Kvikbekæmpelse før høst

(Effektivt Landbrug) Kvik bekæmpes bedst før høst, men mange landmænd venter af etiske årsager med at sprøjte til efter høst.

Flere og flere landmænd er blevet skeptiske overfor at sprøjte korn umiddelbart før høst. Det står samtidig fast, at kvikbekæmpelse før høst er det mest optimale. Derfor er det nu, der skal tages stilling til spørgsmålet.

- Kvikken er særdeles grøn i år, fordi vi har fået vand nok. Det betyder, at det bekæmpelsesmæssigt er en fordel at sprøjte før høst, siger seniorkonsulent Rune Munch-Andersen, Patriotisk Selskab. Han tilføjer, at det ikke gælder i tørre år. Her viser erfaringerne en dårlig effekt, hvis kvikplanterne står med tørre, halvvisne og sammenrullede blade, når der sprøjtes.

Alternativet, som er stubbehandling efter høst, giver en lidt dårligere bekæmpelse, men bliver mere og mere almindeligt.

- Mange af vores medlemmer har brødhvede eller fremavl, og de må ikke sprøjte kornet før høst. De venter til efter høst og får så en kvikbekæmpelse, der er 90-95 procent lige så god som før høst-metoden, siger Rune Munch-Andersen, som peger på, at det er en etisk diskussion, om man må, kan eller vil sprøjte kornet lige før høst.

- Glyphosat nedbrydes temmelig hurtigt, og så længe, det er lovligt, må man gå ud fra, at det ikke giver problemer, siger han.

Bekæmpelse af kvik før høst skal ske, når kornets kerner er hårde, og når mærket efter en fingernegl kan ses. Dette udviklingstrin nås cirka to til tre uger før høst, og det er vigtigt at få sprøjtet så tidligt, at der ikke opstår problemer med at overholde behandlingsfristen som er 10 dage. Ifølge Syngenta, der distribuerer glyphosatmidlet Touchdown Premium, er det en fordel med et længere tidsinterval fra sprøjtning til høst. Forsøg har således vist, at sprøjtning to-tre uger før høst, når vandindholdet er under 30 procent, ikke giver noget udbyttetab.

Syngenta peger også på, at korrekt anvendelse af glyphosatprodukter før høst ikke udgør en uacceptebel sundhedsmæssig risiko for hverken mennesker eller dyr. Ifølge firmaet er der gennemført detaljerede restkoncentrationsundersøgelser med glyphosat for anvendelse før høst, ligesom der er foretaget en detaljeret toksikologisk undersøgelse.

På den baggrund har EU fastsat en acceptabel daglig indtagelse (ADI) for en teoretisk indtagelse hver dag gennem et helt liv, og der er fastsat en maksimal grænse for restkoncentrationer i de enkelte afgrøder.

Alligevel vælger et stigende antal landmænd - herunder svineproducenter der opfodrer deres korn - at vente med at bekæmpe kvikken til efter høst. Det er en udvikling, som er sket indenfor de senere år.

- For 5-10 år siden sprøjtede utrolig mange kornet før høst, men i dag er det et flertal, der gør det efter høst, fortæller Rune Munch-Andersen, som vurderer, at 80 procent af Patriotisk Selskabs medlemmer venter med at sprøjte til efter høst, mens tallet for landet som helhed skønsmæssigt ligger omkring 70 procent.

I nogle tilfælde kan det dog være problematisk at vente med kvikbekæmpelsen til efter høst, påpeger konsulenten.

- Der kan godt opstå problemer i år, hvor vi får en forholdsvis sen høst. Mange vil først være færdige med at høste midt i august, og det kan give problemer, hvis man skal have sået vinterbyg. Kvikken skal først nå at gro op igen, og så når vi måske hen i midten af september, før den kan sprøjtes, siger Rune Munch-Andersen.

Bekæmpelse i stubben bliver derfor et kompromis mellem såtidspunkt og den bedste effekt af sprøjtningen.

- Men det kan lade sig gøre, understreger konsulenten.

Ud over at bekæmpe kvik har en sprøjtning med glyphosat før høst en række sideeffekter overfor grønskud, græsukrudt, tidsler og andet ukrudt. Angreb af snegle i næste afgrøde kan desuden mindskes, når enårig rapgræs og andet bundgræs nedvisnes, da sneglenes fødegrundlag derved forsvinder.

Effekten mod tokimbladet ukrudt afhænger af dosis (Anbefalingerne svinger mellem 1 og 3 liter pr. hektar alt efter middel og bestanden af ukrudt). De doser, som kan bekæmpe kvik, vil normalt ikke være tilstrækkelige til at nedvisne tokimbladet ukrudt, mens effekten overfor tidsler, gråbynke, svinemælk og spildkartofler vil være rimelig god.

Sprøjtetidspunkt: Morgensprøjtning uden udsigt til regn indenfor 4-6 timer efter sprøjtning vil sikre en god optagelse af sprøjtemidlet.

Læs også