EU vil booste udviklingen af økologi
En handlingsplan fra kommissionen skal sætte ekstra fart i det økologiske landbrugs vækst.

Europa-Kommissionen vil blandt andet sætte ind med at stimulere forbrugerinteressen, der skal være trækkraft for den økologiske vækst. Foto: Erik Hansen
Ekstra budgetmidler til forskning og markedsføring indgår i en ny handlingsplan fra Europa-Kommissionen, der skal sætte endnu mere fut i udviklingen af det økologiske landbrug, end den har haft hidtil.
Hvis det økologiske aftryk på EU’s landbrugsland fortsætter med sin nuværende vækstrate, så står det til at stige fra gennemsnitligt otte procent af fællesskabets samlede landbrugsareal til 15-18 procent i 2030.
EU-regeringerne har allerede sidste år nikket ja til en ambition fra kommissionen fra sidste år om, at andelen senest i 2030 skal være oppe på 25 procent.
Og dette ekstra nøk skal handlingsplanen bidrage til at nå op på med 23 konkrete, såkaldte aktioner, der også skal understøtte den kommende landbrugsreform, der i sig selv indeholder en kraftig forøgelse af landbrugsstøtten til økologi.
Der er store forskelle på medlemslandenes andele af økologisk landbrugsjord. Østrig har næsten 25 procent. Malte tæt på nul.
- Økologiske landbrugere er pionerer for fremtidens bæredygtige landbrug. De tager metoder i brug, der gør landbruget grønnere, og anvender innovative produktionsteknikker, der er miljøvenlige og fremmer cirkularitet (genbrug, red.) og dyrevelfærd, står der i handlingsplanen.
- Har særlig rolle i grøn omlægning
Kommissionen opererer i handlingsplanen med en 3-delt strategi. Strategien skal henholdsvis øge forbruget af økologiske fødevarer, øge produktionen og forbedre den økologiske landbrugssektors bæredygtighed.
Da kommissionen fremlagde handlingsplanen sidste i marts måned, udtalte kommissionens ledende næstformand med ansvar for EU’s »Grønne Pagt«, Frans Timmermans, om kommissionens syn på sammenhængen mellem landbrugets fremtid og økologi:
- Landbruget er en af hovedårsagerne til tab af biodiversitet, og tab af biodiversitet udgør en stor trussel for landbruget (….) Jo mere landbrugsjord, vi afsætter til økologisk landbrug, jo bedre vil beskyttelsen af biodiversiteten være på denne landbrugsjord og i de omkringliggende områder.
Også forbedret klima og miljø er hensyn, som EU arbejder på at tilgodese med den »Grønne Pagts« planer for »Jord-til-Bord« og »Biodiversitetsstrategien« samt med den overordnede landbrugsreform, CAP.
Landbrugskommissær Janusz Wojciechowski sagde, at økologiske landbrug har en særlig rolle med hensyn til at nå målene i den Grønne Pagt.
Vil øremærke større forskningsbevillinger
I dag går 1,8 procent af landbrugsstøtten fra CAP’en, svarende til 7,5 milliarder euro (godt 55 milliarder kroner), til at understøtte det økologiske landbrug.
Sådan som forhandlingerne om den kommende CAP-reform tegner sig lige nu – skønner kommissionen - så vil bevillingerne til økologi alene i dét budgetregi stige til mellem 38 milliarder euro og 58 milliarder euro (godt 282 milliarder kroner - 431 milliarder kroner).
Kommissionen har ikke skrevet en samlet check ud for udgiften til handlingsplanen for specielt økologien.
Men kommissionen er parat til at øremærke mindst 30 procent af forsknings- og innovationsmidlerne til økologisk udvikling fra det såkaldte Horizon Europe-rammeprograms særlige konto for landbrug, skovbrug og landdistrikter.
Budgettet for dén konto er på knap ni milliarder euro (66 milliarder kroner) i perioden 2021-2027.
Forbrugere skal trække væksten
Inden for Horizon Europes bevillingsramme for forskning og innovation lægger kommissionen blandt andet op til at bruge penge på følgende:
● Alternative kilder til økologiske vitaminer og proteinkilder
● Forskning i foder baseret på insekter og marine fodermidler, herunder alger
● Bevarelse og anvendelse af bæredygtige, genetiske ressourcer
● Forædling af frø, der kan øge udbyttet af økologiske afgrøder
● Udfasning af blandt andet kobber og udvikling af alternative plantebeskyttelsesmidler
Midlerne fra Horizon Europe Disse kan søges af universiteter og forskningsinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter, små og mellemstore og store virksomheder, NGO’er og interesseorganisationer.
Ellers er det hovedsageligt forbrugernes efterspørgsel, der skal trække læsset for at få forøget de økologiske marker til at udgøre 25 procent af EU’s samlede landbrugsareal, lyder kommissionens strategi. En pull-effekt, kalder kommissionen det i business-jargon.
Holder snor i medlemslandene
Kommissionen får i forvejen en bæredygtig snor i, hvordan medlemslandene kommer til at udmønte EU’s overordnede landbrugspolitik, når den er vedtaget. Medlemslandene skal sende hver deres særskilte nationale strategiplan til godkendelse i Bruxelles. Og hvis de så ikke lover hjemlige støtteregler for CAP’en, som garanterer, at de lever op til overordnede målsætninger om blandt at fremme økologi og beskytte klima, miljø og natur bedre end i dag i deres generelle landbrugspolitik – ja, så er det en ommer, kan kommissionen dømme.
På samme vis vil kommissionen også stille medlemslandene til regnskab for, at de fremsender en særskilt national strategiplan for en forøgelse af økologien.
Europa-Kommissionen har allerede fremsendt såkaldte henstillinger til alle medlemslande om, hvordan de skal skrue deres nationale CAP-strategiplaner sammen.
I henstillingen til Danmark, skriver kommissionen blandt andet om, hvordan regeringen skal »fremme en intelligent, robust og modstandsdygtig landbrugssektor og dermed garantere fødevaresikkerheden« for økologiens vedkommende ved at:
»Bidrage til EU's grønne pagts mål for økologisk landbrug ved at støtte landbrugerne i omstillingen til og opretholdelsen af økologisk produktion i overensstemmelse med udviklingen i forbrugernes efterspørgsel«.
Vil styrke eksporten
I regeringens såkaldte forståelsespapir med sit parlamentariske grundlag - R, SF og EL – står der i forvejen:
»En ny regering vil hæve ambitionerne for mere økologi i Danmark, som udgangspunkt med det mål at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030 samt tage initiativer, der mindsker madspild«.
Kommissionen vil også styrke indsatsen for at få øget eksporten af økologiske fødevarer til tredjelande uden for EU.
Sammen med en styrkelse af økologisk landbrug indeholder handlingsplanen også aktioner til at styrke økologisk havbrug.