På vej med endnu en svinefarm i Venezuela

Frederik Guldager Madsen skal lægge strategi for Plumroses store landbrug i det politisk ustabile Venezuela

 - Vi skal virkelig være på tæerne med hensyn til indkøb og opkrævning af tilgodehavender – pengene skal i kassen hurtigst muligt. Med en inflation på 45 procent på årsplan, kan vi hurtigt miste dækningsbidraget, hvis vi ikke er vågne, påpeger Frederik Guldager Madsen.

Han står for den strategiske planlægning af Plumroses aktiviteter i Venezuela, der blandt andet omfatter to store svinefarme og 3.000 stykker kødkvæg.

- Selvom Venezuela for tiden er ét af de mest ustabile lande rent politisk og økonomisk i verden, med høje indeks for kriminalitet og korruption, så forventer vi alligevel at udbygge vores produktion og bygge endnu en gård indenfor de nærmeste år, fortæller Frederik Madsen.

En af de største svineproducenter

I Venezuela foretrækker folket fersk oksekød. Har man ikke råd til det, så falder valget på kyllingekød. Der er ikke nogen stor tradition for at spise fersk svinekød, dog er man meget glad for både forædlede skinker og pølser.

Derfor har danske, ØK-ejede Plumrose igennem 60 år opbygget en stor forædlingsfabrik og salgsorganisation i landet med fokus på forarbejdning og salg af svinekød.

- Og det var for at sikre leverancerne af svin til denne fabrikation, at vi for få år tilbage selv gik ind i praktisk landbrug og etablerede os som svineproducenter. I dag er vi en af Venezuelas største svineproducenter med et meget stærkt brand i markedet. Alle venezuelanere vil for eksempel have Plumroses juleskinke på julebordet, fortæller Frederik Madsen

- Der er desuden en stigende efterspørgsel efter vores produkter og i første omgang planlægger vi at starte samarbejde med en innovativ, brasiliansk landmand, som er ved at bygge nye svinestalde i det østlige Venezuela.

Pionér med soja

Denne brasilianske landmand har været pionér på flere områder rundt i Sydamerika. Blandt andet var han én af de første, der begyndte at dyrke sojabønner på de store områder i det centrale Brasilien.

- Men andre stor-landmænd rystede på hovedet og grinte af ham, siger Frederik Madsen. Det gør de ikke mere, og nu er der endeløse store sojamarker i Brasilien.

- Det samme er han nu ved at sætte i gang her i Venezuela, hvor de lokale landmænd så foreløbig gør det samme: ryster på hovedet og griner.

Brasilianeren vil bruge egenproduktion af majs og soja til opfedning af smågrise fra Plumroses farm og slagtesvinene er tænkt til ferskkød-markedet i regionen.

- Vi vil gerne have udviklet markedet for fersk svinekød. Hidtil er over 80 procent af alt svinekød i landet omdannet til især skinker og pølser.

Selvforsynende med svinefoder

En anden målsætning for Plumroses egne farme er at få en større grad af selvforsyning af eget eller indenlandsk majs til foderbrug.

- Hidtil har vi kunnet købe majs og soja billigt fra USA, Argentina og Bolivia, fortæller Frederik Madsen. Men netop i disse uger er man ved at høste den lokale majs, og vi vil prøve at opkøbe hele årets forbrug og lægge på lager.

Generelt ligger det nordlige Venezuela godt for eksport af både majs og andre produkter til eksport. Faktisk betydeligt bedre end de nuværende store eksportører Brasilien og Argentina, hvor produkterne skal transporteres langt fra de indenlandske landbrugsområder.

Indtil videre er Venezuela dog ikke engang selvforsynende med landbrugsprodukter, så eksport er et stykke ud i fremtiden.

Dyrlægetjek fra Danmark

I næste uge kommer der i øvrigt en dansk dyrlæge fra veterinærfirmaet Porcus i Odense ned til de to Plumrose-farme. Så skal alle procedurer og forhold omkring bio-sikkerhed gennemgås og opdateres.

- Med vores størrelse er vi naturligvis ekstremt påpasselige med ikke at løbe nogen risici for at få sygdomme i besætningerne, understreger Frederik Madsen. Det ville være en katastrofe også for vores produktion på fabriksanlæggene.

Indenfor et par år er det planen at bygge endnu en farm og i den forbindelse overvejer man dansk genetik fra DanBred International.

- Vi er også på udkig efter danske driftsledere, men hidtil har begrænsningen været, at de helst skal kunne tale spansk.

Målet er at komme op fra de nuværende 26 grise pr. årsso til over 30 grise pr. årsso og i det hele taget få danske standarder ind, så vi bliver internationalt konkurrencedygtige, slutter Frederik Madsen.

Læs også