Støtte til våde områder: - Vinterafgrøder drukner, og vårafgrøder sås for sent

Det kræver gummistøvler og lidt balanceevne at bevæge sig rundt på engen bag den lille skov sammen med landmand Martin Molbo. Her ved Vester Velling mellem Bjerringbro og Randers driver han i omegnen af 545 hektar stiv og leret jord.

- Som det tydeligt ses, er her mest græsukrudt. Det er lejet jord, knap tre hektar, og det er så vådt. Især i år er det helt galt. Her er kun vand. Derfor bliver her ekstensivering med slæt, andet kan ikke betale sig, siger Martin Molbo.

For at opnå tilskud i CAP-ordningen for ekstensivering med slæt skal ens jord – som Martin Molbos – ligge i et område indenfor kortlaget over kulstofrige jorder og randarealer i ådale. Samtidig skal mindst 50 procent af marken ligge i dette kortlag. Det skal desuden være berettiget til grundbetaling.

Slåning forhindrer frøsætning

Gamle frøstande står tjavsede hist og pist, og det lave stykke jord vil have gavn af at blive slået, er tanken.

- På den måde stopper frøsætningen, og så kommer der betydeligt mindre græsukrudt, siger Martin Molbo.

Han kunne have valgt andre tilskudsordninger, men de passer ikke til realiteterne på engen.

- Når det er så vådt som her, er det umuligt at nå at så blomsterbrak for eksempel. Vi kan ikke gøre noget ved jorden her, der er så stiv. Faktisk er der 35 procent ler i jorden. Det er meget, forklarer Martin Molbo.

Godt for dyrevildt

Selvom jagten ikke er hans på det lejede stykke jord, glæder han sig over, at dyrevildtet har gavn af ekstensiveringen.

- Blomsterbrak ville også have været godt, men det kan vi ikke så i vandet. Her ville man ikke kunne så før i maj. Desuden er det rolige område med ekstensivering godt for alle dyr, siger Martin Molbo.

Godt for alle

Ekstensivering med slæt tager næringsstoffer ud af ligningen på kulstofrige jorde og i ådale, og det har både en kvælstof- og klimaeffekt.

- Men vi har også stor gavn af det. Både på grund af det tilskud på 3.526 kroner pr. hektar, men også rent praktisk. Vi kan faktisk dårligt komme herned med vores store maskiner. Den eneste adgang er en lille, snoet skovvej, og den er for smal, forklarer Martin Molbo.

Løsningen med ekstensivering til slæt er derfor langt den mest optimale for Martin Molbo, da vinterafgrøder drukner, og vårafgrøder som regel først kan sås for sent.

- Dræning er heller ikke en mulighed, for det er lavtliggende jord, der er lejet. Vi ved derfor ikke, hvor lang tid vi har marken her. Det eneste minus ved ordningen er, at man skal vente rigtig længe på at få tilskuddet udbetalt, men sådan er det jo. Det kan man vist ikke gøre noget ved. Til gengæld koster det meget lidt at være med i ordningen – man skal bare tage et slæt, siger han.