Seks millioner kilo fynsk mælk forsvinder
(LANDBRUG FYN) Den seneste kvotebørs tog et gevaldigt indhug i den fynske mælkeproduktion.
Fynske malkekøer bliver en stadig sjældnere »race«. Den seneste opgørelse i forbindelse med den halvårlige mælkekvote børs taler sit klare sprog: Mælkeproduktionen rykker vest på!
Ikke færre end 76 fynske mælkeproducenter satte deres mælkekvote til salg på kvotebørsen i november. I forhold til den forlangte pris blev salget godkendt i de 56 tilfælde svarende til en mælkemængde på 15,2 millioner kg i de pågældende fynske malkestalde.
Modsat havde 191 fynske mælkeproducenter ønsket at købe 11,8 millioner kg mælk på kvotebørsen. Af disse afgav 113 et bud på i alt 7,7 millioner kg mælk, som kunne gå ind under november-børsens prisniveau.
Sammen med mælkekvoter til 10 nye fynske mælkeproducenter og et mindre erstatningsopkøb hos tre bedrifter kommer det samlede fynske køb op på 9,1 millioner kg mælk.
Dermed er resultatet af den seneste kvotebørs, at der forsvinder i alt 6,1 millioner kg fynsk mælk i den kommende tid, og besætningsmæssigt er Fyn nu nede på 500 malkekvægbesætninger.
Til sammenligning tilføjes mælkeproduktionen i Ribe Amt 12,3 millioner kg, efter 385 mælkeproducenter har købt ikke mindre end 35 millioner kg mælk på børsen.
Et lyspunkt er dog, at de ophørende fynske besætninger fik ganske god betaling ud af at lægge produktionen op. Salgsprisen for kvoten blev for gennemsnitsmælk opgjort til 4,01 kr. pr. kg, og med den generelt federe mælk, som ikke mindst produceres i de fynske jerseystalde, så har den indbragt over fem kroner kiloet på mælkekvotebørsen.
- Der er ingen tvivl om, at mange mælkeproducenter har valgt at stoppe nu, inden den nye EU-reform formentlig giver mælkeprisen et betragteligt dyk, vurderer gårdejer Bent Juul Sørensen, Ærø, der er formand for Arla Foods Region Øerne, hvor Fyn hører under.
Generelt er kvægbruget presset økonomisk som følge af faldende afregningspriser og restriktioner af forskellig art. Derfor er der ingen tydelig tendens i retning af, hvem det er, som nu vælger at stoppe som mælkeproducent.
- En medvirkende årsag til, at mange fynboer har taget den skelsættende beslutning, er, at der her i amtet findes forholdsvis mange tilbageværende bindestalde, som i givet fald skulle nedlægges og erstattes af løsdriftsstalde, nævner mejeriformanden, der også er klar over, at det ikke i alle tilfælde er landmanden selv, men måske bankforbindelsen eller andre rådgivere, som har skubbet til beslutningen om at sælge kvoten.
Beslutningen om at sælge for som nævnt at få omkring en femmer for hvert kilo mælk i en kvote kan vise sig at være ganske fornuftig. Dels vil den kommende EU-reform påvirke mælkeproduktionen, ligesom Bent Juul Sørensen vurderer, at såvel kvoteprisen som handelsprisen på kvæggårde fremover må ned, hvis andelshaverne i Arla Foods får sat navn på en del af det store andelsselskabs egenkapital.
Ved repræsentantskabsmødet i morgen i det store mejeriselskab skal der således tages stilling til tre forskellige forslag om at kapitalisere på andelshavernes navn. Eller sagt med andre ord: Andelshavernes ejerskab vil være mere synligt, ligesom det vil betyde, at man få penge med ud, når mælkeproduktionen ophører.
- Det vil betyde, at de unge og kommende andelshavere skal betale det, som dem, der sælge deres kvote, tager ud af selskabet, pointerer den fynske regionsformand.
Bent Juul Sørensen forventer, at en ny kapitalmodel i Arla Foods først vil være på plads hen på sommeren.
Allerede på torsdag bliver der rig lejlighed for de fynske mælkeproducenter til at drøfte de mange aktuelle problemstillinger. Her afholdes nemlig det store årsmøde i Fællesudvalget for Kvæg i Fyns Amt. Det foregår traditionen tro på Hotel Nyborg Strand - med kaffe fra kl. 9.15.
Afgivne bud 76 26,0
Godkendte bud 56 15,2
Afgivne bud 191 11,8
Godkendte bud 113 7,7
Etablering 10 1,1
Erstatningskøb 3 0,4
Køb i alt 126 9,1
Ændring køb/salg - 6,1
Pr. april 2003 500 269,3
Pr. april 2004 441 260,4
