Ingen hjælp fra minister til landmænd i Baltic Pipe-sagen

Til stor utilfredshed for 12 landbrugsforeninger så afviser energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt at blande sig i Energinets forhandlinger med lodsejere om vilkår for etableringen af Baltic Pipe.

Stor skuffelse.

Sådan kan man betegne stemningen hos repræsentanterne i 12 landbrugsforeninger, efter at de i sidste uge i et brev fik svar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Ministeren har i sit svar afvist at hjælpe foreningerne i deres forhandlinger med det statslige selskab Energinet omkring lodsejernes vilkår i forbindelse med etableringen af gasledningen Baltic Pipe.

De 12 foreninger har alle medlemmer, som skal lægge jord til gasledningen, som via Danmark skal transportere gas fra norske naturgasfelter i Nordsøen til Polen.

Foreningerne havde bedt ministeren om at hjælpe de mange berørte lodsejere til, at de i deres aftale med det Energinet, som står for etableringen af Baltic Pipe i Danmark, får en aftale med en bedre servituterstatning end den, der gives i forbindelse med langt mindre omfattende intrastrukturprojekter.

Desuden har foreningerne bedt om ministerens hjælp til at lave en såkaldt procesaftale med Energinet. En sådan aftale vil betyde, at lodsejerne i Baltic Pipe vil blive omfattet af den retssag, som landbruget allerede har anlagt mod Energinet for at fravige gæsteprincippet ved etableringen af vindmølleparken Kriegers Flak i Østersøen. En procesaftale ville betyde, at lodsejerne i Baltic Pipe kan blive omfattet af resultatet i den anden retssag.

Gæsteprincippet betyder, at ledningsejer er gæst på lodsejerens jord og derfor skal tage visse, udvidede hensyn til lodsejeren. Men meget tyder på, at Baltic Pipe vil fravige gæsteprincippet, som man har gjort ved Kriegers Flak, og det betyder, at Energinet ikke skal tage de samme hensyn til lodsejerne, som ellers.

Kan ikke pålægge Energinet noget

I en pressemeddelelse, som de 12 foreninger sammen sendte ud mandag aften, lyder det, at man allerede har holdt tre møder med ministeren om sagen uden at kunne få et klart svar. Seneste møde blev holdt i januar.

I sit svarbrev til foreningerne fra sidste uge, som Effektivt Landbrug har set, skriver ministeren:

- Jeg kan også forstå, at der fortsat er udeståender, som I ønsker skal indgå i aftalen. Det rejste I også på det møde, som vi holdt den 18. januar 2019. På baggrund af vores møde tog jeg en drøftelse med Energinet, hvor jeg igen understregede over for dem, at det er vigtigt, at der udvises imødekommenhed over for berørte lodsejere som dem, I repræsenterer.

- Jeg har imidlertid ikke kompetence til at pålægge Energinet, hvad der skal indgå i deres aftale med jer. Derfor kan jeg kun opfordre jer til at fortsætte dialogen med Energinet, så I når en endelig aftale, der er så tilfredsstillende som muligt for alle parter, skriver Lars Christian Lilleholt.

Helt uhørt

I en fælles pressemeddelelse fra mandag aften lyder det fra de 12 foreninger, som dækker foreningerne fra både Sjælland, Fyn og Jylland, at man mener, at det er mere end almindelig dårlig stil at ødelægge arealer for hundredvis af lodsejere for at tilgodese andre landes interesser. Foreningerne skriver:

- Ministeren har gentagne gange sagt, at Baltic Pipe ikke blot bliver til gavn for hele Danmark, men også en god forretning. Men alligevel er der ikke afsat penge til at give lodsejerne erstatning for de begrænsninger, der bliver lagt på deres ejendom. Det er fuldstændig uhørt.

- Det er fuldstændigt uhørt og man tromler hen over lodsejere og ødelægger både jord og ejendom for at tilgodese andre lande og for at hver husstand kan spare 125 kroner. i tarif, lyder kritikken.

Var i god proces

Over for Effektivt Landbrug uddyber H.C. Gæmelke, der er formand for Jysk Landbrug, de hårde ord fra pressemeddelelsen i retning mod Lars Christian Lilleholt.

- Vi synes, at vi har været i en god proces, hvor vi er kommet med mange indspil til, hvordan man kan håndtere den her sag. Det har vi også tilkendegivet over for både Lars Christian Lilleholt og Energinet.

- Fra Energinets side er der også blevet lyttet til mange af de praktiske ting, som vi er kommet med omkring linjen. Omkring de sidste to spørgsmål, så har man dog helt undladt at høre på os, og det, synes vi, er helt urimeligt, siger H.C. Gæmelke med henvisning til spørgsmålet om bedre servituterstatning og manglende villighed til at indgå i en procesaftale.

- Vi ville gerne have ministeren til at gå til Energinet, og sige til dem, at når de nu har andre ledninger, hvor man har en anden servituttekst, så burde man også have den samme her, siger landboformanden.

Kan ikke se problemet

Når Energinet ikke vil lave en procesaftale, betyder det, at hver enkelt lodsejer skal lægge sag an mod Energinet, hvis de vil ikke vil acceptere, at gæsteprincippet er fraveget i aftalen om Baltic Pipe.

Fra H.C. Gæmelke lyder det, at han har meget svært ved at forstå, hvordan det kan være, at både ministeren og Energinet er afvisende for idéen om en procesaftale.

- Når man nu ved, at der kører en sag, der skal gå rettens vej omkring fravigelse af gæsteprincippet ved Kriegers Flak, så kunne man da lige så godt lægge sig op ad den sag og tage den afgørelse, der kommer der, med ind her ved Baltic Pipe-sagen.

- Det ville da også være gratis point for både ministeren og Energinet. Hvis de er så sikre på, at de har ret i den sag og de vinder, som de siger, så får vi (lodsejerne, red.) ikke mere ud af det alligevel, siger H.C. Gæmelke.

Formanden for Jysk Landbrug, der har jord i det midtjyske, skal i øvrigt selv lægge arealer til Baltic Pipe. Det bliver den tredje ledning, som løber igennem bedriftens arealer, fortæller han. Der blev således i både 1982 og 2012 etableret gasledninger gennem grunden.

- Vores udgangspunkt fra start af har hele tiden været, at den her linje kommer. Og lad den da bare komme. Jeg har to ledninger i forvejen, og det her bliver så den tredje, som kommer til at løbe parallelt med de to andre.

- Men når den kommer, så skal det også bare være på rimelige vilkår. Det er det eneste, som vi beder om, siger H.C. Gæmelke.

Effektivt Landbrug har igennem presseafdelingen i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bedt ministeren om at forholde sig til kritikken fra de 12 landbrugsforeninger, men har endnu ikke fået noget svar.

Læs også