Program for årets økologikongres er på plads

Programmet for Økologikongres 2013 indeholder blandt andet faglige oplæg og en udstilling

Økologikongres 2013 byder på næsten 100 oplæg i dagene 27.-28. november.  Det er ottende gang kongressen afvikles.

- Kongressen har fundet sin egen form og er blevet lidt af en institution, der samler alle, som arbejder med økologi, på tværs af daglige faggrænser og tilhørsforhold, for at diskutere og sætte nye mål for det fælles arbejdsfelt: Økologisk fødevareproduktion, lyder det i en pressemeddelelse.

Udover det faglige program har kongressen også en udstilling, hvor maskiner, produkter, viden og resultater vises frem af førende virksomheder, organisationer, forskningsinstitutioner og landmænd.

Økologi-Kongres 2013 holdes på Vingsted Hotel & Konferencecenter nær Vejle. 

Programmet kan ses på hjemmesiden www.okologi-kongres.dk.

Læs også