Kamp om de grønne ordninger er gået i gang

Det nye begreb i landbrugsstøtten, de grønne ordninger, spiller allerede en stor rolle i de danske landbrugsforhandlinger, inden de er blevet endeligt vedtaget i EU.

- EU's landbrugsstøtte skal bruges aktivt til at gøre landbruget mere klimavenligt.

Sådan har det lydt fra Rasmus Prehn i forbindelse med regeringens udspil inden forhandlinger om landbrugdelen af det store mål om en 70 procent nedsættelse af Danmarks udledning af drivhusgasser.

Her er det i høj grad en stigning af penge, der går til de såkaldte grønne ordninger, der bliver nævnt. Der er dog ikke tale om ordninger som, man har fundet på i Danmark alene. Det er således en fundamental del af den kommende reform af EU's fælles landbrugspolitik, at en mindre del af den direkte støtte fremover er garanteret landmændene.

Et sted mellem 20 og 30 procent vil således formentlig være øremærket til, at landmændene skal igangsætte et-årige initiativer, der har positiv effekt på klima eller miljø. 

Det er således ikke regeringens påfund at øge forbruget af landbrugsstøtten på initiativer, der skal forbedre klimaet. Det kommer fra de igangværende forhandlinger om EU-reformen, der forventes færdig inden for få uger, og hvis mange af konturer allerede kendes.  

Vil ikke hænge i bremsen

Anders Kronborg, der er socialdemokratisk fødevareordfører, kan dog heller ikke konkret pege på noget i Socialdemokratiets udspil, der bruger EU's landbrugsstøtte mere aktivt i den klimavenlige retning end der formentlig vil være krav til fra EU i den kommende reform.

- Nu er EU's landbrugsreform jo ikke på plads endnu, men det er i hvert fald vores intention, at vi ikke komme til at hænge i bremsen i EU-regi. Det er rigtigt, at EU også kommer til at ændre tilgangen markant. Men der er det, at vi siger, at vi skal i hvert fald være med på den udvikling, lyder det fra Anders Kronborg (S).

En stor del af den ændring i EU's landbrugspolitik er altså de grønne ordninger, der også undervejs er blevet kaldt eco-schemes. Og selvom de sidste detaljer stadig mangler i EU-reformen, så er elementerne allerede blevet en del af den landspolitiske diskussion herhjemme.

For mens det ikke er til diskussion, om Danmark skal øremærke en større del af landbrugsstøtten til grønne ordninger, så ser det anderledes ud med, hvordan de grønne ordninger skal bruges i lige præcis Danmark.

Det er nemlig op til vores eget Folketing at beslutte. Og da de grønne ordninger kan komme til at fylde over en femtedel af den pose penge Danmark får fra EU til landbrug, er det en væsentlig økonomisk post, der skal tages stilling til.

Vil finansiere udtagning

Socialdemokratiet har foreslået, at pengene fra de grønne ordninger i høj grad skal lægges i udtagning og oversvømning af lavbundsjorde. Noget der har modtaget en del kritik fra landbrugets organisationer, der gerne vil undgå, at landbrugsstøtten bruges til udtagningen af lavbundsjorde, der i stedet skal finansieres af den danske stat gennem finansloven.

- Det har bare vist sig, at det her med udtagningen af lavbundsjorde ikke er lige så simpelt som nogen vil gøre det til. Derfor har vi foreslået den her måde at finansiere det på, fordi det er penge der alligevel skal bruges til klimavenlige tiltag, og der ved vi, at udtagningen af lavbundsjorde giver en effekt, så det giver mening at bruge de grønne ordninger på det, siger Anders Kronborg.

Kan du forstå, at nogle kan blive nervøse for Danmarks konkurrenceevne, hvis man bruger de her midler til at tage jord ud af produktion, når de grønne ordninger også kan bruges til at klimaoptimere produktionen?

