Skytten på godset Gyldensteen, Palle Sørensen, står op med hønsene. Og hans arbejdsgiver kalder ham såmænd også iblandt for hønsepasser.

Når oktobersolen tager fat på at brænde morgentågen væk - sådan som meteorologerne forklarer det - kører han sin runde langs afvandingskanaler, ad skovveje, langs kysten og på de kilometervis af markveje, der udgør infrastrukturen på det 2.000 hektar store landbrug.

Palle Sørensen registrerer mere end de fleste når han, gennem de små ruder i den armygrønne Landrover, scanner landskabet. Han har et vågent blik for råvildtet, trækfuglene, harerne og ikke mindst fasanerne. Fasanerne kender landroveren og ved, hvad der vanker på denne tid af dagen. Endnu mangler fjerdragten en smule farve, men den er godt på vej og bliver helt sikkert klar, så de kan tage sig godt ud på vildtparaden.

Den parade, hvor jagtdagens bytte æres og der, ifølge traditionen på Gyldensteen, pyntes med gran og sættes lys.

- Det ville sikkert give et større afkast at leje hele jagten ud til en attraktiv hektarpris. Men i stedet har man altså her valgt at have et jagtvæsen og dermed en arbejdsplads til en fastansat skytte, forklarer Palle Sørensen.

- Og såmænd også en skytteelev, hvis nogen skulle være interesseret. Vi er netop blevet godkendt som uddannelsessted for skytteelever i en af de - målt på antal - allermindste uddannelser i Danmark.

Palle Sørensen har selv gennemført uddannelsen i midten af 80-erne og betragter det som en livsform, hvor arbejdsopgaver og arbejdsrytme følger alt andet end faste klokkeslæt og bestemte ugedage.

Det kræver en særlig tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen at indfange de mellem 200 og 400 sunde og raske fasanhøner, der skal bruges til årets produktion. Det sker i januar og februar måned.

- Otte til ni fugle sættes i volieren sammen med én hane, hvorefter der i april og maj måned dagligt skal indsamles æg. Hver høne når at producere cirka 30 æg, fortæller Palle Sørensen.

- Vi får æggene ruget ud på Havrebjerg Rugeri på Sjælland. Frem til den ugentlige afhentning af æggene må jeg selv sørge for at styre temperatur og vende og dreje æggene efter et bestemt mønster.

- Derefter skal de fodres på udsætningsstederne, ligesom vi naturligvis skal holde et vågent øje med rovvildtet. Vi må skyde ræve fra den 16. juni, dels forsøger vi med transistorradioer og andet i den første tid at beskytte kyllingerne på udsætningsstederne mod deres fjender i naturen.

Også løsslupne mink har tidligere været et problem, husker Palle Sørensen og fortæller om en gang, da en mink i en blodrus bed 100 kyllinger ihjel den første nat og skadede yderligere 70 den følgende nat.

- På de inddæmmede arealer og omkring slottet og Langø, holder godset selv to klapjagter. Blandt andet for forretningsforbindelser i forbindelse med godsets øvrige produktionsgrene. Dertil kommer fire klapjagter. Hver gang med cirka 12 jægere, 15-20 hundefolk og 20 skolebørn som klappere.

- Klapjagterne sælges typisk til firmaer, der vil give medarbejdere eller forretningsforbindelser en særlig oplevelse. Der betales for det nedlagte vildt, som optælles på paraden efter endt jagt, forklarer Palle Sørensen og fremhæver at det typisk kan løbe op i fire tusinde kroner pr. deltager at være med.

- Men det koster det vel også nemt, hvis et firma vil tage sine medarbejdere med på den store tur til København med hotelophold, restaurantbesøg og en aften i Tivoli.

- Det skete jo med andejagterne, som vi helt er stoppet med nu.

- På den anden side er der en masse mennesker, der får sig en god naturoplevelse ud af det. Folk står i kø for at være med som hundefolk herude og det samme gælder skolebørnene, der samtidig får et mere realistisk forhold til naturen med i købet. Jeg tror på, at de generationer af skolebørn, der er kommet til at kende os og den måde jagtvæsenet forvaltes herude, er os venligt stemte, også i fremtiden.

- Også for meget, vil de øvrige driftsgrene nok mene, erkender skytten.

I modsætning til fasanjagterne, som udnyttes kommercielt, klarer godsets folk selv jagten på råvildtet, som for en stor dels vedkommende sælges til vildthandleren. Vildthandleren er aftager af det store antal fasaner, der skydes under klapjagterne.

- Nå jah, så er der jo også »slyngeljagten«. Det er en jagt for hundefolkene og er deres betaling for at være med, siger en tilfreds medarbejder, der ser ud til at stortrives i et job, der forener en lidenskabelig interesse med en erhvervskarriere.

- Det er vigtigt for helheden i det store landbrug, at der også er tid til at tage hensyn til naturen og værne om de herligheder, vi har fået ansvaret for. Også i tider, hvor økonomien er presset, funderer skytten på Gyldensteen.