Snart deadline for bioordninger: Har du styr på de fire muligheder?

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Mange landmænd og rådgivere sidder i disse uger med ansøgninger til landbrugsstøtte, for der er kun kort tid til deadline 22. april.

Meget ligner sig selv fra sidste år, men netop derfor kan det måske glippe for nogen, når der er små ting, der ændrer sig, som det er tilfældet med bioordningerne i år.

Der er således kun fire tilbage, én har ændret navn, og de forventede takster har ændret sig lidt.

Vi gennemgår her de fire bioordninger, der alle kan søges sammen med grundbetalingen, der forventes at ligge på 1.600 kroner per hektar i år.

Midlertidig ekstensivering

Ordningen om midlertidig ekstensivering er en etårig støtteordning, hvor landmænd kan få tilskud til at udlægge dele af deres jord som natur i stedet for at dyrke den. Formålet er at styrke biodiversiteten og bidrage til den grønne omstilling i landbruget.

Ordningen har de seneste år heddet »Biodiversitet og bæredygtighed«, og under den kunne man søge tillæg om bestøverbrak. Et tillæg, der var både populært, men også blev kritiseret for at give for lidt natureffekt i forhold til omkostninger. I år har den skiftet navn for at sætte fokus på, at den kan bruges som overgang inden en permanent omlægning.

For at kunne søge skal man allerede leve op til kravet om, at mindst 4 procent af landbrugsarealet er udlagt som ikke-produktivt. Tilskuddet gives kun til de ekstra arealer ud over dette krav.

Grundtilskuddet er cirka 1.350 kroner per hektar, og der kan opnås et ekstra tillæg på omkring 1.950 kroner per hektar, hvis arealerne ligger på kulstofrige lavbundsjorder eller steder med potentiale for etablering af vådområder.

Miljø- og klimavenligt græs

Ordningen for miljø- og klimavenligt græs giver landmænd støtte til at lade græsmarker ligge længere uden at blive omlagt, så jorden kan opbygge mere kulstof, blive mere frugtbar og få et rigere liv af smådyr. For at få tilskud må jorden ikke blive pløjet eller bearbejdet i de to år før ansøgningsåret og heller ikke i selve ansøgningsåret.

Samtidig skal arealet være registreret på myndighedernes kort over støtteegnede græsarealer. Ordningen gælder kun for græsmarker, der bruges til landbrugsproduktion, og derfor kan der ikke gives støtte til naturarealer eller andre mere ekstensivt drevne områder. Både almindelige græsmarker i omdrift og permanente græsarealer kan være med i ordningen.

Ordningen forventes at kunne give 1.500 kroner per hektar i støtte.

Økologi

Økologisk arealstøtte gives til al økologisk dyrkning og fandtes reelt også før, der var noget, der hed bioordninger. Ordningen blev blot flyttet ind under nyt regi. Ordningen giver mulighed for at søge en grundlæggende støtte på omkring 1.350 kroner pr. hektar, og derudover kan landmænd søge forskellige tillæg, hvis de samtidig modtager basisstøtten.

Det gælder blandt andet et omlægningstillæg i op til to år på cirka 1.800 kroner per hektar, et tillæg for reduceret brug af kvælstof på omkring 650 kroner per hektar samt et særligt tillæg til frugt og bær på cirka 4.000 kroner per hektar.

Varieret planteproduktion

Ordningen for varieret planteproduktion skal få landmænd til at dyrke flere forskellige typer afgrøder. Det gavner både biodiversiteten over og under jorden og gør jorden mere frugtbar, og derudover er bioordningen designet til at skulle gøre det mere attraktivt at dyrke planter til human konsum.

Det sker ved krav om større variation i afgrøderne på den enkelte bedrift og ved at give støtte til bestemte afgrøder, som i dag kun fylder en lille del af landbrugsarealet. Mange af disse afgrøder kan bruges direkte som plantebaseret mad til mennesker eller kan mindske behovet for at importere protein til dyrefoder. Samtidig har de som fødevarer et lavere klimaaftryk end animalske produkter og importeret protein.

Ordningen forventes i 2026 at give 615 kroner per hektar i støtte.