Forebyggende samarbejde over grænsen
På initiativ af Dieter Fries og LHN er det første skridt til et veterinært samarbejde over grænsen taget. Der er lagt ud med et kig på IBR, men det er kun første skridt.
(LANDBRUG SYD)Landegrænser stopper ikke uden videre smitten af sygdomme. En streg på et landkort er ikke meget værd i kampen mod smitte - der skal gøres en ekstra indsats, og det er netop, hvad de veterinære myndigheder nord og syd for grænsen er godt på vej til at få i gang.
- Vi har været samlet her hos os i LHN for at lære hinanden at kende og drøfte mulighederne for et samarbejde i første omgang omkring IBR, men senere skulle det gerne udvikle sig til også at omfatte andre sygdomme. Vi kan dog kun starte et sted, lyder meldingen fra bestyrelsesmedlem i LHN, Landwirtschaftlicher Hauptverien für Nordschleswig, Dieter Fries.
Repræsentanter fra de veterinære myndigheder tog mod tilbudet om det fælles møde i bestræbelserne på et samarbejde over landegrænsen, når det gælder sygdomme.
Han fortæller, at det var LHN, der tog initiativet til samarbejdet på baggrund af de IBR-udbrud, der var i år 2000 lidt nord for den dansk-tyske grænse. Men LHN har ikke været alene i de fortsatte bestræbelser på at få ideen ændret til noget konkret.
- Det er sket i et samarbejde med Dansk Kvæg, der tog positivt mod vores planer, lyder det med tilfredshed fra Dieter Fries, der også er formand for det fælles kvægbrugsudvalg under LHN og LandboSyd, RiKo.
Inden det kommer så vidt, skal der også inddrages politikere. Dieter Fries lægger ikke skjul på, at det var helt bevidst, at det fra starten var fagfolkene på området, der satte hinanden stævne i Tinglev for at drøfte et samarbejde. Kan de først tale sammen, er der ikke så langt til et mere formaliseret samarbejde, som politikerne utvivlsomt vil bakke op om.
Det er foreløbig hensigten, at der igen om et års tid inviteres til et nyt fælles møde.
- Mens vi er IBR-fri, er situationen en helt anden i Tyskland. Nogle steder længere sydpå gøres der en del mod IBR, men i den nordlige del i Nordfrisland og Slesvig/Holsten er indsatsen begrænset. Ved det første møde blev der gjort status over situationen i de to områder og drøftet, hvordan vi hver især håndterer sygdommen, fortæller Dieter Fries.
- Der er nærmest tale om, at vi kan hjælpe dem i bestræbelserne på at beskytte os selv. Tyskerne er noget bagefter os i kampen mod IBR, og blandt andet blev muligheden for at lave en bufferzone syd for grænsen drøftet, fortsætter Dieter Fries.
Håbet er selvfølgelig, at den danske indsats kan smitte af på tyskerne, så indsatsen mod IBR i det nordtyske øges.
- Vi undersøger også, om vi kan få EU draget ind som en del af projektet om de veterinære forhold i grænseregionen, og vi vil gerne kunne give en gulerod til de tyske besætninger, så de øger kampen mod IBR, siger Dieter Fries.
IBR i Tyskland vil også være en trussel mod dansk kvæg, og derfor vil der blive sat ind. Bliver samarbejdet mellem de danske og tyske myndigheder en succes på det område, kan det udvides til andre sygdomme og andre dyr end kvæg.