Regeringspartierne forsvarer den nye vandplanlægningslov, som begrænser organisationers muligheder for at klage.
Under fredagens førstebehandling af den nye lov om
vandplanlægning, som skal danne rammerne for arbejdet med den næste generation
af vandplanerne, blev der fra regeringspartierne ikke vist meget forståelse for
kritikken af, at det nu ikke længere bliver muligt at klage over processen,
hvorpå vandplanerne bliver til.
Det var netop sådan en klage, der er skyld i, at første
generation af vandplanerne fortsat ikke er vedtaget, da høringen her skulle gå
om.
- Selvfølgelig skal det ikke være sådan, at én lodsejer
skal kunne sige nej til, hvad 90 mandater i Folketinget og et politisk flertal
har besluttet skal være ambitionen på landsplan, sagde Jens Joel, miljøordfører
hos Socialdemokraterne, der var en af dem, der ikke kan se noget problem
overhovedet i den begrænsede klageadgang.
Han forklarede, at det jo fortsat er sådan, at den enkelte
lodsejer kan klage, hvis vedkommende finder, at der bliver lavet tiltag på hans
grund, som går ud over EU's vandrammedirektiv.
Miljøminister Ida Auken (SF) affærdigede også kritikken.
Hun forklarede, at den næste generation af vandplanerne bliver et
informationsdokument over for befolkningen om, hvad det er, som regeringen har
af ambitioner på vandområdet.
De bindende regler og mål skal fremover fastlægges i
bekendtgørelser uden for planerne, hvilket ifølge ministeren er helt på linje
med, hvordan det ellers foregår på miljøområdet i dag.
- For eksempel kan man jo heller ikke klage over en
politisk beslutning om, at vi ikke vil have forurenet vores drikkevand med
sprøjtemidler, sagde Ida Auken.