For lidt over et år siden omstrukturerede Renault sin serie af mellemklassetraktorer, Ares-serien. Udover at ændre på nogle af specifikationerne ved Ares 500/600, forsvandt Ares 700-serien for at blive erstattet af tre nye 800-modeller: Ares 816 (115 kW/156 hk til ECE-R24), Ares 826 (129 kW/175 hk) og Ares 836 (143 kW/194 hk). Alle enheder kører med en Renault firetrins Quadrishift II semi-powershift transmission, hvor der kun ved Ares 826 er mulighed for at vælge en 18F/8R fuld powershift.

I denne artikel fokuserer vi på 800-flagskibet, 143 kW/194 hk 836-modellen, der passer ind i en størrelse, hvor der for nuværende er stor interesse, efterhånden som flere og flere producenter af landbrugstraktorer forsøger at udnytte behovet for en forholdsvis let 200 hk enhed, der kan klare at trække et stort fire meter såsæt under alle forhold.

Motoren yder 200 hk – eller rettere sagt, som producenten anviser, 194 hk. Det drejer sig om en seks-cylindret 6,8 liter Deere motor med turbolader og intercooler, og, selvfølgelig, opfylder den Tier II udstødningsstandarderne.

Under DLG testen viste motoren imponerende præstationer, og det er svært at pege på mangler. Pto-ydelsen ved standard omdrejningstal viste 131 kW/178 hk, mens maksimal output toppede ved 141 kW/192 hk. Der var heller ikke meget i vejen med resten: Maksimal omdrejning ved 780 Nm, omdrejningsstigning på 37 procent, vedvarende effektområde på 27 procent og 10 kW ekstra ydelse.

Historien om motoren bliver endnu bedre, når talen falder på brændstofforbruget. Testtraktoren brugte beskedent 244 g/kWt ved normalomdrejningstal og klarede at sænke dette tal ved maksimal output til 227 g/kWt. Det samme gælder ved halv belastning, hvor Ares brugte 10 procent mindre end det gennemsnitlige forbrug for traktorer i samme størrelse.

Der er dog ikke lutter gode nyheder. For det første er der brændstoftanken. Med sine 270 liter skal Renault helt klart gør noget ved dieselkapaciteten, som ideelt bør ligge oppe omkring 350 liter eller mere hos en traktor i denne størrelse (se også importørens kommentar, red.). Gashåndtaget er temmelig simpelt for en moderne traktor. Der er ingen justerbar stop og ingen mulighed for at gemme hastigheder.

Når det drejer sig om transmissionen, bevæger vi os ind i et GIMA joint venture-område, hvor Ares får gavn af lignende semi-powershift egenskaber, som for nylig er set i MF Dynashift Plus Eco box’en. Transmissionssamarbejdet er i øvrigt ejermæssigt ligeligt fordelt mellem MF’s ejer, Agco, og Renaults nye ejer Claas.

Renaults Ares 836 har to områder, fire hovedgear og fire powershift trin, hvilket giver 32 frem- og 32 bakgear, med op til 15 af de fremafgående gear i hovedarbejdsområdet på 4-12 km/t. Selvom 50 km/t kørehastighed stadigvæk ikke er tilgængelig, har Renault’en en »Øko«-egenskab, der gør det muligt for traktorføreren at køre med 40 km/t, selvom han kører med bekvemme 1.900 motoromdrejninger.

Ændringer i hovedhastighedsområdet sker via en knap monteret på gearstangen. Selve stangen giver et H-spor til de fire gear, selvom den stadigvæk er lidt sej og afstanden til de forreste huller er stor. På den anden side giver frem/bak skifteren et glidende skift. Da vi foretog testen var en ny parkeringslås undervejs.

Derudover tilbyder producenten nu Quadractiv som ekstraudstyr, der ikke alene matcher powershift trinet, når et hovedgear skiftes op/ned, men den har også har to automatiske powershift muligheder indenfor et gear - »Øko« og »Power«.

»Øko« er designet til anvendelse ved let vejarbejde, og slår fra, når omdrejningstallet kommer ned på 1.350 o/min og til igen, når motoren stiger til 1.700 o/min. »Power-mode«, derimod, er bedre egnet til markarbejde og - på vejen - til at trække tungt læssede vogne.

