Landmand: Landbrugsstøtte må gerne skubbe til landmændene - hvis det giver effekt

Alt tyder på, at der kommer flere krav for at få hele sin landbrugsstøtte i fremtiden. Når de nye regler i 2023 træder i kraft, viser alt i EU-forhandlingerne, at en del af den direkte støtte til landmændene kommer til at være dikteret af, at den enkelte landbruger igangsætter miljø- eller klimaforbedrende initiativer.

Det kommer således også til at omfatte Michael Bundgaard, der driver landbrug i det nordjyske med store markarealer og svineproduktion. Som alle andre landmænd er hans økonomi i høj grad styret af, hvordan landbrugsstøtten er sat sammen, og hvor meget den lyder på.

Han finder det rimeligt, at man i højere grad kigger på landbrugsstøtten, så landmændene har incitament til at gøre de rigtige ting. Dermed kan det være en god idé, hvis dem, der gør noget for naturen og klimaet også kan se det på deres konto, når EU-støtten løber ind.

- Det er helt fair, at der er nogle gulerødder i landbrugsstøtten, så dem der tager nogle initiativer, der rent faktisk kan gavne får lidt mere i støtte, end dem der ikke gør noget, siger landmanden, der er er ejer af det store landbrug Klitgaard, der ligger i det sydøsttlige Vendsyssel.

Han mener således, at det vil være en god måde at skubbe til nogle af de danske landbrug.

- Der er altså nogle af os landmænd, der har svært ved at tage nye ideer og initiativer til sig, men hvor man bare har tendens til at gøre som man plejer. Det er okay, hvis nogle kan blive skubbet lidt til, så de måske kigger på ny teknologi, der giver mere mening, eller faktisk kigger, om der er hele deres jord, der giver mening at dyrke, siger Mikael Bundgaard.

Lige krav

Især med regeringens udspil til et nyt forlig på landbrugsområdet er der kommet fokus på, at en stor del af den direkte landbrugsstøtte kan blive betinget af indsatser, der gavner miljøet.

Men i dette udspil er der også lagt op til, at man gennem landbrugsstøtten vil styrke de økonomiske fordele ved at drive økologisk landbrug. Og her begynder Mikael Bundgaard at forholde sig kritisk over for lovgiverne.

- De initiativer, vi skal skubbes til at gøre brug af, skal have dokumenteret effekt for klimaet, miljøet eller naturen, og de krav skal myndighederne også holde fast i, når de laver reglerne for økologi, siger han.

Han håber tværtimod, at politikerne laver klima- og miljøvenlige regler, så der ikke bliver forskelsbehandlet efter, om man er økolog eller konventionel landmand. Men at der bliver kigget på effekterne af de ting, man gør som landmand. Så man for eksempel skal gøre de samme ting for at få sin fulde landbrugsstøtte.

- Det er helt i orden at stille krav til os landmænd og give os gulerødder for at gøre de rigtige ting, for det er der også brug for i vores branche. Men gulerødderne skal også gives for de rigtige indsatser.  De skal gives for de målte effekter, og ikke på man er økologisk eller ej, lyder det fra gårdejeren.

Vægt på effekt

Han håber på, at dyrkningsformen conservative agriculture, kan komme med på listen over et af de initiativer, der kan give adgang til den fulde, direkte landbrugsstøtte. Der er tale om en dyrkningsform, der især er kendetegnet ved at være fri for pløjning og harvning, og derfor udleder færre drivhusgasser. En dyrkningsform, han selv benytter sig af.

Conservative agriculture modtager ekstra støtte i Schweiz, og Mikael Bundgaard mener derfor, at der er oplagt, at man også i EU kigger på den pløjefri dyrkning med mere gavmilde øjne, når det kommer til uddeling af støtte.

- Grundlæggende er det bare vigtig, at der bliver lagt vægt på virkemidler, der har effekt, når man vil tilrettelægge landbrugsstøtten til at være mere grøn. Hvis det er de rigtige initiativer man vælger, så er det helt fair, at vi landmænd får et lille skub, siger Mikael Bundgaard.

Men han vil altså gerne se de endelige regler, før han jubler.

- Jeg frygter, at man ikke lægger vægt på de ting, der giver mest effekt, og det ville være ærgerligt, siger medejer af Klitgård, Michael Bundgaard.

Læs mere om Pløjefri dyrkning