Rettidighed giver rene marker
- Vi har i forvejen radrenseren stand-by, hvis det bliver nødvendigt til løgene. Derfor er det nemt for os at sende den en dag i roemarken, hvor vi i år har et højt ukrudtstryk, forklarer Morten Ravn Kjærgaard, Gyldensteen.
Ukrudtet i sukkerroerne på Gyldensteen Gods kræver en ekstra indsats i år.
- Både roerne og ukrudtet spirede frem over en lang periode i det tørre forår, siger forvalter Morten Ravn Kjærgaard.
- Alle roefrøene spirede godt nok, og roerne når sikkert at lukke rækkerne inden Skt. Hans. Men roeplanterne er stadig noget uens i størrelse, og vi har måttet fravige planen om tre ukrudtssprøjtninger.
- Det bliver til fire sprøjtninger og mindst én radrensning. Især har vi problemer med ferskenpileurt og agerstedmoder i marken med roer, der i sædskiftet kun har været dyrket et år med hvede siden den lå som rødsvingel.
Anderledes er det med arealerne med broccoli. Her indgår det i planen, at de skal radrenses tre gange, hvorefter den bladrige afgrøde selv sørger for at lukke så effektivt for ukrudtet, at anden bekæmpelse er unødvendig.
- Efter rensningen vandes broccolimarken, og med det gode lune vejr ser det på nuværende tidspunkt ud til, at vi holder leveringsplanen meget præcis. De detailbutikker, der skal have vores broccoli, har allerede planlagt en annoncekampagne for at få danskerne til at spise mere broccoli.
- Blandt de fire miljømål, vi arbejder med i år, er en effektivisering af kvælstofudnyttelsen i broccoli, forklarer Morten Ravn Kjærgaard.
- Ved at placere og fordele afgrødens 210 kilo kvælstof ligeligt i forbindelse med hver af de tre radrensninger, opnår vi for det første en besparelse på omkring 15 procent af gødningen, som tidligere blev fordelt ud over hele arealet med vores Bredal centrifugalspreder. Nu gødes transportsporene mellem de enkelte bede slet ikke.
- En anden og mere indirekte besparelse kender vi endnu ikke. Men fordi vi kan dosere gødningen meget mere præcis, vil vi formentlig få en mere ensartet størrelse og kvalitet på broccolihovederne, når vi skærer dem. Udnyttelsesprocenten kan variere mellem 40 og 60 procent i det enkelte hold. Det bliver spændende at se, om den præcise gødskning kan øge denne udnyttelse, siger forvalteren.
- I Pasadena-byggen har der været en del meldug. Den fik sidste svampesprøjtning i sidste uge, og hveden behandles sidste gang i denne uge mod svampe.
Morten Ravn Kjærgaard har ikke registreret tegn på gulrust i hvedemarkerne, som netop er ved at skride igennem.
- Det er overraskende så godt striglingen fungerer på rapgræsset. Den samme mark kunne tidligere være tæt som en græsplæne med rapgræsser, men striglen kan åbenbart arbejde lige i det lag, hvor fremspiringen sker. Det overrasker mig en del, siger Morten Ravn Kjærgaard.
De foregående artikler fra godset Gyldensteen på Nordfyn blev bragt den 15. april og 13. maj 2002.
Gyldensteen og de tilhørende gårde, Christianslund, Jerstrup, Harritslev, Sandagergård og Langø, drives som en økonomisk enhed og udgør et areal på i alt 1.981 hektar, hvoraf 1.280 hektar dyrkes. Specialproduktionerne, der udgør knapt 500 hektar, består af forskellige specialafgrøder, hvoraf løg dominerer med 285 hektar. Planteproduktionen omfatter desuden juletræer, frugtplantage, græsfrø og et mindre areal med fabriksroer. Der hører 365 hektar skov til godset, mens enge, strandarealer og veje udgør 336 hektar.
Gyldensteen ejes af hofjægermester, lensgreve Frants Bernstorff-Gyldensteen, der overtog godset efter sin far i 1984. Der er i alt 40 ansatte på godset, heraf er cirka to tredjedel beskæftiget i løgsortering og løgpakkeri. For den daglige drift af godset står godsforvalter Jeppe Ladefoged og forvalter Morten Ravn Kjærgaard (billedet).
