Gæmelkes BSE-tale manglede gennemslagskraft

Når man holder en politisk tale, kan man overordnet set argumentere på to måder: Med stemmeflyttende retorik, det vil sige med det formål at overbevise modstandere om sin sag, eller med stemmesamlende retorik. Her er formålet at søge opbakning og forståelse hos tilhængere.

Ritt Bjerregaard brugte fortrinsvist den stemmeflyttende retorik i sin tale på Dansk Familielandbrugs årsmøde. Her var hendes formål at overbevise landbruget om det fornuftige i ikke at give erhvervet BSE-kompensation.

I Peter Gæmelkes BSE-tale fra stormødet i Vejle findes derimod elementer af begge måder at argumentere på. Dels ville han overbevise regeringen om, at landbruget skulle have kompensation, dels ville han hente opbakning internt i landbruget og vise omverdenen, at landbruget står sammen.

Det dobbelte mål med talen gjorde, at Gæmelke stod overfor en svær, hvis ikke umulig opgave, fordi det er forskellige måder at udtrykke sig på, der virker, når man skal flytte og samle stemmer. Hvis en tale skal overbevise modstandere, er det en fordel at argumentere sagligt og logisk, mens det overfor tilhængerne kan virke godt at spille på følelser og troværdighed.

Hovedpåstanden var: »Regeringen må besinde sig«, det vil sige, beslutningen om kompensation måtte genovervejes og omstødes. Gæmelke krævede ligestilling af danske landmænd: »Mens andre lande ret og rimeligt betaler de omkostninger, som er et samfundsanliggende, væltes hele regningen over på den danske landmand. Det er en straf, der er urimelig, uretfærdig og aldeles unfair overfor danske landmænd«.

Fordi sagen var stillet op enkelt og forståeligt, med kravet om kompensation som omdrejningspunkt, havde den gode betingelser for at gå klart igennem. Tilhørerne var de godt 3.800 forurettede landmænd, der ønskede handling.

Talen opfyldte altså umiddelbart sit ene formål – at hente opbakning og forståelse i egne rækker. Men den opfyldte ikke det andet formål – at overbevise regeringen om alligevel at give landbruget kompensation. At Ritt Bjerregaard ikke blev overbevist af Gæmelkes tale, slog hun fast i sin tale til familielandbrugets årsmøde, der umiddelbart kan ses som et svar på Gæmelkes samt øvrige indlæg fra landbruget i perioden omkring stormødet i Vejle.

Hun spurgte, om: »Denne udvikling hen imod stadig større effektivitet ikke er ved at have nået en grænse, ja måske allerede på nogle punkter har overskredet den« og kaldte BSE for »en kraftigt blinkende advarselslampe«.

Ritt Bjerregaard forsøgte således at skabe forståelse for beslutningen ved at sætte BSE-sagen ind i en større sammenhæng om ansvar og etik, fremfor at se det som et isoleret (økonomisk) problem.

Den daværende minister pakkede mange steder sit budskab ind. Hun indledte sin tale med en længere beretning om landbrugets succeshistorie, hvor hun gav roser og komplimenter for dansk landbrugs indsats gennem tiderne.

På den måde undgik hun, at tonen blev for skarp, da hun efterfølgende nåede til sin tales hovedbudskab: Landbruget kan ikke få kompensation, for »producenter har ansvaret for det de producerer«. Altså landbruget har selv ansvaret for deres produktion og dermed BSE. Det viser, at Ritt Bjerregaard er en dreven taler, og at hun forstår at vælge sine ord med omhu. Men det er også nødvendigt, når man skal overbevise en fjendtligt stemt tilhørerskare.

Forud for stormødet, var Gæmelke blevet kritiseret for at være for dialogsøgende og forhandlingsivrig. Når han i talen sagde stop og valgte konfrontationslinien, var det med til at styrke hans troværdighed. Udover at talen styrkede Gæmelkes troværdighed i talesituationen, udnyttede han i sin tale den troværdighed, han allerede havde i kraft af sin position som præsident for Landbrugsraadet.

Den brugte han til at give en meget sikker fremlæggelse af sin sag i form af mange faktuelle påstande, som for eksempel: »Danske landmænd udsættes for en aldeles urimelig forskelsbehandling«. Men det er en vigtig pointe, at en tale kun tjener til at opbygge talerens troværdighed, hvis de faktuelle påstande holder vand. Derfor er det selvfølgelig et must, at indholdet i talen er sandt.

Gæmelke remsede forholdene i de andre europæiske lande op og påstod: »Dokumentationen er – som I kan se – fuldstændig klar. Danske landmænd udsættes for en urimelig forskelsbehandling.«

Men læser man mellem linierne i Gæmelkes »dokumentation«, var den absolut ikke klar. Så var der faktisk kun ét land, nemlig Holland, der stod bedre end Danmark. I de andre lande var situationen langt fra afklaret.

Dokumentationen var altså baseret på måske’er, som efterlod et ganske tyndt sammenligningsgrundlag. Men i selve talesituationen er der nok ikke tvivl om, at opremsningen gav indtryk af, at Gæmelke havde tjek på det faktuelle, og jo – at dansk landbrug blev udsat for forskelsbehandling.

Sådan en redegørelse ville umiddelbart også være et godt kneb, når det gælder »stemmeflytning«, i dette tilfælde at overbevise regeringen om at omstøde beslutningen om kompensation. Men når argumentationen, som her, er for let at skyde ned, bliver konsekvensen let en boomerang-effekt, idet den uholdbare argumentation virker dårligt tilbage på taleren.

Talen opfyldte måske nok sit ene formål – at hente opbakning og forståelse inden for egne rækker. Men ikke modstanderne – Ritt og regeringen. Beslutningen stod fast.

Det gjorde Ritt Bjerregaard til gengæld ikke, da der var valg i november 2001. Danmark fik ny regering og landbruget ny minister. Mariann Fischer Boel meldte allerede i sin første uge på posten ud, at landbruget vil få sin kompensation. Gæmelke opnåede altså alligevel, hvad han ville, men det var på grund af ændringer på den politiske scene – ikke hans retorik.

I specialet analyserer de Peter Gæmelkes tale på stormødet i Vejle den 26. januar 2001 samt Ritt Bjerregaards tale til Dansk Familielandbrugs årsmøde den 5. februar 2001.

Udover at lave en retorisk analyse af talerne undersøger de, hvilke forestillinger om virksomheders ansvar, der kommer til udtryk i talerne. Desuden analyseres talerne udfra sociologiske teorier.

Specialens titel er: »Konflikten om køerne – en diskursiv kamp om ansvar«. Specialet kan ses på www.kommunikationsforum.dk.