Snart får vi den første meldug eller fuglegræs, som ikke kan bekæmpes med sprøjtemidler i Danmark, forudser Lise Nistrup
Skadegørere i afgrøderne, som er blevet resistente over for
de sprøjtemider, der er til rådighed og derfor ikke kan bekæmpes kemisk, var i
år valgt til tema-udstillingen på Borgeby Feltdage, der blev afholdt i Sverige
i denne uge.
Lise Nistrup Jørgensen er forsker i planteværnsmidler ved
Århus Universitet, og hun var blevet bedt om at medvirke på temaudstillingen.
En jævn strøm på udstillingen af besøgsgrupper af danske landmænd fik en
orientering af Lise Nistrup om den seneste vurdering af resistensrisikoen under
danske forhold.
- I dag er det den praktiske planteavlers ansvar og
adfærd, som afgør, hvor hurtigt vi i Danmark vil opleve svigtende bekæmpelse,
siger hun.
Det er planteavlerens ansvar
- Landmanden skal sætte sig ind i de forskellige typer af
virkstofgrupper, så han kan veksle mellem disse i løbet af en sprøjtesæson. I
virkeligheden har vi kun ganske få virkstofgrupper, så det er ikke en
uoverkommelig opgave.
I praksis skal man kun sprøjte ved behov, blande flere
midler og veksle mellem virkstofgrupper. Og så skal bekæmpelsen være effektiv –
altså ikke hyppig »sjat-sprøjtning«.
Både i Danmark og i Sverige er der udarbejdet
oversigtsplancher over de nuværende virkstofgrupper, og hvordan man i praksis
kan undgå resistensopbygning. Disse plancher fås typisk hos planteavlskonsulenten,
og bør hænges op i bedriftens kemikalierum og jævnligt læses af den ansvarlige
for valget og indkøbet af sprøjtemidler til sæsonen.