Efter nogle år med stagnation er landmændene igen begyndt at investere i biogasanlæg. Bo Ebbesen i Gånsager ved Skærbæk trykkede 1. oktober på startknappen til et nyopført anlæg på sin ejendom Solvang Gånsager A/S, hvor han i øjeblikket har en produktion på 430 søer plus slagtesvin.

Der er tre grunde til, at den unge sønderjyde har investeret i biogasanlægget, der er leveret af Dansk Biogas A/S i Hasselager og koster 8,5 millioner kroner, hvoraf han har fået 2,6 millioner kroner i statstilskud.

Den første er ønsket om en stor svineproduktion.

- Om fem eller ti år vil jeg ikke kunne leve af den nuværende produktion. I hvert fald ikke på den måde, jeg har lyst til. Jeg vil gerne have nogle medarbejdere, så både jeg og de ansatte kan have ordentlige arbejdsforhold. Derfor er jeg nødt til at have en større produktion, siger Bo Ebbesen.

- Jeg satser på en produktion med 1500 søer. De dyreenheder, jeg har her på ejendommen, kan jeg konvertere til udelukkende søer med grise op til fravænning, det vil sige syv kilos grise. Så kan jeg måske bygge nogle klimastalde på en anden gård og lave en eller anden form for kontraktproduktion. For der bliver for mange dyreenheder til, at jeg kan have slagtesvinene her på gården.

Men en større produktion indebærer ifølge Bo Ebbesen, at han bliver nødt til at gøre noget ved udnyttelsen af gyllens næringsstoffer og de øgede lugtproblemer. Ellers vil det blive svært at få myndighedernes til at godkende planerne, forudser han. Derfor har han investeret i biogasanlægget.

- Nu er der jo givet en åbning for, at man må have flere svin, hvis man kan opkoncentrere gyllen. Det håber jeg bliver en realitet, siger Bo Ebbesen, der hurtigst muligt vil gå i gang med at bygge en ny stald til 1500 løsgående søer, fordi de gamle bygninger, der er op til 30 år gamle, ikke lever op til fremtidens krav.

Det er først og fremmest produktionen af strøm, der skal bære økonomien. Strømmen fra biogasanlægget sælges til nettet, og Bo Ebbesen får samme pris som vindmølleejere, det vil sige omkring 60 øre pr. kilowatt. Anlægget producerer cirka 7.000 kilowatt om dagen. Så det skulle blive en rimelig god forretning.

- Men der er mere pasning ved et biogasanlæg end ved en vindmølle, påpeger Bo Ebbesen. Processen i biogasanlægget skal tilsættes fiskeolie. Det koster også penge. En vindmølle skal heller ikke have skiftet olie så tit som et biogasanlæg. Så der er nogle driftsomkostninger, som der ikke er ved en vindmølle.

Til gengæld producerer biogasanlægget også varme, som kan udnyttes. Processen i sig selv skal for eksempel bruge et sted mellem 100 og 120 kilowatt. Desuden er der varme nok til at opvarme ejendommen og staldene. Og opvarmede stalde sparer foder til dyrene.

- Hvis vi derefter stadig har varme tilovers, og det vil der i hvert fald være i sommerperioden, så vil det være oplagt at anvende det til at tørre korn med i høsten, siger Bo Ebbesen, der også nævner muligheden for, at naboerne vil købe varme fra hans biogasanlæg.

- Men så langt er jeg slet ikke nået endnu. Og man skal som bekendt ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt.

Dette anlæg bygger på dekanter-teknologien, der er billigere end de højteknologiske gyllesepareringsanlæg, som laver gyllen om til rent vand. Dekanteren centrifugerer gyllen ved høj hastighed og sorterer under processen det organiske materiale fra.

- Det er en dødssejler at lave gyllen om til rent vand. Anlæggene fungerer ikke i praksis. Dekanter-teknologien er både simplere og billigere, og sådan et anlæg kobler jeg på mit biogasanlæg, når teknologien er klar, siger Bo Ebbesen, som tilføjer, at hans biogasanlæg er forberedt til det.

- Svinebønder har ry for at være nogle skidte karle, der forurener. Det gør biogasanlægget ikke. Tværtimod. Men hvis jeg skal have lov til at være her og snakke godt med mine naboer, så skal jeg selvfølgelig opføre mig ordentligt. Og det indebærer blandt andet, at jeg laver en lugtfri produktion. Det er det, naboerne lægger mærke til, når de hænger vasketøjet ud. Og det er et faktum, at afgasset gylle lugter mindre, siger han.

- Biogasanlægget laver også grøn strøm, fortsætter Bo Ebbesen. Det kan naboen ikke forholde sig til, men det kan alligevel være med til at give dansk svineproduktion et bedre image på længere sigt.

Når de nye stalde står klar, vil det også formindske ammoniakfordampningen fra Bo Ebbesens svineproduktion. De nuværende stalde er nemlig fuldspaltestalde. Det betyder, at gylleoverfladen er lige så stor som staldarealet. Den nye stald får en mindre gylleoverflade og dermed mindre fordampning.

- Alene ammoniakfordampningen vil blive reduceret med 25 procent. Og det er også positivt på andre måder. Vi skal jo holde så meget som muligt på næringsstofferne, for vi må ikke tilføre mere kvælstof, end vi har, siger Bo Ebbesen, som slutter:

- Jeg er sikker på, at biogasanlæg og gylleseparartion bliver vejen frem for dansk svineproduktion. Det giver flere omkostninger. Men hvis prisen kan neutraliseres gennem salget af strøm, er det i orden. Vi kan lige så godt gå foran i stedet for at få tingene trukket ned over hovedet på os. For det bliver de, hvis vi ikke selv gør noget.