Sukkerkvoten reduceres med syv procent

- Vi er meget kede af, at nedsættelsen kommer på dette tidspunkt, siger formanden for Dyrkerforeningen ved Assens Sukkerfabrik. Han vurderer, at nedsættelsen vil øge lysten til at købe kvote.

I sidste uge blev det meddelt, at Danmarks sukkerkvote sættes ned med cirka syv procent, svarende til 29.127 tons sukker. For sukkerroedyrkerne medfører det en tilsvarende reduktion af kontrakterne med syv procent.

Nedsættelsen er gældende for indeværende sæson, hvor roekampagnen netop er begyndt på de danske sukkerfabrikker. Dyrkerne har således ingen mulighed for at tilpasse deres roeareal eller på anden måde tage højde for ændringen.

Ifølge Danske Sukkerroedyrkere skyldes reduktionen af kvoten WTO-aftalens bestemmelser om en maksimal ramme for eksport af sukker med støtte. Rammen overskrides i år som følge af den aktuelt lave verdensmarkedspris på sukker.

- Nedsættelsen af kvoten kommer meget ubelejligt for dyrkerne, da dette års gode vækstbetingelser i forvejen medfører en forholdsvis stor produktion af sukker ud over kvoten, det såkaldte C-sukker, der skal afsættes på verdensmarkedet til den lave verdensmarkedspris, siger formanden for Danske Sukkerroedyrkere, gårdejer Jørn Dalby, Stavreby ved Gedser.

Jørn Dalby pointerer, at reduktionen på den anden side viser, at EU’s markedsordning for sukker fungerer efter hensigten og fuldt lever op til kravene i WTO-aftalen.

- I praksis vil det betyde, at yderligere syv procent af den leverede roemængde vil blive afregnet som C-roer – altså til en betydeligt lavere pris. Det vil altså koste dyrkerne penge, påpeger Peder Hovgård Rasmussen. Han ser det dog trods alt som et lille lyspunkt, at nedsættelsen er midlertidig og kun omfatter indeværende års produktion.

- Min umiddelbare vurdering er, at nedsættelsen af kvoten vil øge lysten til at købe mere kvote, så man er sikker på at kunne dyrke et passende areal med sukkerroer. Men, understreger dyrkerforeningens formand, det er utroligt svært at sige, hvordan folk vil reagere på nedsættelsen.

- Skal man endelig - selv om det kan være svært - se noget positivt i den aktuelle situation, så skal det være, at EU som verdens næststørste importør af sukker importerer meget sukker fra Balkan og ACP-landene (Afrika, Caribien, Pacific). Det er jo u-landshjælp på et fornuftigt grundlag, idet de pågældende lande skal levere varer – i dette tilfælde sukker – for de penge, de får fra EU.

Læs også