Mellemstore landbrug har ingen fremtid
(Effektivt Landbrug) Der vil være 13.000 heltidsbedrifter tilbage i 2015, vurderer forskningschef fra Fødevareøkonomisk Institut. Driftsøkonom fra Skejby spår, at strukturudviklingen vil gå endnu hurtigere, og opfordrer den danske landmand til at gøre status, før det er for sent.
Bliv storbonde eller bliv deltidslandmand. Ellers har du ikke en chance som landmand i fremtiden.
Det var den klokkeklare besked, deltagerne fik, da Familielandbrugssektionen i Dansk Landbrug afholdt årsmøde i Nyborg i sidste uge.
De barske fremtidsudsigter blev serveret lige efter formiddagskaffen af forskningschef Søren Frandsen, Fødevareøkonomisk Institut og af afdelingsleder Torben Wiborg fra Afdeling for Driftsøkonomi på Landscentret i Skejby.
Ifølge Søren Frandsen er der reelt kun to veje at gå som landmand i fremtiden. Enten tager man skridtet fuldt ud og bliver storbonde, eller også affinder man sig med rollen som deltidslandmand med den primære indtægt udenfor bedriften.
Den berømte gyldne middelvej er derimod alt andet end gylden i fremtiden, og reelt vil det netop være gruppen af landmænd, med hvad man i dag betegner som mellemstore bedrifter, der bliver taberne i fremtiden, vurderer altså Søren Frandsen.
Ifølge Fødevareøkonomisk Instituts fremtidsprognose vil der blot være 13.000 heltidslandbrug med et gennemsnitligt jordtilliggende på 161 hektar tilbage, når man ser frem mod 2015. I dag er der 24.000 heltidsbrug i Danmark.
- Vi vurderer, at der i gruppen af heltidsbrug vil være 4.000 malkekvægbedrifter med i gennemsnit 140 malkekøer tilbage i 2015. På svinesiden vil der være godt 3.000 bedrifter med i snit 4.000 svin (smågrise, slagtesvin og søer, red.) tilbage, vurderer Søren Frandsen, som på mødet i Nyborg pointerede, at det er de størrelsesøkonomiske fordele, der skubber til udviklingen hen imod større brug og besætninger. Derimod aflivede han myten om, at det er konjunkturudsving, der sætter turbo på til strukturudviklingen.
- Vi vil opleve en stærkt øget konkurrence mellem landbrugene. Dels i Europa – dels internt i Danmark, hvor man vil kæmpe om jorden. Denne kamp kræver en lovgivning, som giver erhvervets udøvere mulighed for at tilpasse sig virkeligheden, hvilket vil sige, at landbrugene skal have bedre muligheder for sammenlægninger og samdrift, der kan give den nødvendige tilpasningsevne og øge konkurrenceevnen.
Politikerne skal, pointerede Søren Frandsen, udstikke rammerne, men holde sig fra detaillovgivning. Han understregede samtidig, at det ikke nytter noget at lukke øjnene for realiteterne. Og realiteterne er, at dansk landbrug vil blive udfordret af en helt ny virkelighed – en virkelighed hvor knivskarp konkurrence afløser en støttet produktion.
- Vi skal væk fra et landbrug, der tænker mere i subsidier end i produktion, lød Søren Frandsens kontante kommentar til en mødedeltager, som mente, at store landbrug ikke burde kunne få fuld støtte, fordi de har stordriftsfordele.
Også afdelingsleder Torben Wiborg fra driftsøkonomikontoret i Skejby er klar til at afsige dødsdommen over de mellemstore landbrug.
Han vurderer imidlertid, at Søren Frandsens prognose ikke holder ret længe. Prognosen om 13.000 tilbageværende heltidsbrug vil nemlig blive indhentet af virkeligheden allerede i 2010, spår han.
- Derfor er det lige præcis nu, man som landmand skal gøre op med sig selv, hvad det er, man vil med sin fremtid. Vil man fortsætte med at udvikle sin bedrift, og er man villig til at yde de afsavn, det vil komme til at betyde i forhold til sin familie. Eller vil man finde sin primære beskæftigelse uden for landbruget, og blive deltidslandmand.
- Det er noget af det, ejerne af de mellemstore landbrug skal have afklaret snarrest, fastslog Torben Wiborg.
Torben Wiborg pegede på, at afkobling af EU’s forskellige støtteordninger og en overgang til mere verdensmarkedsorienterede priser, samt det omkringliggende samfunds stigende krav – blandt andet i form af en ny vandmiljøplan – vil være med til at skubbe til en udvikling, hvor kun de absolut mest professionelle vil kunne overleve som heltidslandbrugere.
Han understregede i den forbindelse, at de størrelsesøkonomiske fordele langt fra behøver at være udtømte i det moderne, danske landbrug. Det skete som kommentar til en mødedeltager, som mente at have hørt fra en Skejby-konsulent, at stordriftsfordelene stopper omkring de 200 hektar jord.
- Vi ser jo, pointerede Torben Wiborg, at selv de største godser herhjemme går sammen og opretter maskinfællesskaber. Det er helt klart bemærkelsesværdigt og et tegn på, at der fortsat er meget at vinde på den front.
- Og i de kommende år vil vi opleve, at kun de allerdygtigste blandt de store landbrug - de, som formår at udnytte stordriftsfordelene fuldt ud - vil tjene penge nok. De andre store landbrug må skifte driftslederen ud eller stoppe. Det er den virkelighed, vi står foran, pointerede driftsøkonomen.
Slutteligt rundede Skejby-konsulent Jan Kjær Madsen, der arbejder med landdistriktsudvikling, af med at skitsere, at det multifunktionelle landbrug, hvor der er øget fokus på naturpleje og naturforvaltning - herunder miljøbeskyttelse, drikkevand samt eksempelvis landboturisme kan blive en af nøglerne til en succesrig fremtid for mange landmænd. Han pointerede i den forbindelse, at vi herhjemme skal blive bedre til at udnytte de forskellige støtteordninger, der er på området – herunder landdistriktsordningen.