Forskellig tilgang til toksindebatten
(Effektivt Landbrug) Er toksindebatten større end problemet? Effektivt Landbrug har spurgt en række kvægbrugskonsulenter og en dyrlæge om deres syn på toksin-problematikken.
- Toksiner er ikke noget nyt problem.
Sådan lyder den korte udgave af kvægbrugskonsulent Per Spleth Sørensen tilgang til toksin-problematikken. Han hører til dem, der mener, at toksindebatten er større end problemet.
Løsningen hedder: management.
- Man skal sørge for at ensilere sin majs på det rigtige tidspunkt og få det dækket ordentligt til. Det handler om management hele vejen igennem, siger Per Spleth Sørensen, som slår fast, at der ikke kommer noget godt ud af at køre muggen ensilage ind til køerne. Hvis man har fået mug i majsen, skal de mugne partier kasseres.
Opskriften på en god ensilage lyder ifølge konsulenten: Ensiler majsen når der er 30-33 procent tørstof. Læg majsen rigtigt ind i siloen med lag på 10 cm af gangen. Kør det ordentligt sammen, så der ikke er luft i ensilagen. Læg net over, så fuglene ikke hakker hul i plastikken.
- Hvis der er problemer med tvangsmodnet majs, anbefaler vi, at man overfladebehandler ensilagen med et ensileringsmiddel, f.eks. propionsyre, siger Per Spleth Sørensen, som mener, han kun får henvendelser om toksiner fra kvægbrugere, fordi de har læst om det, bl.a. i Effektivt Landbrug.
I Sydvestjysk Landboforening i Varde har kvægbrugsrådgiverne toksin-problematikken tættere inde på livet. Her har man i fem-seks tilfælde fået taget prøver af ensilage og blodprøver af køer.
- Vi finder også toksiner i prøverne, men har svært ved at komme med en entydig konklusion om, hvad det er, der foregår i de pågældende besætninger, siger chefkonsulent Peter Hegelund.
Han vurderer, at toksin-problemerne har eksisteret i nogle år, men det er først i år og sidste år, at rådgiverne for alvor er blevet opmærksomme på problemet.
- Vi er også overbeviste om, at problemet ikke kun relaterer sig til fusarium i majs. Det kan lige så godt være toksiner, der kommer fra forskellige former for græsensilage, siger Peter Hegelund, som tilføjer:
- I det hele taget har vi svært ved at indkredse problemet. Vi tror ikke kun, det handler om én ting, man skal forbedre for at undgå toksiner. Der er mange ting, man skal forbedre i sin driftsledelse og sit management omkring ensilering og udfodring.
Peter Hegelund peger bl.a. på, at man for alt i verden skal undgå en hver form for varmedannelse i ensilagen. Dårlig ensilage skal smides væk. Og så skal man være fuldstændig sikker på, at ensilagen, man fodrer med, er færdigensileret.
- Tidligere har vi sagt, at man godt kunne begynde at bruge af ensilagen efter en uge. Men nu mener jeg, at man skal være sikker på, at den er færdigensileret. Der skal nok gå en måned, fra man har ensileret, og til man begynder at bruge ensilagen som foder, siger Peter Hegelund, som tilføjer, at det er en ny anbefaling på grund af toksin-problematikken.
Også kvægbrugskonsulent Laurits Rasmussen, LandboFyn, og chefkonsulent Kirstine Lauridsen, Kvægbrugsrådgivningen LHN/LandboSyd, peger på fodermanagement i deres tilgang til toksin-problemet, som de ikke vurderer til at være særlig stort.
- Vi har haft en enkelt besætningsejer, som var inde på, om det var det, han havde døjet med, fordi han havde noget majsensilage, hvor det kneb med holdbarheden, fordi majsen var høstet relativt tørt – omkring 40 procent tørstof, fortæller Laurits Rasmussen, som tilføjer, at det dårlige foder resulterede i for mange døde køer.
Kirstine Lauridsen er også stødt på toksin-problematikken i den daglige rådgivning. Hun understreger dog samtidig, at toksiner ikke er noget nyt problem.
- Men, tilføjer hun, der er kommet mere fokus på det, og det er helt fint. For det handler om »rettidig omhu« i hele ensileringsprocessen – også når man tager ud af stakken, påpeger hun og tilføjer, at det ikke er ligegyldigt, hvad man hælder i køerne.
Konsulenterne, som Effektivt Landbrug har talt med, er , som det fremgår af artiklen ovenover, enige om, at løsningen på toksin-problematikken skal findes i en god foderhåndtering.
Det er sværere at få svar på, om toksiner er et voksende problem i de danske kvægbesætninger.
- Det er det, vi mangler svar på, siger chefkonsulent Peter Hegelund, Kvægbrugsrådgivningen i Sydvestjysk Landboforening i Varde.
Dyrlæge Erling Lund, Løgumkloster, der for nogle uger siden deltog på mødet om mycotoksiner på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens, har en klar holdning til toksin-problematikken.
- Det er et meget alvorligt problem. Og det ser ud til at vokse. Jeg har ikke tidligere set så mange døde køer og vragkøer, som jeg kalder dem, som jeg har set i år, siger Erling Lund, der hver dag kontaktes af en to-tre dyrlæger fra hele landet, som vil vide noget om, hvordan man håndterer toksinproblemerne.
I sin egen praksis kommer Erling Lund i 12-14 besætninger, hvor han og landmændene ikke er i tvivl om, at toksiner – i varierende grad – spiller en rolle for de problemer, der er i besætningerne. Derfor finder han det vigtigt, at der bliver sat mere fokus på toksin-problematikken.
- Jeg vil opfordre til, at man i forening – også på internationalt plan - kommer videre med tingene og får dem undersøgt nærmere. Vi ved simpelthen for lidt. Det er formodninger og gisninger. Vi må finde ud af, om problemet virkelig er så alvorligt, som jeg tror, det er, siger Erling Lund, der bl.a. retter opfordringen til Dansk Kvæg, konsulenterne, de praktiserende dyrlæger, Landbohøjskolen, Plantedirektoratet og Steins Laboratorium.