Ukrudtsbekæmpelse i økologisk vintersæd

Vintersæd er ikke den dominerende afgrøde i det økologiske sædskifte. Men på kraftige jordtyper er udbyttepotentialet stort, hvis ukrudtet holdes i skak.

Her er såtidspunktet vigtigt, og ifølge økologikonsulent Richard de Visser, Agrogården - Fyns Landbrugsrådgivning, har økologerne to strategier at vælge imellem overfor ukrudtet i vintersæden: Tidlig såning og sen såning.

Ved tidlig såning sås afgrøden cirka midt i september med en lille såsædsmængde, 170-200 kg. I perioden 4-10 dage efter såningen skal der holdes et vågent øje med det fremspirende ukrudt, der skal bekæmpes med en blindharvning, dvs. en harvning/strigling lige før kornets fremspiring eller senest når de første grønne spirer kan ses i overfladen.

- Denne blindharvning er det allervigtigste, og den må simpelthen ikke kikse. Lykkes den, kan den fjerne store mængder ukrudt, som f.eks. kamille og enårig rapgræs, og give afgrøden det forspring, der skal til for at sikre konkurrenceevnen overfor ukrudtet, siger Richard de Visser, som tilføjer, at kornet skal have mindst en forsigtig overhaling med striglen mere i løbet af efteråret.

- Det gælder om at få bekæmpet så meget som muligt af det overvintrende ukrudt, som f.eks. kamille, rapgræs, burresnerre. Det er det, der kan give problemer om foråret, hvor det er umuligt at gøre noget ved kamille, fordi den står lige så fast som hveden, siger Richard de Visser.

Han peger også på muligheden for at så kornet med dobbelt rækkeafstand, hvis ukrudtstrykket er højt. Det giver mulighed for at radrense om foråret.

Den tidlige strategi er meget vejrafhængig og kan godt slå fejl, hvis vejret i slutningen af september er meget vådt, så man ikke kan komme i marken med striglen. Derfor vælger de fleste økologer, som avler vintersæd, den anden strategi: Sen såning.

Den sene såning er især relevant, hvis der forventes problemer med overvintrende ukrudt som f.eks. kamille og burresnerre. Den giver også mulighed for at bekæmpe rodukrudt med en stubbearbejdning i løbet af efteråret. Omkring 1. oktober pløjes marken, og kornet sås i løbet af de følgende 14 dage.

- Tommelfingerreglen er, at afgrøden skal være etableret inden 18. oktober, men i varme efterår - som i år – kan man sagtens vente til lidt senere. Nogen etablerer først deres korn i november. Det koster selvfølgelig udbytte, men for økologer er ukrudt utrolig afgørende, så sen såning er ikke nødvendigvis ensbetydende med et lavt udbytte, da et lavere udbytte ved sen såning opvejes af mindre ukrudt, siger Richard de Visser, som tilføjer, at en forskydning i såtidspunktet på 14 dage kan betyde en halvering eller fordobling af ukrudtsmængden om foråret.

Lige nu er det fantastisk vejr til markarbejde. Så det kræver is i maven at vente med såningen. Men det er også godt vejr til bekæmpelse af ukrudt, påpeger konsulenten, der anbefaler at man får stubharven i jorden så tit, man kan komme til det.

I det hele taget er det nødvendigt for økologerne at have en »robust« ukrudtsstrategi.

- I forbindelse med vintersæd skal man vælge en god forfrugt, ellers kan kornet ikke yde den nødvendige konkurrence overfor ukrudtet. Dyrker man vinterhvede efter flere år med vårhvede, risikerer man at skabe sit eget ukrudtsproblem, siger Richard de Visser.

- Og selv om man vælger den sene strategi, tilføjer han, skal man altid sigte mod en blindstrigling, hvis der er mulighed for det.

De økologiske planteavlere kan ifølge Richard de Visser langt hen ad vejen holde frøukrudtet i skak med striglen og radrenseren.

Rodukrudtet er vanskeligere at bekæmpe og udgør et ekstra problem for økologerne. Her er stubbearbejdning lige efter høst en vigtig del af bekæmpelsesstrategien, men den kan ikke stå alene.

- Kvik kan vi styre nogenlunde, men tidsler er et voksende problem. Derfor håber jeg, at flere og flere økologer vil arbejde med brak med kløvergræs i omdriften. Det giver både en god forfrugt og samtidig en god bekæmpelse af tidsler, siger Richard de Visser, som understreger nødvendigheden af en god forfrugt før vintersæd.

En god placering af vinterhvede i sædskiftet er efter raps, ærter, kartofler, frøgræs, kløvergræs, lucerne eller havre. De andre kornarter er ifølge Landscentret, Planteavl ikke egnede forfrugter.