Her ud over giver regnskabet plads til en mindre konsolidering, ligesom der henlægges et beløb til fusionsomkostninger. Indstillingen skal mandag behandles i Danish Crown’s repræsentantskab sammen med koncernens regnskab i øvrigt.

- Med aktuelle afregningspriser på 10-15 kroner kiloet for de fleste kreaturer svarer dette til et pristillæg på cirka fem procent - men en betydeligt større andel af producernes dækningsbidrag. Dermed distancerer Danish Crown’s betaling til kreaturandelshaverne sig yderligere fra det niveau, som hovedparten af Europas oksekødsproducenter har måttet leve med i dette kriseår.

- Med de ulykker, der har ramt kreaturproducenterne og oksekødsmarkedet i år, finder vi det særdeles tilfredsstillende alligevel at kunne realisere et resultat på niveau med sidste år samtidig med, at Danish Crown’s notering har været meget konkurrencedygtig set i både dansk og europæisk perspektiv, siger formanden for Danish Crown’s kreaturudvalg Peder Philipp.

Oksekøds-divisionens direktør, Lorenz Hansen, oplyser imidlertid, at dette efterslæb takket være en ekstraordinær indsats fra medarbejdernes side nu er på vej ned.

- Vi beklager naturligvis de gener, der har været i en periode omkring slagtesituationen. Samtidig skal vi dog være klar over, at en høj kapacitetsudnyttelse også bidrager betragteligt til en god betaling til vore leverandører. Her er det vigtigt, at vi fremover finder den rigtige balance, supplerer Peder Philipp.

Danish Crown har i år slagtet 325.000 danske kreaturer, hvilket svarer til cirka 60 procent af slagtningerne på de eksportautoriserede slagtesteder i Danmark. Sidste år havde Danish Crown 58,7 procent af landsslagtningerne. Endvidere er slagtet 92.000 kreaturer i Tyskland.