Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Der skriges på et generationsskifte i dansk landbrug. Gennemsnitsalderen blandt landmænd går kun én vej og landbrugskommissær Christophe Hansen har udråbt generationsskiften som et af de vigtigste formål med den kommende CAP-reform. Og i den sammenhæng kommer vi nok ikke uden om at diskutere etableringsstøtte. Derfor kigger vi på, hvem det er, der søger den nuværende etableringsstøtte i Danmark.

Etableringsstøtten til landmænd er et centralt redskab i dansk og europæisk landbrugspolitik, som har til formål at hjælpe nye landmænd godt i gang. Ordningen er særligt rettet mod unge eller førstegangsetablerede landbrugere, der ofte står over for store økonomiske barrierer, når de skal købe eller overtage en bedrift. I de senere år er etableringsstøtten blevet justeret og moderniseret, hvilket har ændret både kravene og mulighederne sammenlignet med tidligere ordninger.

Det betyder for eksempel at støtten de seneste to år har været et engangsbeløb. Det var meget efterspurgt fra landbrugsorganisationerne, da bankerne ofte efterspørger høj likviditet nu og her, når en går skal overtages. På den måde gavner det de unge landmænd at få hele summen med det samme for at kunne få et lån til at overtage en gård.

I 2025 søgte 251 forskellige om etableringsstøtte til mange forskellige slags landbrugsproduktion, hvoraf planteavl ikke overraskende er den markante topscorer. Der er således 190 ud af de 251 ansøgninger, som blandt andet søgte støtte til at oprette planteavl, mens malkekvæg er nummer to, de det står på 61 af ansøgningerne.

Den nuværende ordning gælder for landmænd under 41, der har eller skal overtage en landbrugsproduktion. Man må højst have ejet sin bedrift i fire år ved ansøgningstidspunkt, og så skal man have relevant uddannelse, eller erfaring, der tilstrækkelig relevant erfaring.

De 251 ansøgere fordeler sig på 208 heltidslandmænd og 43 deltidslandmænd. De søgte i alt støtte for 151 millioner i 2025. 
Selvom etableringsstøtte er blevet forbedret ved at blive lavet om til et engangsbeløb, har der stadig været en del kritik af ordningen siden den blev revideret i 2023. 

Stor diskussion om skat

Beskatningen af ordning har således været til heftig diskussion, da modtagerne har oplevet at skulle betale skat af beløbet før de overhovedet har modtaget det. Og så er vi tilbage ved vigtigheden af likviditet i opstarten af et landbrug. 
-    Det er helt galt, at man skal betale skat af beløbet allerede i det år, hvor tilsagnet er givet, fremfor i det år, hvor overførslen af midlerne sker. Hvorfor skal vi betale skat af penge, vi aldrig har fået? Det er en måde at ødelægge likviditeten på. Og jeg kan da godt tænke den tanke, at man burde se på, om der overhovedet bør betales skat af en sådan støtte, lød det således sidste år fra formand for Landbo Ungdom, Christian Orhtmann.

Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen

EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.