I EU er der givet mulighed for at droppe braklægningen af fire procent, men forligskredsen i Danmark vil bevare brakken. Det er usikkert, om man må.
Det er endnu en gang blevet usikkert, om de danske landbrugere skal finde fire procent af deres landbrugsareal til at lade stå udyrket.
Danmark afventer nemlig i disse uger et svar fra Europa-Kommissionen. Det svar skal gøre os alle sammen klogere på om Danmark kan pålægge de danske landbrugere at lade fire procent af deres jord stå brak, hvis de overhovedet vil have landbrugsstøtte.
- Vi ved ikke, om vi må lave et nationalt krav, udtalte Fødevare- og landbrugsminister Jacob Jensen til Altinget, da forligskredsen bag aftalen om landbrugsstøtten i Danmark havde drøftet sagen.
Dansk enegang
Efter mødet stod det nemlig klart, at det er regeringens politik at holde fast i det brakkrav, som i Danmark har eksisteret siden årsskiftet 2023. Her var det også intentionen, at kravet skulle have været trådt i kraft i hele EU, men i perioden mellem aftalen om Landbrugsstøtten blev lavet i 2021 og 2023, hvor reglerne skulle træde i kraft, ændrede synet på braklægning sig markant.
De høje fødevarepriser i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine fik nemlig Europa-Kommissionen til at gøre brakkravet valgfrit for medlemslandene. Kun ganske få lande valgte at braklægge.
Den ordning blev forlænget, så den også gælder i 2024, og her i foråret endte Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer så med at vedtage, at brakkravet helt skulle sløjfes fra den aftale, der definerer reglerne for landbrugsstøtten frem til 2028. Dermed nåede kravet ikke rigtig at blive brugt andre sted end i Danmark.
Bedre end nye tiltag
Og det tyder altså på, at Danmark vil fortsætte enegangen. Hvis man altså får lov.
Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen uddyber sin ministers beslutning med, at det er en effektiv måde at lave miljøforbedringer.
- Når nu vi skal have miljøtiltag, så er det mest effektivt at beholde et krav, som vi har i forvejen. Når nu landmændene har fundet de her områder, giver det mening at udnytte det. Det er bedre end at igangsætte nye initiativer. Også for landmændene er det bedre at fortsætte med noget, end at skulle lære en ny indsats at kende, siger Erling Bonnesen.
Men det hænger altså lidt i en tråd, som kun Europa-Kommissionens jurister kender tykkelsen på. Ministeriets jurister har i hvert fald ikke turde konkludere, om en dansk fortsat enegang på brakområdet kan lade sig gøre inden for de nye EU-regler.
Tværtimod er der kommet påstande om det modsatte fra jurist med speciale i EU-ret, Hans Christan Sønderby.
- Et dansk særkrav vil altså ikke opfylde Traktatens krav om loyalitet i forhold til samarbejdet på fællesskabsplan, har han tidligere udtalt til Effektivt Landbrug.
Kan erstattes med støtte
Egentlig var det intentionen at brakkravet skulle erstattes med en støtteordning, der giver betaling, hvis man tager de fire procent ud af dyrkning. Det var således en del af det forslag, som i april blev vedtaget i EU.
Men hvordan den støtte eventuelt vil komme til at se ud, hvis Danmark ikke får lov til at lade braklægningen være obligatorisk, vil Erling Bonnesen endnu ikke komme med et bud på.
- Først og fremmest vil vi afvente, om Europa-Kommissionen giver lov til at beholde braklægningen. Så kan vi derefter drøfte i forligskredsen, hvad vi så vil gøre, hvis det ikke kan lade sig gøre, siger ordføreren for regeringspartiet.
Lignende ordning findes
På nuværende tidspunkt er der en støtte ordning, hvor man får støtte for at tage jord ud af dyrkning ud over de fire procent. Denne ordning giver i 2024 2.740 kroner per ekta ikke-produktivt element, man udlægger under ordningen og yderligere 1500 per hektar, hvis man sår bestøverbrak på arealet. Det vil sige, at man sår en udvalgt gruppe af nektarrige plante på arealet.
Om det er denne ordning, der kan komme til at gælde for de første fire procent brak også, det er altså endnu uvist.
- Det er for tidligt at sige. Det kunne måske give mening at have en ordning med samme struktur, som den eksisterende, men vi har ikke diskuteret støttesatser endnu, når vi ikke ved, om det bliver aktuelt, lyder det fra Erling Bonnesen.
