Tørke og rengskyl har gjort marker dårlige: Knud får støtte til braklægning

Kan man ikke tjene tilstrækkeligt på at dyrke arealerne, kan markerne lige så godt bruges til noget fornuftigt for naturen.

- Og lidt ekstra tilskud per hektar til biodiversitet giver jo også lidt, forklarer Knud Rasmussen, indehaver af Tudvadgård lidt øst for Egtved.

Han er en af de mange danske landmænd, som har søgt EU-tilskud fra bioordningen ”biodiversitet og bæredygtighed”. Udover de fire procents obligatoriske brakarealer er samtlige øvrige brakområder på bedriften blevet til som følge af støtten fra bioordningen.

Flere forskellige ordninger i spil

Dermed har Knud Rasmussen alt i alt sået 45 hektar slåningsbrak på hovedsageligt tidligere frømarker, der har fået lov at ligge et år mere som brakareal.

Dertil kommer otte hektar bestøvermark, to hektar blomsterbrak plus i øvrigt 25 hektar ekstensivering med slæt – en ordning der er til for at udpine sortjord, så der ikke udledes så meget CO2 fra dén type jord.

Han havde oprindeligt planlagt 16 – og ikke otte – hektar med bestøvermark. Men fleksibiliteten i ordningerne viser sig ved, at det alligevel lykkedes for Knud Rasmussen at så både spinat og radiser på halvdelen af området. Hvormed støtten blev mindre, men udbyttet forhåbentlig større.

Både det våde vejr og tørken spiller ind

Den massive nedbør i årets første måneder har angiveligt fået en hel del danske landmænd til at søge om at få del i tilskudsordningerne omkring bl.a. biodiversitet. På Tudvadgård understreger Knud Rasmussen, at han satte gang i sin tilskudsstøtte allerede i efteråret, inden vinterens massive nedbør satte ind – men han understreger samtidig, at de generelt øgede regnmængder har haft indflydelse på hans beslutning.

Knud Rasmussen pointerer dog, at det er både regn og tørke, der har gjort, at arealerne ikke er dyrkningssikre nok:

‑ Ikke mindst tørken i 2023 forårsagede misvækst, specielt i frøgræs og vårsæd, og det har også fået mig til at lægge mere brak. Det er stadig en kæmpe frygt for mig, at massive regnmængder efterfølges af tørke, lyder det fra Knud Rasmussen.

Efterlyser mere rationel drift

Ved at tage hjørner ud af markdriften, som han derfor ikke længere behøver at køre rundt i, kan Knud Rasmussen skabe en mere rationel markdrift.

Han kunne godt tænke sig, at nu, hvor det omgivende samfund forlanger mere skov på landbrugsarealerne, så opføres denne skov fortrinsvis på de alligevel ekstensive arealer og hjørner.

- Det vil også skabe en mere varieret natur, og det er vi jo alle sammen tilhængere af, siger Knud Rasmussen.

‑ Til gengæld burde vi landmænd så også have lov til at flytte nogle af de fredede diger til fordel for at skabe mere biodiversitet i hjørnerne af marken. Dermed ville vi – udover hjælpen til naturen – få en mere rationel drift uden ekstra forbrug af blandt andet gødning, kemi og diesel, tilføjer han.

Hjælp fra rådgiveren

Knud Rasmussen sidder ikke selv og udfylder utallige ansøgningspapirer, når han skal søge støttepenge fra bioordningerne.

- Det tror jeg ikke, at ret mange landmænd vil bøvle med, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er alt for kompliceret. Så dét har jeg min rådgiver i Velas til, forklarer han.

Egentlig er Knud Rasmussen ikke meget for offentlig støtte overhovedet, ligegyldigt hvilke befolknings- eller erhvervsgrupper den måtte være rettet imod.

- Jeg synes faktisk, at det er noget, fanden har skabt. Men der er da mere fornuft i frivillige brak- og biodiversitetsordninger end i at tvinge dem ned over os. I 2025 overgår det hele da heldigvis også til frivillige ordninger, som han formulerer det.

Med det henviser han til, at der er en vis sandsynlighed for, at den obligatorikse brak på fire procent er fjernet inden 2025. Den er nemlig fjernet som et krav fra EU. I øjeblikket er den danske egering dog ved at undersøge, om man i Danmark kan beholde brakkravet uden at bryde nogen EU-regler. Derfor er der stadig en vis usikkerhed omkring fireprocentskravet i 2025.