Afbrænding har førsteprioritet i frøgræsmarkerne

Under høst sker det, at der kun er en enkelt dag, hvor forholdene er ideelle til afbrænding af en frøgræsmark. Derfor bør afbrændingen af markerne have førsteprioritet.

Det understreger planteavler Knud Rabølle Knudsen »Eskebækgaard« i Simmerbølle på Langeland. Knud Rabølle Knudsen er vokset op på gården, hvor der har været dyrket frøgræs i flere generationer. Af samme grund er gårdejeren vokset op med markafbrændinger, og han giver gerne et par tips med på vejen til de kolleger, som står foran at skulle stryge tændstikken. For nye avleres vedkommende måske endda for allerførste gang.

- Man skal altid være parat til at prioritere afbrændingen før alt andet. Det betyder i praksis, at man selv i godt høstvejr skal være villig til at hoppe ned fra mejetærskeren og afbryde mejetærskningen, når afbrændingsforholdene er til stede. Man ved aldrig, om man får chancen igen, og som regel er der flere høstdage end gode afbrændingsdage. Derfor er afbrændingen så vigtig at få overstået. Og vi ved jo fra forsøg, at der eksempelvis i rødsvingel er op til 100 kilo ekstra udbytte pr. hektar at hente, hvis man har haft en god afbrænding året før, påpeger den langelandske frømand, der er også er formand for Langelands Frøavlerforening.

- Vinden skal komme fra den rigtige retning i forhold til de omkringliggende naboer og i forhold til eventuelle veje og stier. Først når vinden arter sig, kan selve afbrændingen finde sted. Forud er der dog en masse arbejde, som skal gøres – noget som alt sammen skal være i orden, inden man går i gang, forklarer han, og fortsætter:

- For det første skal man fræse et brandbælte på en fræsers bredde ud mod sine hegn. Herefter fjerner man halmen yderligere 10 meter fra brandbæltet, så man kommer på sikker afstand af hegnet.

Knud foretrækker selv at lægge halmen i strenge - for så at sprede halmen i et jævnt lag på marken med en rotorrive lige op til afbrændingen.

- Sørg også for at underskære eventuel voldsom genvækst med en skivehøster før afbrænding, råder Knud Rabølle Knudsen.

- Jeg gør det med marksprøjten, men det er faktisk endnu bedre at gøre det med en gyllevogn. Men sådan en har jeg ikke, derfor bruger jeg marksprøjten, forklarer Knud.

Når halmen er fugtet i et bælte marken rundt, kan man antænde marken.

- Markerne må som bekendt udelukkende brændes af, hvis de skal bruges som frøgræsmarker året efter. Og derfor har vi ikke brug for, at folk »ombestemmer« sig lige efter afbrænding.

- Vi skal være til at stole på - også i denne sammenhæng. Ikke mindst af hensyn til de frøavlere der virkelig har brug for afbrændingen som et vigtigt værktøj også i fremtiden, lyder det fra den langelandske frøavlsformand, der levere sine frø til DLF- Trifolium.

Kære læsere!

Effektivt Landbrug er i år taget ud i det danske høstlandskab for at dække årets høst der, hvor det hele foregår – nemlig ude hos vore læsere over det ganske land.

Vi har spændt en campingvogn efter bilen, og udstyret med skriveblok, kamera og spørgelyst er vi påbegyndt vores Høst Tour 2003 på Langeland, Lolland og Falster.

Afhængigt af hvordan høstvejret arter sig, fortsætter turen op gennem Sjælland, over Fyn til Sønderjylland og videre fra Vestjylland over Midt- og Østjylland for til sidst at slutte i Nordjylland.

Men som bekendt kan den danske sommer vise sig at blive et ustabilt bekendtskab, så Høst Tour’en kan hurtigt ændre køreplan, hvis vejrliget tvinger os til det. Det hører med til høstens luner at det skal være sådan. Vi glæder os over at få lov til at dække høsten, der hvor det hele sker – nemlig ude i marken hos vore læsere.

Og skulle vi en dag banke på din ladeport, håber vi at få lov til at give dine høsterfaringer videre til dine travle høstkolleger.