Fornemmelse for fuldfoder

Tag en håndfuld fuldfoder og tryk det sammen, som når man former en bolle eller en snebold.

- Når du slipper igen, skal den håndfuld fuldfoder, du står med i hånden »poppe« op igen. Forbliver den som en bolle eller en fast kugle, er den helt gal med strukturen i foderet, siger kvægrådgiver Helle Dahl Schmidt, Vestjysk Landbrugsrådgivning.

- Man må aldrig glemme, at køerne er født til at være drøvtyggere. Og er strukturen i foderet ikke i orden, kan man godt glemme alt om optimering af alt andet. Det handler om at skabe helt optimale forhold for mikroorganismerne i vommen, så de alle arbejder på højtryk med at omsætte foderet. Kun på den måde fås en kanongod foderudnyttelse og dermed penge til landmanden.

Alt det gode fra stakken, siloen og sækken skal blandes i mikservognen, så foderet bliver ensartet.

- Men det er vigtigt at huske på, at fodermidlernes indhold af næringsstoffer ikke ændres, fordi de bliver blandede. Sørg nu for at lave en god ensilage, så du ikke skal til at sortere noget dårligt væk, formaner kvægkonsulenten.

- Ildelugtende, muggent og dermed toksinholdigt foder hører ikke hjemme på foderbordet! Det samme gælder valget af tilskudsfodermidler, som bør ske med omhu. Med alle de krav, vi stiller til koen, er der ikke råd til »fyldfoder«.

Fodring skal planlægges.

- Mål stakken op og få taget analyseresultaterne i god tid. Det giver overblik over hvilke stakke, der fodringsmæssigt passer sammen; især tørstofindhold, kilo tørstof pr. foderenhed og proteinindholdet, lyder det fra Helle Dahl Schmidt, som råder til så få foderskift som muligt, hvis vommens mikroorganismer skal arbejde på højtryk.

- Tørstofindholdet er en vigtig faktor for foderets appetitlighed og strukturindhold og dermed den totale foderoptagelse. For vådt foder giver for dårlig drøvtygning og for tørt foder giver for lav foderoptagelse. Vi andre gider jo heller ikke hverken spise havregryn uden mælk eller havregryn med alt for meget mælk, nævner kvægrådgiveren.

Tørstofindholdet i den færdige blanding skal være 40-45 procent.

- Jo større andel af foderet der snittes kort - typisk majsensilage - des større krav stiller det til de øvrige grovfodermidlers strukturindhold. Husk det og fortæl maskinstationen hvad det er, du vil have, ellers kan de jo reelt ikke vide det, siger Helle Dahl Schmidt.

- Hvis ensilagen alligevel er blevet snittet for kort, kan man gøre skaden god igen ved at bruge halm. Hellere halm end manglende struktur. Det skal være noget stråfoder, der prikker og stikker i vommen. Halmstråene skal have den egenskab, at de prikker i vommens inderside og derved frembringer vomkontraktioner, der sikrer en fortsat blanding af materialet i vommen, og dermed den høje foderudnyttelse.

- Samtidigt skal det dog sikres, at stråene ikke er så lange, at køerne sorterer det fra på foderbordet, for som krybbeaffald gør det jo ingen gavn. Mikset skal være så homogent, at hver mundfuld koen indtager, er ens.

Det er i vid udstrækning koens totale foderoptagelse, der afgør, hvor meget energi, hun kan optage. Derfor er det energikoncentrationen, målt som kilo tørstof pr. foderenhed, der afgør, hvor mange foderenheder koen får. En foderoptagelse på 20 kilo tørstof kan variere fra 18-20 foderenheder pr. ko pr. dag og har stor betydning for såvel mælkeproduktion som huld.

- Men energikoncentrationen gør det ikke alene. Den skal være afbalanceret i forhold til proteinmængden, fordi forholdet mellem energikoncentration og protein styrer køernes huld. Bliver køerne for skarpe henover ryggen, er der mangel på energi, mens for fede køer mangler protein.

- Kunsten er så at opretholde et passende huld gennem hele laktationen. Det kan der ikke gives et tal eller en norm for, for det er fuldstændig individuelt, hvad der er rigtigst at gøre, siger Helle Dahl Schmidt.

Fedt er et essentielt næringsstof for både mennesker og køer, men type og mængde kan variere meget.

- Mælkekvotens basisfedtprocent på den enkelte ejendom er naturligvis vigtigt, men så sandelig også faktorer som den producerede mælkemængde, ensilagens fordøjelighed, mængden af sukker, prisen på fedt og andre faktorer.

- Når man tilsætter fedt til blandingen, kan det enten være for at øge mælkens indhold af fedt eller for at øge energikoncentrationen. Er ensilagen blevet for tungt fordøjelig, er tilskud af mættet fedt en formidabel god løsning. Om fedtet skal være mættet eller ej vil igen bero på den enkelte situation, men overordnet kan man sige, at mættet fedt ikke belaster vommen så meget, som umættet fedt gør.

På spørgsmålet om foderets appetitlighed påpeger Helle Dahl Schmidt, at køer faktisk har hang til søde sager.

- Generelt kan man sige, at jo mere majs der efterhånden anvendes i foderet, jo mere sukker skal der til. Faktisk burde der være en minimumsgrænse for, hvor meget sukker en ko skal have. Og er man oppe på en majsandel på 70-80 procent, er melasse nærmest et krav. Det gør fuldfoderblandingen appetitlig, binder blandingen sammen, giver koen hurtig energi og påvirker både fedt- og proteinprocenten i mælken positivt.

- Man skal jo huske, at det gode ved roerne førhen netop var sukkeret. Og her er melassen en særdeles god erstatning, som – i modsætning til roerne - egner sig til fuldfoderblanding, nævner kvægrådgiveren.

- Og med hensyn til den praktiske håndtering af melasse er der mange muligheder, og næsten lige så mange kreative landmænd rundt omkring. En hævet tank eller en pumpe er da fint, men en frontlæsserskovl virker også godt, så brug fantasien.

En sidste test, der kan afgøre om foderblandingen er for strukturrig, for tør eller der er andet galt, er ganske enkel.

- Er du i tvivl, så kig på koen, hun giver dig altid det helt korrekte svar, lyder Helle Dahl Schmidts enkle råd.