Aage Jakobsens initiativer delte vandene: Pioner lagde kimen til Landsforeningen af Danske Svineproducenter

Som ganske ung landmand var Aage Jakobsen (f. 1930) i 1957 nyetableret på 8 hektar sortsandet jord på Kalundborgegnen, hvor han forsøgte sig med både kyllinger, høns, kalkuner og kaniner, inden han besluttede sig for svineproduktion, som han så mest fremtid i.

På det tidspunkt gik søerne i Danmark løse i de såkaldte trekantstier, og en stor svinebesætning var ifølge Aage Jakobsen på 20-30 søer.

Det første, som Aage Jakobsen gjorde, da han købte sit husmandssted i 1957, var at bygge en stald på 300 kvadratmeter, som han i den ene halvdel indrettede til 10 søer i traditionelle trekantstier, mens der i den anden ende af det store, åbne rum på skift blev afprøvet produktion af både æg, kyllinger, kalkuner og kaniner.

I 1964 blev stalden indrettet med 25 kassestier suppleret med en udendørs løbegård til drægtige søer. Det skete efter, at Aage Jakobsen i 1963 havde været på en tur til Sverige sammen med andre landmænd på egnen, hvor de så svineproduktion i en besætning med 250 opbundne søer i kassestier.

Foran i Sverige

Dét havde de danske landmænd aldrig set før, men Aage Jakobsen fattede interesse for systemet, der havde til opgave at beskytte grisene mod ihjellægning via den specialdesignede »Protekta«-bøjle, og i og med søerne stod bundne, kunne stiens sider være lavere, hvilket lettede overvågningen af dyrene.

Det svenske system var udviklet af ingeniør Liss Axel Lundin, som Aage Jakobsen indledte et samarbejde med, og han begyndte at indrette sin stald med de 25 farestier efter »Protekta«-systemet, som stod færdigt i 1964, hvor han satte de første søer ind.

Det rygtedes, at Aage Jakobsen var i gang med noget utraditionelt, hvorfor han fik mange besøgende, der ville se, hvad han var i gang med. Der blev arrangeret flere ture til Sverige i årene 1964-1965, hvor der deltog landmænd fra store dele af Danmark.

Efter Aage Jakobsen selv havde sine første gode erfaringer med den svenske Protekta-bøjle, indgik han en aftale med Lundin om at kunne sælge den mod at betale en licens til ingeniør Lundin.

To hold grise betaler stald

Herefter stilede Aage Jakobsen efter at udvide svineproduktionen ved at producere sine slagtesvin selv. Derfor udviklede han i samarbejde med en lokal tømrer et system med monteringsfærdige bygninger, der blev klargjort på værkstedet, så monteringsfærdige bygningselementer blev leveret på byggepladsen og monteret i løbet af relativt kort tid.

Det var skabelonen, da Aage Jakobsen byggede sin første slagtesvinestald i 1965-1966:

- Og da den havde været fyldt og tømt to gange, var stalden betalt, fortæller han.

Der var stor interesse for staldtypen. Der kom mange landmænd på besøg, hvoraf flere af dem ville have ham til at bygge for dem også. Så selvom det ikke fra begyndelsen lå i kortene, at husmanden skulle bygge for andre, så var det alligevel det, der skete, og dermed var byggefirmaet Dansk Protekta A/S en realitet i 1970.

Efterladt i skoven

En af Aage Jakobsens vigtigste kunder henvendte sig til ham allerede i 1966. Det var godsejer Gorm Hansen, Nørager Gods ved Ruds Vedby, der ønskede en sostald til 250 søer efter Protekta-princippet.

- Der var modstand imod Protekta-staldene på landboforeningskontorerne. Derfor allierede Gorm Hansen sig med en bygningsingeniør fra Statens Byggeforskningsinstitut, og sammen besøgte de Lundin i Sverige, men de blev uvenner på vejen hjem. For Gorm ringede til mig, da han var kommet hjem klokken 22 om aftenen og fortalte »vi blev sgu’ uvenner, så jeg satte ham (ingeniøren, red.) af i en skov et sted i Småland. Men vil du venligst komme til Ruds Vedby i morgen, for nu skal vi have styr på det her«, genfortæller Aage Jakobsen til Effektivt Landbrug.

Det blev til i alt tre store stalde på Nørager, og hermed var et flerårigt samarbejde etableret mellem de to svineproducenter.

Men Gorm Hansen var kun en af mange, der havde interesse for de relativt billige og hurtigt byggede Protektastalde. Telefonen kimede uafbrudt, og for at kunne nå sine mange aftaler lejede Aage Jakobsen et lille fly på den lokale Kaldred Flyveplads. På den måde fik han på enkelt dag lukket 12 aftaler.

