Økologi for pionerer

Skurv er et af de største problemer i æbledyrkningen, og for de økologiske frugtavlere er skurven særlig slem, fordi de ikke må bruge egentlige bekæmpelsesmidler, men kun svovl imod den ødelæggende svampesygdom.

- Svovl er ikke særlig effektivt, men det er det eneste middel, man har at gøre godt med i den økologiske æbleproduktion, siger Hanne Lindhard, der er forskningsleder indenfor økologisk dyrkning af frugt og bær på Forskningscenter Årslev.

Bicheludvalget vurderede, at tabet ved en usprøjtet æbleproduktion vil være mere end 86 procent af høstudbyttet i forhold til konventionel produktion. Derfor forsøger forskerne hele tiden at finde metoder, som kan øge økologernes dyrkningssikkerhed.

- I øjeblikket afprøver vi et lovende skurvvarslingssystem, som er udviklet af en hollænder. Varslingssystemer mod skurv har været brugt i den integrerede produktion siden begyndelsen af 90’erne, men det nye system er mere avanceret.

- Det prøver at forudsige skurvangreb på så tidligt et tidspunkt, at avlerne kan sprøjte med svovl forebyggende, og så får man en bedre virkning end tidligere, hvor man først sprøjtede svovlen ud, når svampen var begyndt at gro, fortæller Hanne Lindhard, som oplyser, at det nye system, der hedder RIMpro, i øjeblikket er under afprøvning hos en økologisk frugtavler på Sjælland.

- Det kender man også fra andre landbrugsafgrøder. Heldigvis har planteavlerne været klar over, at det ville ske på et tidspunkt, så man er begyndt at tage højde for det i nogle af de nye sorter, som kommer frem, fortæller Hanne Lindhard.

Det kan dog tage tid, før de nye resistente sorter er klar.

- Forædlingen sker stadig på gammeldags maner med krydsning og tilbagekrydsning. Så det tager tid, før man også får en god frugtkvalitet, fordi man tager de resistente gener fra vilde æbler, som ikke har nogen spisekvalitet, fortæller forskeren. En af de nye sorter, Topas, der kommer fra Tjekkiet har dog vist gode resultater i Nordtyskland. En anden lovende sort er den franske Initial.

Forædlingsprocessen kan fremskyndes med gensplejsning, og det arbejdes der med flere steder. USA er som sædvanlig langt fremme og har allerede træer på friland. På europæisk plan arbejder otte forædlingsstationer i øjeblikket sammen om et EU-projekt under fransk ledelse.

- Spørgsmålet er, hvordan de økologiske frugtavlere vil stille sig til de gensplejsede æblesorter, når de begynder at komme frem, siger Hanne Lindhard, som vurderer, at de første gensplejsede sorter vil være klar om 5-10 år.

Hvis man vil i gang med økologisk æbledyrkning, skal man under alle omstændigheder sikre sig det bedste udgangspunkt. Det betyder blandt andet, at man skal starte på en frisk og anvende de rigtige æblesorter.

- Det er ikke nogen god ide at lægge en traditionel frugtplantage om til økologisk produktion. De gamle plantager slæber rundt på alt for mange dårligdomme, siger Hanne Lindhard, som oplyser, at der i øjeblikket kun er fem økologer herhjemme, som forsøger sig med æbleproduktion på fuldtidsbasis.

Frugtavlere er vant til at leve uden sikkerhedsnet, men går man over til økologisk produktion, er usikkerheden endnu større. Det viser målinger af udbytterne klart. I de økologiske æbleplantager ligger udbyttet på mellem 1-5 tons pr. hektar, mens udbytterne i den konventionelle produktion ligger på 10-20 tons.

- Økologernes udbytte er nede på en fjerdel, så prisen skal være høj. Hvis man får 5 tons pr. hektar, har vi regnet ud, at man skal have 20 kroner kiloet for at tjene det samme som en konventionel avler. Så man skal være idealist for at gå i gang. Men det er der heldigvis også nogen, der er, siger Hanne Lindhard.

- Der er mange gode og sunde sorter, og avlerne kan høste nogle udbytter, der er næsten lige så store som ved konventionel produktion, og så har de en fornuftig indtjening, fordi de får en lidt højere pris, fortæller Hanne Lindhard.

Solbær kan også dyrkes økologisk, men der har været en stor udskiftning blandt avlerne på grund af de store prissvingninger, der har været indenfor solbæravlen.

- Det er svært for de økologiske solbæravlere at få udbytte på buskene, og der er også problemer med ukrudtsbekæmpelsen. Det er jo en industriafgrøde, så det kan ikke betale sig at bruge ret meget håndarbejde, for så ryger fortjenesten. I det hele taget er det svært at slå sig igennem som økolog på frugt og bærområdet, hvis man skal leve af det, konstaterer forskeren.