Supermarkedskæden Lidl’s britiske afdeling, Lidl GB, har sat sig for at investere 500 millioner britiske pund (4,36 milliarder kroner) i Storbritanniens svinesektor.
Det beretter mediet Foodbev.
Sammen med investeringen har Lidl introduceret »Lidl Pork Standard«, der understøtter løftet om 100 procent britisk svinekød. Den nye standard inkluderer produktionsomkostningerne på bedriften, samtidig med at man garanterer minimumsproducentmængder, inklusiv en fast margin for de britiske landmænd.
- I erkendelse af de udfordringer, som erhvervet og dets landmænd har stået over for i de seneste år, anerkender vi behovet for intervention og udvikling af en skræddersyet løsning på disse udfordringer. Derfor har vi arbejdet tæt sammen med vores leverandører og landmænd, herunder store partnere som Cranswick og Pilgrim’s, for at sikre, at vi forstår kompleksiteten i denne forsyningskæde og er godt positioneret til at levere effektive ændringer, fortæller driftsdirektør i Lidl GB, Richard Bourns, ifølge Foodbev.
En stor del af investeringen går også på at forbedre dyrevelfærden i sektoren og samtidig på sigt nedbringe producenters klimaaftryk.
Antallet af slagtede svin falder fortsat