Fynske fingre i lettisk jord

Landbrug i Letland fremfor på Fyn er blevet fremtiden for John Lykke Jacobsen, som før den første høstsæson i det fremmede giver et indblik i forandringerne.

Efter en tur hjemme hos familien i Sallinge på Fyn var John Lykke Jacobsen midt i juni tilbage i Letland. Det var blevet tid for svampesprøjtningen, da Landbrug Fyn aflagde visit for at høre lidt om fynboens lettiske aktiviteter.

- Siden forårssåningen på gården Jaunbagi i Cempi har det været gunstigt grovejr med passende mængder regn, så afgrøderne ser lovende ud til det første høstår i Letland. Sidste år havde de ikke nær regn nok, så det gav ikke de store udbytter for de lettiske landmænd, men indtil videre er mulighederne der, mener fynboen, som har valgt at stikke fingrene i den lettiske muld.

Vinterhvede med sorterne Terra og Hereward er den dominerende afgrøde, men han har også sået seks hektar med vinterbyg og et areal med vårbyg. I alt vil der være godt 200 hektar til mejetærskeren i denne sæson.

- Det foreløbige mål for bedriften er 500 hektar til høst i år 2002. Det vil passe fint til den medbragte maskinpark, men det er selvfølgelig afkastet, der skal afgøre den videre udvikling, fastslår John Lykke.

- For mig har tallerkenharven været indfaldsvinklen til at klargøre jorden til dyrkning. Nogle gange med den og en regulær Roundup behandling, endnu mere tallerkenharve og såning direkte med Väderstad, så er det i gang, forklarer John Lykke Jacobsen.

- Afgrødernes gødskning og sprøjtning er meget tilsvarende danske forhold, og det er omkostningerne stort set også. For afregning af kornet er det priserne på verdensmarkedet, som er det principielle udgangspunkt.

Mulighederne for en indtjening på landbruget og et lidt højere dækningsbidrag end i Danmark ligger efter John Lykkes opfattelse i mindre omkostning ved jordanskaffelsen. Han stiller på den anden side ikke forventninger til en større værdistigning mange år frem, da der er ufatteligt store udyrkede arealer.

Mejetærskeren vil være fremme i god tid inden høsten, men John Lykke er også blevet opmærksom på, at det for visse maskintyper kan være relevant at holde sig orienteret om priserne, som ved fabrikssalg kan være mere fordelagtige i Letland.

- I alle henseender er det med handel i Letland som i Danmark, at man skal være to til at være enige om prisen, for at det bliver til noget.

Gennem et godt bekendtskab i Letland over flere år, og dermed fornøden sproglig assistance til tolkning, så løser det - sammen med almindelig sund fornuft - de opgaver, man står over for. Det er i alt fald John Lykke Jacobsens erfaringer.

Sidste år købte han godt 300 hektar, hvoraf en del er skov. For landbrugsjorden er prisen i området omkring 150 lats, hvilket svarer til godt et par tusinde kroner pr. hektar. Ejendommen er beliggende 120 kilometer nordøst for hovedstaden Riga og 370 kilometer fra havnebyen Liepaja. Herfra er der skibsforbindelse til Karlshamn i Sydsverige, og med flyforbindelse fra Riga er transportsituationen god.

I Letland kræver det et selskab for at etablere sig. Men så kan man handle som eneejer af selskabet. Hvis man vel at mærke har kapitalen, for der er ingen andre finansieringsmuligheder.

- Der vil på længere sigt nok blive skabt økonomiske etableringsordninger, mener John Lykke, da det vil være helt afgørende for at skabe tilstrækkelig vækst i det lettiske samfundsliv.

- Der er nu også en jagtmæssig interesse, da der på disse egne er elge og vildsvin i skovene. Til gengæld er der strikse regler for benyttelse, og det kræver 1.000 hektar for jagtmuligheder. Men det kan løses, hvis man indgår i et lokalt jagtfællesskab, forklarer den jagtinteresserede, fynsk/lettiske landmand. Efter tilstrækkeligt med stempler på papirerne er riflen blevet overført til brug på de lettiske jagtmarker.

Jagten på ekspansion i jordbruget er ikke så vanskelig. Har man først etableret sig, kan der nemt blive tilbud i nærområdet. Men skal man undgå at handle med sig selv, er det fornuftigt at bevæge sig lidt ud i horisonten.

- Jeg har oplevet at få henvendelser om 1.000 hektar jord ved at annoncere i avisen efter jord inden for en afstand på fem til otte kilometer fra min ejendom, fortæller John Lykke.

- På min ejendom er der flere nedrivningsegnede bygninger, men det haster ikke. I første omgang skal jeg indrette et maskinhus i en halvfærdig fedekalvestald, som står uden porte og vinduer. Konstruktionen har i taget nogle tværgående stålwirer, men da gulvet er løst fyld, er det en overkommelig opgave at få sænket gulvniveauet og få en ordentlig port i.

Kornmagasin og gødningslager er en mindre, men meget solid bygning, der ligger i forbindelse med en af jordparcellerne. I dens nærhed ligger et større kornsilosystem, som tilhører kollektivet, men med mulighed for overtagelse, så det indgår i overvejelserne. Motorerne til blæserne skal dog fornyes, da alt med kobber for længst er fjernet. De hurtigt omsættelige værdier er blevet udnyttet i tomgangsperioden.

En praktisk årsag er også den kendsgerning, at hvis man ikke kan låse sine værdier inde, så skal der være en lokal person på matriklen, som alle ved har ansvaret for opsynet med maskinerne. Og det har John Lykke afklaret.

Beboelserne har der heller ikke været lagt mange kræfter i. Men i mange tilfælde har de også været beboet af andre end de oprindelige ejere, som først har fået ejendommen tilbage efter landets uafhængighed.

- Vi har også en beboelse, der efter en kærkommen renovering kan blive et fornuftigt hus, men den nuværende beboer skal først genhuses, nævner John Lykke Jacobsen, der foreløbig bor i en lejlighed i den nærliggende by Valmiera, indtil en mere permanent flytning bliver aktuel.

Læs også