Spinatavleren i Snave

Da Michael Pedersen etablerede sig i 1988 på Snavegården i Snave på Fyns Hoved havde han fornemmelsen af, at det kunne være spændende at arbejde med grøntsagsfrøavl. Skulle det samtidig være et familiært landbrug med hjemmearbejdende hustru, var der også behov for at planlægge med mere arbejdsintensive afgrøder.

- Det startede med spinat, og det har jeg stadig som den største afgrøde. Men jeg dyrker tillige fire andre grøntsagsfrøafgrøder, siger Michael Pedersen, der alle årene har dyrket på kontrakt til frøfirmaet Paul Jensen i Birkum, nu Jensen Seeds A/S.

- Afgrøderne har svaret til forventningerne, som også indeholdt kendsgerningen om, at de økonomisk skal vurderes over en længere årrække. Men jeg har faktisk kun haft en alvorlig svipser med spinat i 1999. I 2000 blev det til gengæld det bedste nogensinde med en ny sort, siger Michael Pedersen.

- Variationen af afgrøder sikrer, at det kan lade sig gøre at have mindst fem år imellem afgrøderne, men den bedst avl af grøntsagsfrøet opnår vi altid på den jomfruelige jord, siger Michael Pedersen.

Kravet fra grøntsagsfrøplanterne til jorden er let og muldet – hverken for leret eller sandet, og det kan honoreres på Snavegården. Michael Pedersen understreger også, at det kræver ren jord, da ukrudtet er den værste fjende.

- Prioriteringen kommer af sig selv, når en afgrøde giver dobbelt dækningsbidrag i forhold til både hvede og byg, siger Michael Pedersen og nævner tillige, at der til gengæld også medgår det dobbelte arbejde. Han skal i spinaten mange gange inden høst.

Arbejdet omfatter to gange radrensning, cirka tre gange ukrudtssprøjtning med seks-syv dages mellemrum og selektion af planter ved fjernelse af fremmedbestøvere med gennemgang af afgrøden tre-fire gange i sæsonen. Firmaet deltager lidt i denne proces.

Michael Pedersen høster normalt spinaten direkte på roden, og det volder sjældent de store problemer. Afhængigt af sorten høstes der normalt midt i august måned.

Han nævner, at fra firmaet er der et oplæg til en forventet bruttoindtjening i spinaten på 14.000 kroner pr. hektar afhængig af sorten. I Michael Pedersens opgørelse har der sidste år været et dækningsbidrag (DB) 1 på 14.000 med en avl på 1.600 kg spinatfrø pr. hektar.

Purløg har givet 200 kg frø pr. hektar og DB 1 på 13.000 kroner. Bruttoindtjeningen var på 17.500 kroner, og det er i den lave ende, da det helst skal være på 25.000 kroner, for at have arbejdet dækket ind. Så det er bekræftelsen på, at alt ikke lykkes hver gang.

Kontrakten for purløg omfatter tre års høst, og afgrødens succes afhænger ganske enkelt af, om der ved høsten midt i juli avles tilstrækkeligt med kilo.

Om høsten fortæller Michael Pedersen, at der tærskes med meget grov rensning. Derefter på plantørring og efter nedtørringen tærskes der atter. Det foregår stationært og med brug af håndført greb til ilægning i mejetærskeren. Det vidner lidt om arbejdskraft behovet med specialafgrøderne.

- Det er ellers en forholdsvis nem afgrøde, når der ses bort fra problemer med tidsler og burresnerre. Det kræver dels armkræfter til bekæmpelsen, men også rygsprøjten på nakken til bekæmpelsen. Høsten er udført og frøet netop leveret i Birkum. Min almindelige Dronningborg 1900 mejetærsker klarer sig fint, selv om firmaet ellers anbefaler en Axial Flow med dens cylindertærskning.

Kørvel dyrker Michael Pedersen nærmest for udseendets skyld, siger han, da han altid nyder den flotte blomstrende mark. Resultatet sidste år var 1.100 kg frø pr. hektar og et dækningsbidrag 1 på 5.300 kroner.

Kørvelen sås i sidste halvdel af august, ukrudtssprøjtes om efteråret, gødes såvel efterår som forår, og er klar til høst omkring 10-15 juli.

Der stilles også usædvanlige krav til dyrkningen af kinakålen. Da det er en korsblomstret afgrøde, skal der være 20 år imellem dyrkningen af hensyn til risiko for raps og agerkål.

Michael Pedersen fortæller, at køberne kommer fra Japan for at selektere planterne. I år deltog direktøren for firmaet selv i arbejdet, så han i den sidste ende kunne garantere for varens oprindelse og kvalitative dyrkning.

Som avler sidste år havde grøntsagsfrøavleren i Snave også den formodede engangsoplevelse med, at 3,3 hektar med kinakålfrø krævede næsten 17 hektar hvede for at matche dækningsbidraget.