Vores hovedkritik af ovennævnte er, at traktorføreren, ligesom ved MF-systemet, ikke kan skræddersy omdrejnings-parametrene til anvendelsen. Pto-arbejde er et oplagt eksempel. Er man i »Power-mode« og anvender pto, skal motoren alligevel ned til 1.700 o/min, før et skift nedad sættes i gang – og på dette tidspunkt vil pto samtidig være faldet fra for eksempel 1.000 o/min til 800 o/min. Det er klart, at det ikke er ideelt. Som allerede nævnt vil alternativet være enten at give traktorføreren muligheden for at indføje egne parametre eller måske endda for producenten at sørge for en særlig pto-mulighed.

Vi var derimod meget glade for Renault-evnen til at begrænse den automatiske powershift-betjening til de to eller tre nederste trin. Det vil være den perfekte løsning, hvis traktorføreren også kunne gøre det med de to-tre øverste trin. Knap så perfekt på testtraktoren var nogle af pto-egenskaberne.

Med en besværlig placering til højre for førersædet var pto-koblingen svær at anvende og dårligt mærket. Derudover havde vores Ares-model kun to pto-hastigheder og ingen liftsystem-stimuleret automatisk til-/frakobling, når der skal vendes på forageren. Det skal retfærdigvis nævnes, at denne kritik til dels er imødegået ved ekstraudstyrspakken, hvor man kan vælge mellem tre pto-hastigheder (540, 540E og 1000).

Med hensyn til hydraulikbetjeningen er der mulighed for at montere en electropilot-joystick i armlænet. Betjening af dette fikse joystick frem og tilbage og op og ned påvirker to elektriske proportionelle spoleventiler, med en mulighed for flowregulering og overvågning i kabinens B-stolpe.

Selve joysticket er behagelig nok at anvende, men det er måske en anelse for fremtrædende, når traktorføreren skal prøve at nå gearstangen; det skal også aktiveres hver gang, traktorføreren tænder for motoren. Der er ingen klager over det hydrauliske ydelse – 115 liter/minut og 31 kW – og lynkoblingerne ser også robuste ud og kobler under tryk. Det er en skam med spolemærkningen, som ideelt set skulle være farvekodet med håndtaget i kabinen – det ville have været meget bedre.

DLG teststationen målte en vedvarende løftekraft på 6.750 daN, hvilket placerer 836-modellen lige midt i, hvad man kunne forvente af en traktor i denne hk-kategori. Et stort plus går til det automatiske støddæmpningsystem. Hvor der stadigvæk er producenter, der insistere på, at traktorføreren skal vælge støddæmpning, sørger Renault for at gøre det automatisk, når liften er hævet, hvilket uden tvivl er et bedre system. Hvad der ikke er så godt, er de simple liftstabilisatorer. Topstangens opbevaringskonsol kunne også godt være nemmere at anvende.

Når det drejer sig om hjul og fremkørselshastighed er vi tilbage ved de gode nyheder. Med 540/65R30 dæk med bredde på 207 cm er vendediameteren ved firehjulstræk på 12,75 meter imponerende.

Når man vurderer tallene vedrørende manøvredygtighed skal man huske på, at der her er tale om en marktraktor, ikke en traktor til arbejde i gårdspladsen. Den vejer trods alt 8.150 kg (inklusiv vægtkonsollen foran) hvilket giver en nyttelast på 3.850 kg fra den tilladelige bruttovægt på 12.000 kg. Det er ikke så dårligt for en traktor i denne kategori, men det giver sikkert ikke nok til rådighed for de tungeste af så- og kultivatorsættene. Ved test af bremsefunktionen var decelerationen på 4,7 m/s, hvilket er ok.

De gode nyheder fortsætter med fremkørslen, hvor producentens ekstraudstyr i form af Carraros affjedrede foraksel er fremragende. Kombineret med Renaults varemærke, den affjedrede kabine, er det overordnede resultat en af de mere forkælende traktorfører-oplevelser på dette hk-område. Et fif; det er bedst at undgå de blødeste af kabineaffjedringsindstillingerne, fordi det ved meget ujævnt terræn kan være svært at styre gaspedalen.

