Sønderjyske kvægbønder tjente mest
I fjor tjente mælkeproducenterne på landsplan 28.000 kroner mere end året før, men i Sønderjylland var resultatet næsten dobbelt så stort.
Samtidig er spredningen i driftsresultaterne markant - gennemsnitligt helt op til 425.000 kroner mellem den bedste og den dårligste femtedel af bedrifterne.
Beregningerne er baseret på analyser af 3665 producenters regnskaber.
- Mælkeprisen steg 5 øre pr. kilo i forhold til 1999, men først og fremmest udvidelse af antallet af køer og mere areal øger dækningsbidraget. Væksten koster i finansiering, afskrivning og arbejdsindsats (kapacitet), så fremgangen bliver totalt set beskeden. Vore beregninger fortæller, at de bedste økonomiske resultater bliver nået på ejendomme med stor effektivitet i hverdagen. Den daglige styring af produktionen afgør simpelthen afkastet, siger projektleder Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg, Landbrugets Rådgivningscenter.
I den svageste femtedel af bedrifterne blev der blot 3000 kroner til egen timeløn og forrentning af egenkapital, mens det tilsvarende gennemsnitstal for den bedste gruppe ligger på 427.000 kroner. Spredningen er i år 2000 ca. 75.000 kroner større end i 1999.
- Vi har ikke belæg for, at sønderjyderne er dygtigere end andre producenter. Hvis vi skal pege på en årsag, er det en effekt af, at flere har fået højere effektivitet ud af nye investeringer, forklarer projektleder Rasmus Andersen.
Producenter på øerne øst for Lillebælt ligger tæt på landsgennemsnittet, mens kollegerne i Øst-, Vest- og Nordjylland klarer sig ca. 25.000 kroner dårligere end snittet.
I perioden 1996-2000 er den gennemsnitlige besætningsstørrelse vokset med 18 køer og 16 hektar. Antallet af bedrifter er i samme periode faldet med 3600.
Set i et 10-årigt perspektiv er 7.200 bedrifter forsvundet, produktionsomfanget pr. bedrift er gennemsnitligt vokset med 60%, mens resultatet af driften, der skal dække timeløn og forrentning, kun er forbedret med 15 %.
Det gælder både for stor race og jersey. Økologerne har generelt flest køer (af stor race 15 mere end den konventionelle kollega) og benytter løsdrift i langt større omfang end deres konventionelle kolleger. Generelt går flere og flere malkebesætninger dog i løsdrift.