Venstre ordfører Erling Bonnesen mener, at det giver mening at holde fast i allerede vedtagne initiativer.
Disse krav til landbrugsstøtten er blevet ændret.
Fem af de ni krav til krav om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) er ændret med Europa-Parlamentets afstemning i slutningen af april. GLM-kravene er obligatoriske for at kunne søge landbrugsstøtte. Reglerne vil træde i kraft fra 2025 fra EUs side af. Det er dermed op til de enkelte medlemslande inden da, at finde ud af, hvorvidt vil ændre reglerne inden for de nye rammer.
Fleksible krav til græs
GLM-krav 1 omhandler hvor meget permanent græs, der skal være i hvert medlemsland. Som det er nu, har Danmark skullet sikre, at højst tre procent af det permanente græs, der var i 2018 måtte forsvinde ved om nødvendigt at udstede forbud mod omlægning af græsarealer til andre afgrøder. Nu bliver det tilladt for medlemslandene at ændre i referenceåret og procentgrænsen.
Lempelse af jorddække
GLM-krav 2 om jorddække bliver også lempet. Ændringen består i at formuleringen »minimumsjorddække for at undgå bar jord i de perioder, der er mest følsomme som fastsat af medlemsstaterne«, ændres til at man skal have »Beskyttelse af jorden i de mest følsomme perioder«.
Ordet minimumsjorddække fjernes altså fra kravet, og det kan give medlemslandene mere fleksibilitet, når de skal fastsætte deres nationale regler.
Krav om rotation fjernes
Hvor medlemslandene tidligere skulle lave regler, der sikrede rotation fra år til år, kan landene nu vælge, at man kan leve op til kravene kun ved at have forskellige afgrøder.
De nuværende regler i Danmark tilsiger således, at der på 35 procent af bedriftens omdriftsarealer årligt skal sås en ny afgrøde, og at man højst have den samme afgrøde på det samme omdriftsareal tre år i træk.
Men fremover behøver der altså ikke være rotation i spil. Danmark kan vælge at have regler, der blot skal overholde visse krav til diversiteten i dyrkningen.
Hvis størrelsen af en bedrifts agerjord er på mellem 10 og 30 hektar må hovedafgrøden må ikke dække mere end 75 procent af denne agerjord. Hvis størrelsen af en bedrifts agerjord er over 30 hektar, skal afgrødediversificeringen bestå i, at der på bedriftens agerjord dyrkes mindst tre forskellige afgrøder og hovedafgrøden må ikke dække mere end 75 procent af denne agerjord.
Brakkrav fjernes
Kravet om at fire procent af et landbrugs støtteberettigede areal skal være udyrket bortfalder. Alle medlemslande pålægges at have en søtteordning, der giver et vist beløb, hvis man alligevel fortsætter med at lade arealerne være udyrkede.
Pløjeforbud lempes
GLM-krav 9 har hidtil givet et forbud mod at pløje i særlige habitatområder. Dette forbud bliver nu blødt op, så man kan tillade en pløjning, hvis området er ødelagt af eksempelvis invasive arter.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.
GLM- 8: Brakkrav
Kravet om brakarealer er en del af de såkaldte GLM-krav, der er til god landbrugsmæssig og miljømæssig stand af landbrugsjord
En bedrift skal leve op til kravene for at kunne modtage landbrugsstøtte
Det er GLM-krav 8, der dikterer, at mindst fire procent af et landbrugs støtteberettigede areal hvert år skal bestå af uproduktivt areal til gavn for biodiversitet
Kravet er obligatorisk, og det er derfor ikke muligt at blive undtaget for kravet
Under uproduktiv jord tæller blandet andet braklagte marker, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer og områder, hvor fortidsminder beskyttes
Al type brak kommer til at tælle for lige meget. Der er altså ikke nogen forskel på, om man lægger ud til bestøverbrak, bræmmer eller anden type uproduktivt areal
Kravet trådte i kraft som en del af CAP-reformen per 1. januar 2023 i Danmark
Inden det nåede at træde i kraft i hele EU blev der dog givet lov til at dispensere fra kravet på grund af høje fødevarepriser i kølvandet på invasionen af Ukraine
Nu er det blevet aflyst i hele EU, men den danske regering vil altså forsøge at bevare kravet på dansk grund