Et kort slagterieventyr kostede svineproducent 18 millioner kroner

- Jeg var kommet ned med nakken, men havde ikke brækket halsen, lød det fra pioner indenfor dansk svineproduktion, Aage Jakobsen, efter han i 1983 måtte lukke sit private slagteri efter blot tre år.

I 1980 etablerede dansk svineproduktions vel nok største pioner, Aage Jakobsen (f. 1930) fra Kalundborg, et privatslagteri i Kødbyen i København i samarbejde med godsejer Gudmund Jørgensen, Edelgave, med tilnavnet »saftkongen« på grund af sin succesfulde opbygning af en konservesfabrik.

Baggrunden for slagteriets oprettelse var, at andelsslagterierne truede med at indføre en afgift på en krone pr. kg for krydsningsdyr. Altså en afgift på alle slagtesvin, der ikke var ren dansk landrace.

Stemning for private slagterier

Aage Jakobsen fortæller, at der sidst i 1970’erne var mere og mere stemning for oprettelse af private slagterier, og det blev blandt andet diskuteret meget på Protektaforeningens årsmøde, der i 1979 blev afholdt på hans farm i Canada. Herefter blev der oprettet såvel privatslagteriet Koldan i Kolding samt det slagteri i Kødbyen, som Aage Jakobsen ejede sammen med »saftkongen« Gudmund Jørgensen.

Men det viste sig hurtigt, at stort set alt blev besværligt. Ifølge Aage Jakobsen lukkede Slagteriernes Fællesindkøb nemlig for muligheden for indkøb af materiel til slagteriet, hvorfor Aage og Gudmund i stedet tog på indkøbstur til både Sverige, Norge og Canada.

Men her ophørte obstruktionerne ikke. For Aage Jakobsen fortæller, hvordan de danske andelsslagterier målrettet gik ind og underbød de markeder, hvor Aage og Gudmund havde lukrative aftaler, med op til en krone pr. kg. Blandt andet hos en italiensk samarbejdspartner, der aftog danske skinker til en god pris, fordi han kunne bruge dem til seranoskinker.

Blev modarbejdet

- Men at blive underbudt med op til en krone pr. kg var jo ikke til at hamle op med, fortæller Aage Jakobsen, der er sikker på, at nogle af de kneb, der blev brugt af andelsslagterierne dengang, ville være ulovlige i dag.

Ovenikøbet gik det ikke værre eller bedre, end at Gudmund Jørgensen pludselig blev alvorligt syg og døde, inden en række formalia omkring slagteriet kom på plads. Derfor måtte slagteriet lukke allerede i 1983, hvilket kostede Aage Jakobsen 18 millioner kroner. Efter den nedtur havde han behov for at »sunde sig lidt«, som han selv udtrykker det:

- Jeg var kommet ned med nakken, men havde ikke brækket halsen, fortæller han til Effektivt Landbrug, akkurat som han også skrev i sin selvbiografi fra 2013 »Intet er umuligt - det er bare ikke lige let alt sammen«.

Serie om Aage Jakobsens bedrifter

Denne artikel er nummer 3 af 4 i en artikelserie baseret på eksklusive interviews med Aage Jakobsen (f. 1930) og hans bedrifter, som han selv har fortalt dem til Effektivt Landbrug.

Aage Jakobsen var op igennem 1960’erne og 1970’erne en væsentlig drivkraft bag moderniseringen af en dengang forældet dansk svineproduktion, som dermed forvandledes til den effektive svineproduktion, som vi kender den i dag med blandt andet fikserede søer, tidlig fravænning, flerracekrydsninger og standardiseret modulbyggeri.

En stadig større flok forandringsvillige svineproducenter, der bakkede op om Aage Jakobsens synspunkter og virkelyst, dannede i 1974 Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

Det har desværre ikke været muligt at lade alle personer, der optræder i artiklerne, komme til orde, idet en del af dem er døde, men omtalerne af personerne og omstændighederne er forsøgt verificeret så godt som muligt.

Blå bog

Aage Jakobsen f. 1930

1957 Etablerer sig på 8 hektar sandjord i Illerup ved Kalundborg

1959 Solvejg og Aage Jakobsen bliver gift

1963 Ser fikserede søer (Protekta-systemet) for første gang på studietur til Sverige

1964 Etablerer Danmarks første farestier med farebøjler og kanaler til flydende gødning

1965 Genindfører yorkshire i dansk svineavl, da han tager en yorkshireorne med hjem fra Sverige i bilens bagagerum. Hermed begynder han som den første i Danmark at krydse landracen med yorkshire

1966 Bygger landets første Protekta-slagtesvinestald

1970 Opretter byggefirmaet Protekta A/S

1971 Først til at importere hampshiresæd fra England

1972 Aages kunder danner interessefællesskabet Protekta-foreningen

1973 Først til at fravænne ved 3 uger (normalen var ca. 8 uger)

1974 Landsforeningen af Danske Svineproducenter udspringer af Protektaforeningen, og Aage bygger landets første klimastald til tidligt fravænnede grise

1976 Begynder som den første at dyrke majs til modenhed til svinefoder

1977 Køber gård i Canada

1977 Først til at importere duroc-avlssvin til landet

1980-1982 Eget privatslagteri i Kødbyen i København

1987 Først til at importere tapioka til svinefoder

1988 Tapioka-import fører til oprettelsen af Danske Svineproducenters eget grovvareselskab 3S

2000 Protekta-gården og den canadiske farm overtages af sønnerne Anders og Morten

Læs også