Konkurrencen på det danske grovvaremarked er benhård. Det står fast. Men det er vigtigt for de danske landmænd, at der minimum er to udbydere på markedet, uanset om virksomhederne er landmandsejede eller ej.

Det mener den nye formand for Den lokale Andel, Jørgen Damgaard, der netop har overtaget førersædet i den andelsbaserede grovvareorganisation efter Erik Ellegaard, der efter to år på posten har overladt »det varme sæde« til sin efterfølger.

Den lokale Andel består af 18 lokalforeninger. Og strategien er klar:

- Vi skal sikre vores landmænd nogle gode foderkvaliteter i forhold til prisen. Vi er en organisation med kort kommandovej fra ejere til ledelsen. Det er én af vores styrker. Så vi mener, vi er landmændenes selskab, siger Jørgen Damgaard, som tilføjer:

- Hvis vi kommer til at tjene for mange penge, så betaler vi dem tilbage til landmændene eller sætter dem i hans navn. Det sker almindeligvis ikke i et privat firma.

- Vi er en lidt broget forsamling. Men langt de fleste lægger vægt på kvalitet. Vores varer skal være de bedste til prisen, og vi fokuserer primært på fodersiden. Vi vil ikke arbejde med køleskabe eller telefoni. Vi vil holde os til det, vi er bedst til: varer der relaterer sig direkte til landmandens produktion. Eller kort og godt: god gammeldags grovvarefilosofi, siger Jørgen Damgaard.

Derfor er rådgivning heller ikke noget, Den lokale Andel vil gå dybere ind i.

- Vi mener, at vores landmænd er så dygtige, at de selv kan drive deres landbrug. Til gengæld vil vi gerne tilbyde dem alle de ting, som de efterspørger. Det skal bare ikke være os, der fortæller dem, hvad de har brug for. Vi sender gerne en salgskonsulent ud, hvis en landmand gerne vil have ham til at kigge på noget korn, men vi ønsker ikke at gå landboforeningernes rådgivere mere i bedene end højest nødvendigt, siger Jørgen Damgaard.

- Vi er landmandens forlængede arm. Det skal ikke være omvendt, tilføjer han.

- Vi skal være konkurrencedygtige. Hvis tyskerne lever op til de samme regler og normer som os og kan gøre det billigere, ja, så er vi ikke gode nok. Så enkelt er det. Men sidste år var atypisk, fordi de tyske kornpriser lå 10-15 kroner under den danske.

- Årsagen til hele problemet var nok, at vi gik ud med en pris, der var for højt oppe. Det var til fordel for de kornsælgende landmænd, og det er langt de fleste svineproducenter, påpeger grovvareformanden, som om det tyske kommandoraid på det danske marked siger:

- Jeg tror ikke, det gentager sig.

- Der bliver færre landmænd og dermed færre kunder at slås om. Så det gælder om at være professionelle og have nogle gode og lødige produkter på hylderne. Vores virksomheder skal drives med den bagtanke, at det skal være for landmandens skyld, så skal det nok gå, mener Jørgen Damgaard, der selv har en bedrift med 100-200 løsgående søer. Desuden driver han 250 hektar sammen med en nabo.

Tidligere var hans store fritidsinteresse - apropos disse VM-tider - fodbold.

- Men benene kan ikke holde til det længere. Så jeg må nok til at cykle i stedet for, siger Jørgen Damgaard.