Minister uenig med landbruget

(LANDBRUG FYN) Mariann Fischer Boel ønsker fortrinsstillingen fjernet. Den fortsætter dog efter oplægget fra Dansk Landbrug op til den kommende revision af landbrugsloven, men med opstramninger på en række vitale punkter.

Stod det til fødevareminister Mariann Fischer Boel (V), burde fortrinsstillingen ved køb af suppleringsjord droppes i den kommende revision af landbrugsloven.

Holdningen deles ikke med organisationen Dansk Landbrug, der som bekendt tæller lige fra husmænd til tolvmænd. Herfra er det blevet indstillet, at mindre jordbesiddere fortsat skal have fortrin, hvis der bliver landbrugsjord til salg i nabolaget.

- Heller ikke i folketingssalen - må jeg erkende - er der flertal for en afskaffelse af fortrinsstillingen. Derfor vil jeg selvfølgelig ikke foreslå en sådan fjernelse på nuværende tidspunkt, siger Mariann Fischer Boel.

Hun understreger dog, at der vil ske en stramning, der gør reglerne omkring fortrinsstillingen mere forenklede. Således vil kun uddannede landmænd med over 30 ha fremover kunne gøre krav på fortrin, når et areal inden for en to kilometers luftlineafstand udbydes til salg.

Og vel og mærke gælder fortrinet kun i de tilfælde, hvor modparten er landmænd, som ejer eller som vil blive ejer af mere end 200 hektar.

Formanden for Fyns Familielandbrug og netop genvalgt bestyrelsesmedlem i Dansk Landbrugs familielandbrugssektion, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, står helt uforstående overfor fødevareministerens holdning i sagen.

- Hvor vi naturligvis ønsker, at alle landmænd tilgodeses i landbrugsloven, ønsker den fynske godsejerfrue åbenbart at favorisere de få, store brug, konstaterer de fynske familielandbrugeres førstemand.

Han kalder det en forkert tankegang, at vi som et af de mindste EU-lande har de største landbrugsbedrifter - og fortsat stræber mod endnu større enheder. Således henviser han til de gode økonomiske forhold hos landmændene i Holland, hvor landbrugene er noget mindre.

Ved et pressemøde i den forgangne uge kom Mariann Fischer Boel også ind på landbrugsbedrifternes generelle udvidelsesmuligheder. Helt i tråd med intentionerne i statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale om større udviklingsmuligheder vil forslaget til revideringen af landbrugsloven give forbedrede mulighed for sammenlægninger af landbrugsejendomme til større enheder.

Det har mødt kritik, at forslaget giver mulighed for, at helt op til 12 ejendomme kan sammenlægges, men alligevel frygter ministeren ikke uhæmmet vækst i bedrifterne.

- Man skal lige huske, at en ejendom, som ønskes lagt ind under en eksisterende bedrift, ikke må overstige 200 ha og skal ligge mindre end to kilometer væk. I fri handel foreslås det, at den samme ejer kun skal kunne erhverve op til 400 ha eller fire landbrugsejendomme uden arealgrænse. Og det vel og mærke i en afstand af max. 10 km fra den bolig, hvorfra bopælspligten opfyldes.

Netop omkring bopælspligten oplyser Mariann Fischer Boel, at der nu sættes spørgsmålstegn efter en dom i EU. Derfor er fødevareministeriets advokater i gang med at undersøge dette område, inden forslaget til den reviderede landbrugslov fremsættes.

På mødet kom hun naturligt nok også ind på de kommende finanslovsforhandlinger, hvor der lægges op til en udfasning af konsulentordningerne og reducering af tilskuddene til forskning.

- Regnestykket bliver dog det samme, idet de 219,2 millioner kroner, som er foreslået i reduktion af jordskatterne via en nedsættes fra 5,7 til 4 promille, i store træk svarer til nedskæringerne på rådgivningen.

- Og med hensyn til forskningen, tilføjer ministeren, så er der heller ikke færre beløb til rådighed på det felt. Midlerne samles bare i forskningsministeriet, hvorfra der så kan søges.

Hertil har en række organisationer, blandt andet biavlerne, sendt kraftige indsigelser.

- Som forslaget er skruet sammen, bliver det kun de jordforbrugende erhverv, der med sænkelsen af jordskatterne, får kompensation for det mistede tilskud til konsulenter og forskere, påpeger chefkonsulent i Danmarks Biavlerforening, Asger Søgaard Jørgensen.

Læs også