Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Landmænd kan igen søge om tilskud til at tage landbrugsjord permanent ud af drift. En ny ansøgningsrunde for den såkaldte permanente ekstensivering er åbnet, og fristen for at søge tilsagn er den 22. april. Ordningen, der første gang kunne søges i 2024, betyder, at landmænd kan få økonomisk støtte til at stoppe dyrkning på udvalgte arealer, men samtidig pålægges jorden restriktioner, der gælder permanent.

Ordningen er denne gang målrettet kulstofrige jorder og områder med stort behov for at reducere kvælstofudledning, og finasieres i høj grad af EUs CAP-midler.

Formålet er at mindske udledningen af drivhusgasser, reducere kvælstofudvaskning og styrke biodiversiteten ved at ændre eller helt ophøre landbrugsmæssig drift.

Sidst man kunne søge om ordningen, så de ‘økonomiske betingelser en smule anderledes ud. Denne gang er der et større fokus på at få kulstofrige arealer ud af drift. Denne graf viser, hvordan taksterne ser ud i år:

Permanent ændring af jorden

Når en landmand indgår i ordningen, udtages arealer som eksempelvis tørvejorde og vådområder fra landbrugsproduktion. Tilsagnet løber i første omgang i tre år, men konsekvenserne rækker langt videre. Som en del af aftalen bliver der nemlig tinglyst en servitut på arealet.

Servitutten indebærer blandt andet forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af jorden. Selv efter tilsagnsperioden udløber, vil disse begrænsninger fortsætte permanent, hvilket betyder, at arealet ikke kan genoptages til traditionel landbrugsdrift.

Engangsbeløb på 82.500 kroner pr. hektar kan gøre jorden mindre værd ved salg

Dermed kan deltagelse i ordningen få vidtrækkende konsekvenser for ejendommens fremtidige anvendelse og værdi.

Kun ejere kan søge

Det er kun ejeren af jorden, der kan ansøge om permanent ekstensivering. Ansøgningen foregår digitalt via et særligt skema, hvor landmanden også skal indtegne de relevante marker. Selv hvis jorden er bortforpagtet, er det ejeren, der bærer ansvaret for at overholde kravene.

Landmænd kan på forhånd se, hvilke arealer der er udpeget som relevante, og hvilken støtte de kan forvente at modtage per hektar, via myndighedernes digitale kortsystem.

Del af større grøn omlægning

Ordningen har tidligere været genstand for debat, fordi den både giver landmænd økonomisk kompensation og samtidig begrænser fremtidige muligheder for landbrugsproduktion. For nogle landmænd er tilskuddet en økonomisk mulighed i marginale områder, mens andre ser det som et permanent farvel til landbrugsjord. Sådan lød kritikken blandt andet fra Bæredygtigt Landbrug, da ordningen blev inroduceret.

- Vores bedste råd til danske landmænd i forhold til denne ordning er: Nej, bare nej, lød det således fra chefjurist hos Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schultz i 2024.

Ved den ansøgningrunde blev i alt 11.000 hektar taget ud af drift fordelt på 1.300 ansøgere.

- CAP-midler bør ikke gå til at nedlægge produktion

Ansøgningsfristen er denne gang fastsat til den 22. april 2026. Herefter vil myndighederne behandle ansøgningerne og afgøre, hvilke arealer der får tilsagn om permanent ekstensivering.

Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen

EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.