Og fordi de landmænd, der byggede Protektastalde, oplevede uvilje hos landboforeningskontoerne mod at rådgive dem, blev Aage Jakobsen spurgt til råds om snart sagt alt tænkeligt omkring svineproduktion.

Det blev til Protektaforeningen, som blev dannet i 1972.

Protekta gav sammenhold

- En dag ringede Rieman, en dyrlæge i Hobro, og sagde, at der var en flok Protekta-landmænd, der ville tale med mig. Det lå sådan lidt luften, at de havde rottet sig sammen, og de måske var utilfredse med et eller andet med staldene eller firmaet, fortæller Aage Jakobsen til Effektivt Landbrug. Han blev dog hurtigt klar over, at det var det helt modsatte, der var tilfældet.

Det viste sig nemlig, at mødet, som blev afholdt i Randers, drejede sig om, hvordan Protekta-kunderne kunne blive bedre til at støtte og bakke hinanden op, eftersom de lokale landboforeninger afslog at rådgive dem.

Dermed blev der på stedet dannet en Protektaforening:

- En ung landmand, Gunnar Ahle Jensen, indtog talerstolen og sagde resolut: »Ja, vi laver en forening. Jeg er formand, jeg er ikke på valg, I er alle medlemmer, alle er i bestyrelsen, og der er intet kontingent«, husker Aage Jakobsen, som herefter indledte et langt venskab med Gunnar Ahle Jensen, der var foreningens ubestridte formand i alle årene.

Endnu en forening

- Foreningens årsmøde blev herefter altid holdt hos den, der havde bygget den nyeste og mest moderne Protektastald. Det var en familieudflugt, hvor hele familien var med, hvor man først så den nye stald, og herefter var der fælles frokost for alle, typisk 400 deltagere, hvor alle betalte for hvert sit.

- Herefter var der så altid drøftelser af, hvad man havde set, og foredrag med en aktuel person i branchen. For eksempel en dygtig dyrlæge, inden dagen sluttede med, at jeg fortalte om, hvad vi kunne bidrage med af nye oplysninger omkring for eksempel avlsarbejde.

To år senere, den 12. juni, blev årsmødet holdt på Aage Jakobsens ejendom i Illerup ved Kalundborg, og her blev grunden lagt til det, der snart blev til Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

- Efter der havde været de sædvanlige indlæg om stalde og avl, og jeg havde fortalt om 3-ugers fravænning, der krævede et særligt foder, men at man vidste for lidt om det herhjemme, så endte dagen i politiske drøftelser omkring, at noget måtte der gøres.

Landsforening åbnede døre

Nogle mente, at man måtte kunne stille krav til Axelborg via Protektaforeningen, men så rejste godsejer Gorm Hansen, Nørager, Ruds Vedby, sig op og sagde, at det burde ske i en ny forening.

Derfor blev der nedsat et udvalg, der skulle lave forslag til formålsparagraffer og lignende, og herefter blev der indkaldt til stiftende generalforsamling i Juelsmindehallen den 25. juli 1974. Hermed var Landsforeningen af Danske Svineproducenter en realitet, og foreningen fejrer sit 50 års jubilæum i år.

- Først da blev vi inviteret til Axelborg til reelle drøftelser om avl og fodring og andet, som trængte til at blive moderniseret, husker Aage Jakobsen.

Men det ene udelukkede ikke det andet, og Protektaforeningen fortsatte nogle år endnu.

Fyldte fly til Canada

- På vores årsmøde i 1979 blev det foreslået, at næste årsmøde skulle holdes i Canada, og sådan blev det. Næste år fyldte vi et fly – en B727 – hos Sterling Airways og fløj til Canada.

- Til at begynde med kostede det 4.700 kroner pr. person for otte dage inklusiv rundtur og fuld forplejning. Selvom prisen blev opjusteret på grund af ændring i valutakursen, var der rift om pladserne, husker Aage Jakobsen om turen, der startede i Kastrup lufthavn med 60 passagerer, og ved en mellemlanding i Billund blev flyet fyldt op til i alt 178 passagerer.

Herefter fulgte en uges besøg i Canada med udgangspunkt i Aage Jakobsens farm i Ontario, efterfulgt af omkring en uges rundrejse i fire busser.

Efter yderligere et par år fadede Protektaforeningen ud og erstattet af Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

Danske Svineproducenter fejrer 50 års jubilæum fredag den 14. juni.