvote gavner jo intet lokalt. Køb af CO2-kvote sætter eksempelvis ikke gang i en udvikling, hvor vi får skabt nogle arbejdspladser i bioenergisektoren og i den følgeindustri, som skal levere den nødvendige teknologi.
- For os i branchen er det store spørgsmål derfor, hvorfor danske politikere – med regeringen i spidsen - vil overlade hele denne udvikling på bioenergiområdet til lande som Tyskland og Sverige. Danske landmænd, og vi i grovvaresektoren, vil hellere end gerne vil gå i gang. Men de færreste af os tør vove pelsen, før politikerne giver grønt lys for en offensiv, danske bioenergipolitik, som betyder, at vi kan få opbygget et solidt hjemmemarked, lyder det fra grovvaredirektøren.
Han forklarer videre, at et af spildprodukterne ved produktion af biodiesel er glycerin. Produktet har en række anvendelsesmuligheder, og i branchen er der en forventning om, at der vil vokse en mindre industri op omkring udviklingen og forarbejdningen af glycerin.
- Også på det område hægtes vi af udviklingen, må vi desværre konstatere, siger Per Dige.
Hos Den lokale Andel konstaterer man samtidig, at flere andre EU-lande har sat sig for, at de inden 2010 vil iblande mellem to og små seks procent biodiesel i den konventionelt producerede dieselolie, der bruges i transportsektoren. Det øgede forbrug af biodiesel vil nemlig være med til at reducere EU-landenes samlede CO2-udslip fra transportsektoren, som i dag står bag henvend 30 procent af det samlede CO2-udslip i EU.
Per Dige pointerer i den forbindelse, at det siden 1993 har været muligt at blande sin almindelige dieselolie med biodiesel i Tyskland.
- I Tyskland har staten fra begyndelsen støttet brugen af biodiesel gennem en afgiftsfritagelse. Og tyske undersøgelser har vist, at de penge, man herved giver ud, er kommet igen i Tyskland, fordi man blandt andet har kunnet spare sociale udgifter til de mennesker, som er kommet i arbejde i bioenergisektoren.
Ifølge Den lokale Andel viser det tyske regnestykke, at op imod 85 procent af den tabte afgift er kommet tilbage til statskassen igen. Oveni kommer så de miljøforbedringer, der følger med at bruge biodiesel frem for konventionel diesel.
- Det er da også en af grundene til, at man i Tyskland fortsætter med at iblande biodiesel i den almindelige dieselolie, sådan som man også anbefaler det fra EU, forklarer Per Dige, og slutter:
- Så længe vi i Danmark fortsætter vores passive bioenergipolitik, går danske landmænd, danske oliemøller og danske industrivirksomheder desværre glip af muligheden for at udvikle og eksportere teknologi til den grønne energisektor, som vi har så stolte traditioner indenfor.
- Det er hul i hovedet ikke at gøre det.
Så kontant er meldingen fra direktøren i Den lokale Andel, Per Dige, når talen falder på dyrkning af rapsfrø til energiformål – eller nærmere bestemt biodiesel.
Sidste år blev der således åbnet for en tilskudsordning fra EU som betyder, at man kan dyrke energiraps på almindelige reformarealer og få cirka 335 kroner (45 euro) pr. hektar i tilskud – i øvrigt helt på samme vis som man kan få 45 euro pr. hektar for at dyrke nonfood-raps på brakarealer.
Ved et udbytte på 3.300 kg rapsfrø pr. hektar ligger tilskudsniveauet altså omkring de 10 kroner pr. hektokilo energirapsfrø.
Ønsker man at dyrke rapsfrø til energiformål, skal man indgå kontrakt med en oliemølle, som administrerer ordningen over for EU. Kontrakten kan blandt andet indgås med en af de grovvareforretninger, der er aktionærer i oliemøllen Scanola A/S i Århus. Oliemøllen producerer ikke selv biodiesel, men udelukkende den rapsolie, som sendes til videreforarbejdning i et af de europæiske lande, der har biodiesel højt på den politiske prioriteringsliste.
Grovvareforretningerne skal indberette de indgåede kontrakter til EU seneste 21. april, og derfor skal kontrakttegningen med avlerne i praksis være indgået senest 1. april. Det er nemlig de europæiske oliemøller, som overfor EU skal garantere, at rapsen bliver brugt til energiformål.
- På den baggrund afregnes energirapsen fem kroner under markedsprisen, forklarer Per Dige, som tilføjer, at rapsavlerne også har mulighed for at binde afregningsprisen op på de variable priser, man handler raps til på Matif-børsen i Paris. På den måde kan man selv vælge at slå til, når man vurderer, at prisen er gunstig.
- Vi taler om, at prisen på raps høstet i 2005 derved kan gøres »flydende« helt frem til ny høst 2006, forklarer Per Dige, der kalder avlernes optionsmulighed for noget nær enestående. Han venter da også, at initiativet vil blive vel modtaget blandt de danske planteavlere.
I Tyskland er dyrkningen af energiraps slået så meget igennem, at cirka 18 procent af det samlede rapsareal ventes at blive tilsået med energiraps.
- Jeg tror ikke, det vil være urealistisk at komme op på et lignende niveau i Danmark, vurderer Per Dige.
Selvom man som nævnt kan vælge at lade sin afregningspris blive tilknyttet prisniveauet på Matif-børsen, skal man være opmærksom på, at rapsen under alle omstændigheder skal være leveret senest 1. oktober i høståret – altså i 2005 – også selvom afregningen først fastsættes i løbet af 2006. Dette hænger sammen med, at oliemøllen 1. oktober skal indberette til EU, hvor meget energirapsfrø man har indvejet.
Først når olien fra rapsfrøene er forarbejdet til biodiesel, udbetales de cirka 335 kroner til landmanden. Det sker typisk i perioden fra december i høståret og frem til april det efterfølgende år.
I den forbindelse skal man ligeledes være opmærksom på, at man som avler skal betale lagerleje, hvis man ønsker at udskyde handelstidspunktet og prisfastsættelsen til et senere tidspunkt end 1. oktober i høståret.
Nordjysk Andel, Vestjyllands Andel, Vejrup andels Grovvareforening, KOF, S.A.B. Landbrugets Andel, Vallekilde Hørve Andels Grovvareforening, Roskilde Andel, Nordsjællands Andels Grovvareforening, Østsjællands Andel, Sydvestjysk Andel, Sydvestsjællands Andelsgrovvareforening og DLF-Trifolium.
Man kan læse mere om mulighederne for at dyrke energiraps på www.scanola.com.