Undgå handel under høsthysteriet

Slå koldt vand i blodet, når kornet skal sælges. Er det muligt, så kør afgrøderne på eget eller kollegaens lager, få kornet analyseret, og gå så i gang med at handle, lyder et par velmente råd.

Handler man sit korn midt i den hektiske høstperiode, gør man ikke nødvendigvis sig selv en tjeneste. Det vurderer centerleder Jakob F. Kjærsgaard, fra LandboCentrum, der har hovedsæde i Borup mellem Ringsted og Køge.

Han påpeger over for Effektivt Landbrug, at man reelt forringer sin forhandlingsposition, hvis man vælger at køre sin høst direkte fra marken til en bestemt grovvarehandel, før der er handlet.

Når kornet først ligger hos den mulige køber, er bolden nemlig på hans fødder. Har man derimod tålmodig og mulighed for at køre kornet på sit eget eller kollegaens lager, får det analyseret osv., ja så står man bedre rustet, når prisen skal forhandles på plads.

- Når man ved, hvad man har at handle med, står man selvsagt stærkere. Det er selvfølgelig utroligt svært at give råd i disse handelssituationer. Men bevarer man overblikket, er man nået langt. Hovedreglen må være, at man får høsthysteriet overstået, før man handler, siger Jakob F. Kjærsgaard.

- I hele dette spil er det utroligt vigtigt, at man fokuserer på slutprisen. Sælger skal vide præcis, hvilken slutpris han står tilbage med. Det nytter ikke, at han får en høj grundpris, hvis der efterfølgende trækkes en masse ud igen i form af diverse fradrag.

- Der er masser af eksempler på, at fradragene har betydet, at sælger stod tilbage med en helt anden pris for sit korn, end han oprindeligt havde forestillet sig, siger Jakob F. Kjærsgaard.

Som han påpeger andetsteds her på siden, er han langt fra begejstret for grovvarebranchens fradragspolitik. Men han understreger, at branchen spiller med åbne kort, og at det er sælgers eget ansvar, at han har styr på handelskonditionerne.

- De er i hvert fald ikke talt i vejret, kan man vist roligt sige med et mildt udtryk. Jeg tror da også på, at tingene vil rette sig senere på året.

- Men man er dog også nødt til at være realistisk, og jeg har svært ved at se, at vi skulle kunne nå op på et prisniveau som i fjor. Det må vi erkende, lyder vurderingen fra Jakob F. Kjærsgaard.

Han peger blandt andet på, at alle undersøgelser viser, at der ikke er sammenhæng mellem foderkvalitet og rumvægt. Derfor mener han ikke, der er et fagligt belæg for fradraget for rumvægt.

Han vurderer ligeledes, at tørresvindet, som er fastsat til 1,5 procent pr. procent vand i kornafregningsaftalen, er urimeligt. Der er nemlig reelt kun tale om et svind på 1,2 procent.

Endelig finder han det langt fra rimeligt, at man fortsat støder på begrebet rensesvind. Her kan en landmand i praksis opleve at blive trukket eksempelvis 1,8 procent for eventuelle urenheder. Samtidig kan kornhandleren sælge al kornet – altså inklusiv urenheder - videre på engros- eller eksportmarkederne. Her er 2 procent nemlig den fradragsfri grænse.

Og bruges korn, som allerede afregningsmæssigt er fradraget for urenheder, i et grovvarefirmas egne foderblandinger, fradrages der næppe for urenheder, vurderer Jakob F. Kjærsgaard.

- Mon ikke nogen tager alle 100 procent med, nævner han.

Læs også