Landbruget på tilbagetog

Sidste år hentede landbruget næsten 60 milliarder kroner hjem i indtægt på eksporten. Det er rekord. Alligevel betegner lektor i erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet i Esbjerg, Villy Søgaard, landbruget som et erhverv på tilbagetog. Landbrugets betydning bliver mindre og mindre - både samfundsøkonomisk, beskæftigelsesmæssigt og kulturelt.

Det flotte tal, 60 milliarder, mister hurtigt noget af potensen, når erhvervsøkonomen tager det under behandling.

- En væsentlig del af beløbet er EU-støtte. Det kan være vanskeligt helt nøjagtigt at regne ud hvor meget. Men det er et tal i størrelsesordenen 15 milliarder kroner, siger Villy Søgaard.

- Desuden skal man gøre sig klart, at vi også bruger nogle ressourcer på landbrugsproduktionen. Her tænker jeg ikke kun på, at der er en import for at kunne lave eksporten. Vi bruger også nogle ressourcer, som vi alternativt kunne have brugt til noget andet.

- En del af landbrugsproduktionen er naturligvis lønsom. Men hvis vi tager støtten i betragtning og fordeler den på 50.000 landbrug, så er der tale om et beløb i størrelsesordenen 300.000 kroner pr. landbrug. Det er mere end landmændenes nettoindtjening. Og det er et signal om, at en væsentlig del af landbrugsproduktionen ikke er lønsom set med samfundsøkonomiske briller, siger erhvervsøkonomen. Han tilføjer:

- Hvis de 60 milliarder kroner virkelig betød noget for samfundshusholdningen, og hvis de var et udtryk for en rigtig god anvendelse af ressourcerne, så ville det afspejle sig i, at der var høje indtægter i landbruget. Og det er der ikke.

- De østeuropæiske lande, som står for at komme ind i EU, har tilsammen en befolkning på omkring 60 millioner mennesker. Derfor vil det være helt urealistisk at indføre de nuværende landbrugsordninger for de nye medlemslande, siger Villy Søgaard.

Han tvivler også på, at EU fremover vil bruge halvdelen af det samlede budget, som i dag er på 600 milliarder kroner, til landbrugsstøtte. Det er faktisk urealistisk at tro, mener han.

Trods veterinære kriser i form af BSE og mund- og klovesyge med deraf følgende markedslukninger slog Danish Crown med en omsætning på over 40 milliarder kroner alle tidligere rekorder. Stigningen var næsten 9 procent i forhold til året før, hvor omsætningen var på små 37 milliarder kroner.

Det er svinekødet, som er dansk fødevareindustris helt store flagskib på verdensmarkedet. Eksporten af svinekød står for lidt over 6 procent af den samlede danske eksport, cirka halvdelen af landbrugseksporten og næsten 60 procent af den samlede animalske landbrugseksport.

Det er tal, som formanden for Danish Crown, gårdejer Niels Mikkelsen, er godt tilfreds med. Ikke mindst set i lyset af den generelle økonomiske udvikling i erhvervslivet.

- I et år, hvor store dele af erhvervslivet - ikke mindst IT-sektoren - oplevede konjunkturernes flygtighed, er det blevet mere synligt, at Danmark på kødområdet har opbygget noget, der ligger ud over det sædvanlige, og som bidrager markant til samfundsøkonomien, siger Niels Mikkelsen.

Når det gælder svinekødet, er Villy Søgaard enig med Danish Crowns formand i, at svinekødseksporten har en væsentlig samfundsmæssig betydning.

- Svinesektoren er speciel derved, at støtteniveauet er lavt. Så her er der noget at hente, siger erhvervsøkonomen, som sætter et større spørgsmålstegn ved eksporten af mejeriprodukter, fordi kvægbruget er ret kraftigt støttet.

- Hvis jeg køber en dansk ost i Kvickly, så bidrager jeg egentlig lige så meget til betalingsbalancen, som det ville gøre, hvis osten blev solgt til udlandet. Alternativet til, at jeg køber en dansk ost, er jo, at jeg køber en udenlandsk.

- Det at fortrænge import på hjemmemarkedet er sådan set lige så godt, som det er at øge eksporten. Det afgørende er, om værdien af det, man producerer, er stor eller lille i forhold til de ressourcer, man bruger på at fremstille produktet.

- Hvis værdien er stor i forhold til omkostningerne, kommer det til udtryk i en god indtjening. Og som nævnt kan man se, at indtjeningen i landbruget er klemt og har været det over en længere periode, selv om der også har været gode år. Det er et udtryk for, at ressourcerne er mere værd andre steder. Det er de barske kendsgerninger, fastslår Villy Søgaard.