Om der er plads til forbedringer? Som ved alle kabiner er svaret ja. Stænger og håndtag i højre konsol trænger til bedre belysning om natten, og de skærmmonterede arbejdslygter synes at blænde traktorføreren mere, end de oplyser deres udvendige mål. Betjeningskontakter til varme og aircondition er ikke særlige nemme at forstå, og adgang til kabinens luftfiltre kræver en større operation i taget. Men det hører til småtingsafdelingen.

For så vidt angår vedligeholdelse falder motorolieskift (28 liter) ved 500 timer, mens transmissionsolie (120 liter) klarer 1000 timer – selvom der skal et filterskift til ved 500 timer.

Der har altid været og er stadigvæk meget godt at sige om Ares for så vidt angår hovedområderne indenfor traktorydelse. Dens ydelsesegenskaber er stærke, og brændstofforbruget er også fremragende. Kritikken går mest på udeladelser. For eksempel er der ingen 50 km mulighed, ingen elektrisk gaspedalkontrol, ingen tidsindstillede spoleventiler og forager-management systemet er p.t. meget simpelt.

Overordnet er Ares 836 en traktor, der fint klarer de fleste basale designegenskaber, men som mangler prikkerne over i’erne.

+ Stort teleskopbakspejl

+ Dag-timetæller har nulstillefunktion, hvilket kan være praktisk

+ Praktisk lukkeanordning på bagruden

+ Godt passagersæde

+ Hydrauliske lynkoblinger er nemme at koble til, selv under tryk. Mærkningen kunne være mere klar.

+ Den fuldt affjedrede kabine giver førsteklasses komfort.

+ Adgang til kabinen er ret stejl, men trinene er brede og med godt fodfæste. Værktøjskassen er også god.

- Trailerstik er placeret for højt og for langt fremme.

- Gashåndtaget har ingen stop.

- Arealmåleren er kun præcis til en decimal.

- Dørlåsen og tændingskontakten kræver forskellige nøgler.

- Der er kun plads til én liggende flaske i kølerummet.

- Ekstern liftbetjening fungerer kun med et trin ad gangen. Den eksterne pto-betjening kan frakoble, men ikke tilkoble.

- Stabilisatorerne er ret simple. De kan ikke låses, når et redskab er tilkoblet.

Ydelsesegenskaber 1,8

Brændstofforbrug 1,3

Trækkrogseffekt 1,5

Stærk ydelseskurve, ekstraeffekt og et generøst vedvarende ydelsesområde.

Drejningsmomentet kunne trænge til et løft. Brændstoføkonomi er fremragende for en »Tier II«-type motor.

Gearkassefunktioner og hastigheder 1,5/2,0

Gearskift/betjening 2,5

Kobling, gas 1,6

Kraftudtag (Pto) 3,2

Transmission har god bredde med fire powershift-trin, ingen 50 km mulighed; tre pto hastigheder og automatisk forager management system findes som ekstraudstyr.

Styring 2,5

Firehjulstræk og differentialespærre 2,0

Håndbremse og fodbremse 2,5

Affjedringssystem 1,5

Vægt og nyttelast 2,5

Manøvredygtighed, automatisk differentialespærre og forakselaffjedringssystem får alle gode karakterer i testen; vægt i ubelastet stand og nyttelast ok.

Løftekraft og løftehøjde 2,3

Betjening 2,5

Hydraulisk ydelse 1,6

Spoleventiler 2,0

Hydrauliske koblinger 1,5

Løftekapaciteten og liftområdet er rimelige, selvom betjening måske kunne tilpasses. God hydraulisk ydelse. Krydsbetjening og flowkontrol virker godt. Der er ingen tidsstyring for spoleventilerne.

Plads og komfort: 1,5

Udsyn 2,3

Varme/ventilation 2,6

Støjniveau 2,5

Elektriske egenskaber 2,5

Konstruktionskvalitet 2,0

Servicevenlighed 2,3

Rummelig kabine med forkælende affjedring; støjniveau og udsyn på den rigtig side af gennemsnittet. Traktoren trænger til et mere avanceret foragermanagement system.

De individuelle karakterer er uddrag fra vores evaluering og resulterer ikke nødvendigvis i matematiske afgørende forskelle i overordnede karakterer.