30 af Mette og Svend Hybschmanns 60 hektar kartofler er så hårdt ramt af coloradobiller, at de har fået tilladelse til at pletsprøjte. Det første økologiske middel, de brugte, pyrethrin, der er fremstillet af afrikanske krysantemumplanter, havde ikke mærkbar effekt, men nu har de testet et andet middel med lovende virkning.

Det er ret let at likvidere de små gulstribede grovædere med konventionelle sprøjtemidler, selv om det i dag er god latin, at man bare skal lade skadedyrene være og acceptere et fald i udbyttet, fordi tabet er mindre, end det vil koste at sprøjte.

Om det også er god latin om et år eller to, hvis billerne – som det nu ser ud til – har sat sig fast og overvintrer i dansk jord – er dog et åbent spørgsmål. Hvis larverne fra et moderat angreb når at gå i jorden og forpuppe sig, kan angrebet næste år blive så massivt, at piben måske får en anden lyd.

Mette og Svend Hybschmann er ikke indstillet på at lade 80 hektar økologisk godkendt jord droppe ud af økologien, og det ville jo ske, hvis de blev nødt til at sprøjte med konventionelle midler.

– Men vi er heller ikke parat til at affinde os med, at billerne er der, siger Mette Hybschmann. Derfor leder vi med lys og lygte efter et økologisk middel mod dem. Vi har sat vores konsulent på overarbejde for at finde et, der er godkendt til økologisk brug i andre lande. Det første havde ingen virkning, men nu tester vi et, som ser mere lovende ud.

Hun synes ikke, økologerne får hjælp fra Kartoffelsektionen, som åbenbart ikke betragter coloradobiller som et problem, når de konventionelle landmænd kan sprøjte for dem. Derimod har både Plantedirektoratet, Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen arbejdet meget hurtigt for at skaffe godkendelser af de midler, ægteparret Hybschmann selv har fundet frem til.

– Der har tilsyneladende været en debat om økologi og skadedyrsbekæmpelse i både Tyskland og Sverige, som vi måske kunne lære noget af. Selv oplever vi pludselig, at andre økologer ringer os op for at drøfte problemer med andre skadedyr. Der er en masse spørgsmål, som kræver svar.

– Desværre kan vi ikke køre ret mange flere forsøg i år, for kartoffeltoppene er ved at være væk, siger Svend Hybschmann. Det er nu ikke kun coloradobillernes skyld, det er skimlen, der har ramt bladene.

– Men det ser altså ud til, at midlet holder, hvad man lover om det – at det kan slå små larver ihjel. Det giver os en chance for at slå igen mod billerne næste år – og med større effektivitet. De økologiske bekæmpelsesmidler virker nemlig ikke så godt ved temperaturer over 22 grader, som vi har haft i hele perioden her. Det er vist et spørgsmål om, at de virksomme stoffer fordamper alt for hurtigt ved så høj varme.

– Nu er de fleste larver gået i jorden, så de bliver sommerbiller næste år. Men hvis vi sætter ind mod den nye generation larver, så snart den viser sig – inden det bliver rigtigt varmt – kan vi forhåbentlig holde dem nede, slutter Svend Hybschmann.