Rod i kartoffeleksporten

(Effektivt Landbrug) Danespo mener, der nøles med Plantedirektoratets virusanalyser af læggekartofler til eksport. - Danespo kan selv hjælpe til, svarer direktoratet.

Danespo mister eksportordrer, der i stedet går til konkurrenterne i Holland, Frankrig og Skotland, fordi de nødvendige analyser, der skal frikende læggekartoflerne for virus, ikke er klar til tiden.

- Resultaterne skal ganske enkelt foreligge, når eksportmarkederne er parate til at købe. Er det ikke tilfældet, kan det blive kunden, som oplever dårligt kvalitet og manglende udbytte i sin avl af kartofler til spise- og industribrug. Det koster selvsagt både dårligt omdømme og manglende eksport året efter, advarer formand i bestyrelsen for aktieselskabet Danespo, godsejer Benny Kirkebække Christensen.

Problemet er, at kunderne i Mellemøsten skal bruge de første læggekartofler sidst i september, men stikprøverne kan tidligst tages, når toppene er visnet ned. Det levner ikke meget tid til analysearbejdet. I værste fald betyder det tab af kontrakter, i bedste fald unødige omkostninger og større handelsrisici.

- Vi efterlyser større ambitioner og mere professionalisme. Lade-stå-til-holdningen vil medføre tab af markedsandele – til trods for, vi har oplagte muligheder for yderligere udvikling af en konkurrencedygtig nicheavl, påpeger formanden for bestyrelsen i Danespo.

Han suppleres af eksportselskabets administrerende direktør Finn Myllerup:

- Vi mener, analyseresultaterne kan være klar noget før, hvis Plantedirektoratet og dets underleverandør sørger for en bedre planlægning og organisering af arbejdet.

Henrik Ipsen Pedersen, inspektør i Plantedirektoratets afdeling i Tilst, der står for certificeringen af læggekartofler til eksport, mener derimod, at Danespo selv er årsag til problemerne.

- Danespo har ikke overblik over, hvad firmaet satser på til eksport. Firmaet kan lave en prioriteret liste over, hvilke marker, man vil have prøvet først, og den ene gang efter den anden farer vi ud på Danespos bestilling, men kan konstatere, at væksten endnu ikke er stoppet, og så kan vi ikke tage prøverne, fortæller inspektøren.

- Avlerne har det problem, at de ikke ved, om kartoflerne skal blive til læggekartofler, spisekartofler eller mel. Og ved spise- og melkartofler, vil avlerne selvfølgelig ikke visne toppene ned, forklarer Henrik Ipsen Pedersen.

Inspektøren understreger, at Danespo til hver en tid har mulighed for at få analyserne udført i Holland for egen regning, og at de danske myndigheder anerkender de udenlandske analyseresultater.

Plantedirektoratet har ifølge Danespos officielle udlægning - i stedet for at hjælpe til - meldt sig med forslag om at slække på kravene til læggematerialets oprindelse og kvalitet – nemlig ved at foreslå, at det ikke længere - som et ellers har været gældende siden 1986 - skal være obligatorisk at udtage præbasismateriale på celleniveau for at sikre et sygdomsfrit avlsmateriale, men at første generation af læggekartofler herfra også betragtes som fri for sygdommen Ringbakteriose. Altså, at der må bruges såkaldt E1-materiale som udgangsmateriale mod som hidtil SE-materiale.

- Det er ganske enkelt skudt forbi. Dele af branchen har været fremme med forslaget. Plantedirektoratet er fuldstændig indifferent i den sag, vi følger blot branchen, fordi det er os som i givet fald skal udforme bekendtgørelsen, siger Henrik Ipsen Pedersen, Plantedirektoratet.

- Der er ingen tvivl om, at en sådan lempelse vil ødelægge den solide platform af dokumenteret kvalitet og sundhedsmæssigt niveau, som danske læggekartofler står for. Vi har fra Danespos side overfor Plantedirektoratet protesteret mod en sådan lempelse, der vil være til skade for danske interesser. Vi forventer, forslaget bliver trukket, siger Benny Kirkebække Christensen.

- Man kan ikke blive enige om det i branchen, så det bliver ikke gennemført, siger Plantedirektoratets inspektør.

- Vores kritik gør sikkert ikke særlig indtryk på Plantedirektoratet. Den er en mastodont, som selv politikerne på Christiansborg har svært ved at danse med. Men det er en samlet branche, der står overfor Plantedirektoratet, mener Benny Kirkebække Christensen, der vil tage sagen op i Landbrugsraadet.

- Vi har et udmærket samarbejde med alle de andre eksportører af læggekartofler. Det er sørgeligt, at et firma, som skulle have et vist renommé, kommer med så useriøs kritik, men det er måske den letteste måde at undskylde et stadigt dårligere økonomisk resultat, gætter Plantedirektoratets inspektør i Tilst.

Plantedirektoratet udfører ikke selv laboratoriearbejdet, men betaler Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Sektion for Kartoffeldyrkning og Fremavlskontrol for arbejdet, der rent praktisk udføres i Skanderborg hos Væksthuskontrollen.

Arbejdet er sendt i EU-licitation, så Væksthuskontrollen kan miste arbejdet fra næste år.

Plantedirektoratet udvælger i samarbejde med branchen hvert år på baggrund af en løbende risikovurdering de sorter, som skal analyseres for tegn på virus.

Tidligst når toppene er nedvisnet, udtager folk fra Plantedirektoratet stikprøver fra 125 knolde fra et areal, der afhængig af sort og praktiske forhold er på én til fem hektar.

Analysen kan ikke laves direkte på knoldene, i stedet behandles læggekartoflen med et kemisk middel, så spirehvilen ophæves. Specielt hos sorterne Burren, Jutlandia, Kennebec, Sava og Spunta er det vanskeligt at ophæve spirehvilen. Når alle knoldene har fem millimeter spirer udtages en øjestikling med en propske. Stiklingerne dyrkes i et væksthus.

Når der er to blade på størrelse med en femkrone, laves analysen på saften fra bladene. Prøverne analyseres på plader efter den såkaldte Elaiza-metode. Er laboratorieprøven positiv, kontrolleres spirene visuelt i væksthuset. Kan der umiddelbart ses virus på de stiklinger, der svarer til de enkelte laboratorieprøver, giver resultatet sig selv. Hvis der ikke kan ses virus, laves en ny analyse efter Elaiza-metoden, der efter to dage kan bekræfte det positive resultat. Kun når begge prøverne er negative, er partiet frikendt for virus og kan frigives til læggekartofler.

Danmarks største læggekartoffelsortere- og eksportvirksomhed, Danespo A/S i Give, måtte med baggrund i prisfald notere en omsætningstilbagegang i det forløbne år fra 204 til 187 millioner kroner, men kom alligevel ud med et overskud før skat på 2,3 millioner kroner mod 2,9 millioner året før. Det oplyste selskabets formand, godsejer Benny Kirkebække Christensen, på årets generalforsamlingen i Give.

Han glædede sig over, at Danespo i modsætning til flere udenlandske konkurrenter havde fået udsolgt og slutter året med en egenkapital på 36 millioner kroner. Soliditetsprocenten er 36,6.

Samtidig er der i det forløbne år sket en slankning af virksomheden, som i indeværende regnkabsår muliggør en 10 procents besparelse på kapacitetsomkostningerne svarende til 1,5 millioner kroner. Danespos kartoffelcentral i Grønbjerg ved Give er solgt og aktiviteterne overført til Brørup Kartofler, der samtidig er fusioneret med Solanum Nord, ligesom Eskilstrup Kartoffelcentral er lukket.

Læs også