(LANDBRUG SYD) Theo de Vos i Rebbøl ved Tinglev fulgte reglerne under Newcastle Disease-epidemien sidste år. Men et EU-direktiv var fejloversat, og det kostede ham et kæmpetab på i alt 832.644 kroner, som han stadig ikke har fået dækket.
Da Newcastle Disease sidste sommer skabte panik i fjerkræbranchen og i Fødevareministeriet, rettede landmand Theo de Vos i Rebbøl ved Tinglev sig pænt efter reglerne, da han kom til at ligge inden for en sikkerhedszone omkring en ramt ejendom.
Den 26. august lod han sine kyllinger slagte trods krav om varmebehandling. Det betød, at han ikke fik afregning for dem. Det primære tab var 832.644 kr. Men hvis EU-direktivet havde været korrekt oversat, kunne han have udsat slagtningen til den 29. august og fået normal afregning for dem.
832.644 kr. er en økonomisk øretæve, der kan mærkes – selv for en landmand, der blev sønderjysk landbrugsgazelle nummer tre i dagbladet Børsens konkurrence sidste år.
- Og det var kun det primære tab, værdien af kyllinger og foder, siger Theo de Vos. Selvfølgelig har jeg haft andre udgifter i den forbindelse. Da jeg fik at vide, at der måske var mulighed for at få erstatning, havde jeg allerede talt med min bank, der har tillid til mig, og betalt for de næste kyllinger og deres foder.
- Men det gør ikke tabet mindre ærgerligt, og det værste er, at det er enormt frustrerende. Det er jo ikke mig, der har begået fejlen, men det er mig, der er kommet til at betale for den, og hvis ikke jeg havde en solid økonomi, kunne jeg være blevet nødt til at dreje nøglen om. Det er simpelt hen ikke rimeligt!
I oversættelserne til andre sprog stod derimod, at zonerne kunne hæves 21 dage efter en foreløbig rengøring.
Kort efter, at fejlen var konstateret, blev den danske Newcastle-bekæmpelse tilpasset formuleringen i de andre lande. Derfor kunne den zone, som Theo de Vos lå indenfor, have været hævet den 29. august - og dermed kunne hans fuldvoksne kyllinger med tre dages forsinkelse været draget af sted til slagteriet.
- Vi er to danske kyllingeproducenter, som blev fanget i den tidsfælde, siger de Vos. Da landbrugsmnisteren havde været i fjernsynet og sagt, at de nok skulle betale, hvis der var folk, som blev ramt af fejlfortolkningen, sendte jeg selvfølgelig et erstatningskrav til ministeriet.
- Det var i september sidste år. Alt, hvad der er sket siden, er, at Fødevareministeriet har kvitteret for modtagelsen af mit erstatningskrav og meddelt, at det er sendt videre til den lokale fødevareregion, der skal vurdere, om der bør udbetales erstatning.
– Sagen er stadig syltet. Hvis jeg havde haft en svagere økonomi, ville alene den lange syltetid have knækket mig. Det kan da ikke passe, at jeg skal betale for deres fejl. Det er ikke fair at behandle producenter sådan, fortsætter Theo de Vos, og frustrationen skinner igennem i hans stemme.
Det er en lang tur, og for at føje spot til skade blev han ringet op af en dyrlæge fra fødevareregion Haderslev, som påtalte, at mange var blevet meget snavsede i kasserne, og en del var døde under transporten. Den kontrollerende dyrlæge på Skovsgård havde anført, at der havde været dårlig afblænding på bilen, så kyllingerne var blevet afkølet under transporten.
- De var i orden, da de blev kørt herfra. Men sådan en bedrevidende behandling kan lige banke ens frustrationsniveau op i skyhøjde, siger han. Jeg følte, jeg nærmest blev behandlet som kriminel - eller et uartigt barn. »Fy, fy, fy, lille dreng!- Det må du aldrig gøre mere! Sådan og sådan skal du gøre …«
- Jeg er helt med på, at der skal være veterinær kontrol med dyrene, men sommetider opfører dyrlægerne sig som en flok elefanter i en glasbutik. Jeg kan ikke lide at blive behandlet som en dum bonde. Der er ingen dumme bønder tilbage – de har givet op for længst.
- I forbindelse med salmonellaen pegede dyrlægen også på nogle ting, de ønskede gjort anderledes. Men da brast min tålmodighed, og jeg sagde, at det havde jeg ikke penge til nu, for jeg mangler stadig de 835.000 kr., jeg havde mistet på grund af en fejl i jeres system.
- Nå, Fødevareministeriet skal ikke have al kritikken, tilføjer han. Landbruget selv har ikke gjort ret meget ved den sag. De har bare sendt et gældsbevis, hvoraf det fremgik, at jeg kunne låne 90 procent af det tabte beløb mod betaling af renter. Jeg tror, lånet skulle indfries første juli år - men jeg blev så gal, at jeg rev det hele i stykker. Jeg havde allerede selv klaret det økonomiske i første omgang. Fjerkrærådet sidder på sin pind og sover i den her sag.