En af reaktionerne på udmeldinger i pressen om, at kvælstofudvaskningen vil stige med 50 pct. som følge af mere nedbørsrige vintre, har været påstande om, at det er en ond cirkel, når landbruget må give mere kvælstof som følge af en høj vinternedbør. Det vil – ifølge disse påstande - efterfølgende resultere i en endnu større kvælstofudvaskning.

- Det er en fejlslutning. Efter meget nedbørsrige vintre tilfører landmændene lidt ekstra kvælstof for at kompensere for, at jorden som følge af den udvaskning, der er sket, stil-ler mindre kvælstof til rådighed for afgrøden. Med den ekstra tilførsel kan landmanden opnå et normalt udbytte, og udvaskningen den følgende vinter vil ikke af den grund blive større end normalt, siger landskonsulent Leif Knudsen.

- Hvis landmanden ikke korrigerer for, at nedbøren i nogle år er større eller mindre end normalt, vil han i år med en stor vinternedbør avle for lidt. I år med mindre nedbør end normalt og dermed mindre kvælstofudvaskning, vil han der-imod tilføre for meget - med deraf følgende risiko for forøget udvaskning, fortsætter Leif Knudsen.

Korrektionen af kvælstoftilførslen for nedbøren udgør kun en lille del af den samlede kvælstoftilførsel. I 1995, hvor nedbøren i vinterperioden var rekordstor, var der behov for at anvende ca. 4 pct. mere kvælstof end normalt, mens der i 1996, hvor vinteren til gengæld var meget tør, skulle der anvendes ca. 8 pct. mindre kvælstof end normalt. Disse korrektioner er kommet både miljøet og landmændene til gode.

- En systematisk højere vinternedbør vil i sig selv påvirke udvaskningen langt mere end en ændring i kvælstofforbruget. Udvaskning af kvælstof sker, fordi der i efterårs- og vinterperioden frigøres kvælstof fra jordens store pulje af kvælstof i humus og planterester, og en del af det frigjorte kvælstof vasker ud sammen med nedbøren. Kvælstof-gødskning sker om foråret efter at vinterudvaskningen er ophørt, hvorfor en øget udvaskning kun i meget ringe grad påvirker udvaskningens størrelse. Nu, hvor kvælstofforbru-get er reguleret af kvælstofkvoter, der er lavere end afgrødernes behov, er denne påvirkning endnu mindre, end den var, før kvoterne blev indført. Andre forhold, som ændringer af vintertemperaturen og ændret afgrødevalg som følge af klimaændringer, vil kunne få langt større betydning, siger Leif Knudsen.

Udvaskningen af kvælstof fra Danmark udgør kun 10-20 pct. af kvælstoftilførslen til Kattegat. Danmark har i de sidste 10 år gjort langt mere for at reducere kvælstofudvaskningen end vores nabolande. I perioden 1985 til 1999 faldt kvælstofforbruget i handelsgødning i Danmark med 37 pct., mens det kun faldt 25 pct. i Sverige, 20 pct. i England og 32 pct. i Holland. Mens der ikke har været nogen væsentlig ændring i kvælstofforbruget i disse lande siden 1999, er kvælstofforbruget i handelsgødning i Danmark yderligere reduceret, så vi i 2002 kun har brugt godt halvdelen af forbruget i 1985. Dette fald er vel at mærke sket, uden at kvælstofmængden i husdyrgødning er steget. Stigningen i svineproduktionen er nemlig delvis sket på bekostning af antallet af køer, og slagtesvin udskiller i dag meget mindre kvælstof end tidligere på grund af en mere afbalanceret fodring.

- Reduktionen i kvælstoftilførslen har kostet landmanden penge, men heldigvis er det mindre kvælstofforbrug delvis kompenseret af, at landmanden er blevet meget dygtigere til at udnytte det kvælstof, som han trods alt stadig må tilføre, slutter landskonsulent Leif Knudsen.