- Selvfølgelig, tilføjer han, er en del af landbruget stadigvæk lønsomt og effektivt. Men hvis man kigger på støtten og de miljømæssige omkostninger ved produktionen, så rejser det spørgsmålet, om den er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig.

Godt 73.000 mennesker er beskæftiget i det primære landbrug, mens forarbejdningsvirksomheder, grovvareforsyningen og eksportvirksomhederne beskæftiger cirka 52.000. Hertil kommer den indirekte beskæftigelse på knap 64.000 personer i andre sektorer.

Ifølge Landboforeningerne skaber hver beskæftiget i landbrug eller gartneri arbejde til 1,5 person i andre virksomheder.

Det imponerer dog ikke Villy Søgaard.

- I dag fylder landbruget så lidt, at det kun udgør 6 procent af den samlede beskæftigelse. Det vil ikke være noget problem at absorbere en yderligere nedgang i det øvrige erhvervsliv, siger han og tilføjer:

- Det er ikke realistisk at fastholde landbruget som den væsentlige drivkraft selv i amter, hvor erhvervet udgør 11-12 procent af beskæftigelsen. Man vil fortsat få et væsentligt bidrag fra den mest effektive del af landbruget, men der vil være andre dele af erhvervet, som ikke vil give ret meget.

- Afvandringen hænger sammen med produktivitetsstigninger i landbruget. Men den hænger også sammen med, at man har flyttet ressourcerne fra et erhverv, der er mindre produktivt, til nogle erhverv som er mere produktive og økonomisk givende. Og hvis man kigger frem i tiden, tør jeg godt lægge hovedet på blokken og sige, at den udvikling vil fortsætte, siger Villy Søgaard og tilføjer, at der godt kan ligge en samfundsmæssig gevinst i en sådan udvikling.

- Med det seneste regeringsskifte får vi formentlig en periode, hvor der bliver afskediget nogle folk i den offentlige sektor. Det skaber på kort sigt problemer for de mennesker, som må finde på noget andet at lave. Men i det omfang, det lykkes dem at komme ind andre steder, så er det en samfundsøkonomisk gevinst. Det samme gælder i landbruget.

- Landbruget har mistet politisk indflydelse, hvor man tidligere havde en næsten monopolagtig stilling i landområderne. I dag er vi ved at få en bymæssig middelklasse, som også kræver indflydelse i landdistrikterne, siger Villy Søgaard.

Han peger også på udviklingen i det traditionelle landbrugsparti Venstre som et bevis på erhvervets dalende indflydelse på samfundspolitikken.

- I 70’erne var Venstre nede i en bølgedal, og fremsynede folk i partiet indså, at landbrugets andel af befolkningen ville blive ved med at falde. Derfor kunne partiet ikke længere kun bygge på landbruget som sin vælgermæssige base. Man var nødt til også at satse på andre befolkningsgrupper.

Vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 80’erne er ifølge Villy Søgaard et eksempel på, at landbruget ikke længere sætter dagsordenen. Planen blev gennemført. Oven i købet med Venstres stemmer.

- Landbruget reagerede fornærmet. Men i dag er erhvervet i højere grad opmærksom på, at man er nødt til at spille med. Wilhjelm-rapporten, der lige er kommet, er et eksempel på, at landbruget har valgt at deltage i processen for at få indflydelse i stedet for at sætte sig selv uden for døren.

- Det er bestemt ikke noget, jeg ønsker. Men det er den vej udviklingen går, konstaterer han.

Antallet af munde, som skal mættes på verdensplan, stiger ifølge befolkningsprognosen med 1 milliard over de kommende 10 år. Det kræver udvidelse af landbrugsproduktionen på globalt plan. Men det bliver næppe i Danmark, væksten kommer til at ligge.

- Der er et kæmpe potentiale for landbrug i Øst- og Centraleuropa. Så jeg tror ikke, den fremtidige vækst kommer til at ligge i Danmark. Vores produktion kan måske vokse lidt. Men landbrugets betydning bliver ikke større, siger Villy Søgaard, som peger på, at EU’s landbrugspolitik fremover vil dreje mere og mere i retning af miljøbetinget støtte og støtte til udvikling i landdistrikterne.

- Landbruget vil naturligvis også have betydning om 100 år. Erhvervet forsvinder jo ikke fra jordens overflade. Men det vil få mindre og mindre betydning for samfundet.

- Jeg tror dog, de store andelsvirksomheder vil overleve i kraft af ekspansion i udlandet. De har gennem mange år opbygget en betydelig kompetence – både organisationsmæssigt, ledelsesmæssigt og med hensyn til markedsføring. Desuden har de den fordel, at der er råd til at lave nogle fejltrin i ny og næ, uden at det vælter læsset, siger Villy Søgaard.