- Den faldende økonomiske vækst betyder, at folk bruger færre penge. De rejser mindre, køber færre fjernsyn og biler. Det kunne betyde, at de så spiser mere hjemme. Det er to modsatrettede tendenser, der efter vor vurdering ikke vil give nogen effekt, vi kan måle, siger Karsten Flemin.

Heller ikke udbruddet af BSE i Japan har ifølge analytikeren fået nogen synlig effekt på afsætningen af svinekød.

- Det er usikkert om usikkerheden i Japan får folk væk fra oksekødet og får dem til at spise mere fisk, fjerkræ og måske svinekød, eller om det ændrer spisevanerne helt væk fra kød. Men BSE-udbruddet i Japan har ikke fået megen opmærksomhed, måske fordi medierne har haft så meget andet at beskæftige sig med, fastslår Karsten Flemin.

Indtil nu har de faktiske priser, ifølge Karsten Flemin, ligget lidt over prognosen. Det blev til 12,14 kr. i andet kvartal og 11,28 i tredje kvartal.

- Priserne følger de sædvanlige svinecykler. Nu har vi i 7-8 kvartaler ligget højt, og svineproducenterne har haft et positivt dækningsbidrag. På langt sigt vil prisen tilnærme sig produktionsprisen, og det er det vi ser nu.

- Dertil kommer den sædvanlige sæsonmæssige trend, hvor priserne er højest i maj-juni og lavest i december-januar, slutter Karsten Flemin.

asnaes@artdk.dk

telefon 35 43 67 10