Mange svineproducenter har et godt økonomisk udbytte. Men der er stor spredning i resultaterne. Det er ikke alle, som får lige meget ud af deres indsats, påpegede chefkonsulent Morten Thomsen i sin beretning på svinebrugsudvalgets årsmøde på Agrogården.

To stalde med samme indretning kan give ejerne vidt forskelligt økonomisk udbytte, påviste han i et eksempel, der viste en variation i dækningsbidraget pr årsso fra 5.000 til 6.350 kroner. Med andre ord en merindtægt på 1.350 kroner pr. årsso til den »dygtige« svineproducent.

Morten Thomsen pegede især på reproduktionen som en afgørende faktor for succes.

- Reproduktionen er krumtappen i soholdet. Uden god reproduktion ingen effektivitet. Jeg vil påstå at besætningen med det lave dækningsbidrag har gode chancer for at komme op i nærheden af den anden besætning uden at investere så meget som en krone, sagde han.

Det vil kræve, at alle procedurer omkring løbning, inseminering, opstaldning af søer og orner, løbningstidspunkt og flushing bliver optimeret. Men så er der også kontant afregning på bundlinien.

- Kan besætningen med det lave dækningsbidrag bare nå halvdelen af vejen op til besætningen med det høje dækningsbidrag, vil der være over 6-700 kroner pr. årsso i merindtægt, sagde Morten Thomsen, som anbefalede svineproducenterne at gøre brug af rådgivningen i processen for at opnå et bedre resultat.

- Der er ikke råd til at have en ringe effektivitet, fastslog han.

- Årsagen er nok først og fremmest, at grovvarefirmaerne har haft for ringe dækning af omkostningerne de seneste år. De benyttede – i samlet flok må vi konstatere – et noteringsmæssigt gunstigt tidspunkt til at hæve deres avance. Der kom forbavsende enslydende meldinger om prisstigninger fra grovvarefirmaerne. Det fik mange til at sige ordet »kartel«, sagde Morten Thomsen.

- Jeg håber, at den fremtidige konkurrence mellem grovvarefirmaerne kommer til at stå omkring, hvem der kan levere det bedste dækningsbidrag i stalden. Sunde råvarer og en ensartet sammensætning skal være baggrund for et godt resultat, tilføjede chefkonsulenten og konstaterede samtidig, at der i årets løb har været nogle kedelige eksempler på svingende råvareindhold.

- Svin vil næppe reagere overfor mindre og gradvise ændringer. Men store ændringer betyder hurtigt lavere foderoptagelse og dermed lavere tilvækst, sagde Morten Thomsen, som opfordrede svineproducenterne til at undersøge, om der vil være økonomi i at blande bedriftens foder selv.

Alt i alt ser han dog rimeligt lyst på svineproduktionens fremtid.

- Det er ikke blevet lettere at starte som ung svineproducent. Men opgaverne er ikke større, end de kan klares. Måske skulle flere unge overveje kompagniskab med etablerede svineproducenter, opfordrede Morten Thomsen.