- Jeg tror ikke, vi kommer bagud på konkurrenceevne. Både fordi dansk landbrug står rigtig stærkt, men også fordi vi netop har afsat forskningsmidler til området, så vi får implementeret klimavenlig teknologi, siger ordføreren.

Vil fremme plantebaserede fødevarer

Reglerne der definerer, hvilke initiativer, der kan gå for at være en grøn ordning, er som nævnt ikke endeligt vedtaget, men man er dog så langt henne i forhandlingerne, at regeringen tør komme med flere bud på, hvad midlerne til grønne ordninger kan komme til at gå til i Danmark.

Socialdemokratiets udspil til landbrugsforhandlingerne indeholder således fem forslag, som de mener ville kunne gå for at have en tilstrækkelig gavnlig virkning på miljø og klima til at kunne være en grøn ordning. Udover udtagning af lavbundsjorde drejer det sig om produktion af klimavenligt græs, produktion af plantebaserede fødevarer til mennesker, arealtilskud til økologisk produktion og målrettet regulering af kvælstofudledning.

Anders Kronborg lægger især vægt på støtten til produktion af planter til madvarer. Han vil således styrke dyrkningen af planter på dansk jord, der kan bruges til at nedsætte forbruget af kød.

- Jeg er meget imponeret af de bud, der er blevet gjort på at skabe planteproteiner til fødevarer, og det er jo en åbenlyst god sag at styrke en måde at gøre dansk landbrugsproduktion mere bæredygtig på, uden at man stopper med at dyrke, siger ordføreren.

Kan støtte specifik produktion

Hvordan en eventuel støtte vil kunne give mere produktion af planter til humane fødevarer, vil Anders Kronborg endnu ikke konkretisere, men ifølge regeringens udlægning af de formodede kommende regler for de grønne ordninger, kan pengene blive udbetalt på flere forskellige måder.

Støtten kan således både opgøres som kompensation for ekstra omkostninger eller tabt indtjening som følge af forpligtelsen, eller det kan være en støtte i tillæg til indkomststøtten og dermed uden kobling til en produktion.

Det betyder, at der gennem de grønne ordninger altså vil være mulighed for eksempelvis at give en større direkte støtte til de landmænd, der dyrker planter, der skal indgå direkte til madvarer, end hvis man bruger sine hektarer til at dyrke foder til husdyr i kødproduktionen.

Mulige grønne ordninger

Følgende initiativer er Socialdemokratiets forslag til initiativer, der kan berette landmænd til at få del af de for mentlig 22-25 procent af landbrugsstøtten, der skal gå til de såkaldte grønne ordninger:

Miljø- og klimavenligt græs: Formålet med ordningen er at udsætte pløjningen af græsarealer, hvorved der opnås en miljø- og klimaeffekt på det enkelte areal. Sekundært, bidrager den længere periode uden pløjning til forbedret mikrobiologi og frugtbarhed i jorden

Udtagning af kulstofrig lavbundsjorde, der har arealer med mindst 6 pct. organisk kulstofindhold

Støtte til dyrkning af planter, der skal indgå i humane fødevarer for at sikre et mindre fokus på foderafgrøder.

Målrettet regulering: Formålet med ordningen er at reducere kvælstofudledningen. Ordningen findes i dag under søjle II (Landdistriktsprogrammet). Med ordningen ydes kompensation til landbrugere med arealer, hvor der er et indsatsbehov for at reducere kvælstofudledningen

Økologisk arealtilskud: Formålet med ordningen er at understøtte både omlægning til og opretholdelse af økologisk drift af landbrugsarealer

Kilde: Regeringsoplæg til Grøn omstilling af Landbruget.

 

Læs også

Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej
Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav
Landbrugsreform skal gå en runde mere
Mere økologi skal afhjælpe miljøkrav til hele landbruget
Økologisk Landsforening: Landbrugsstøtte bør fremme økologi i food-service sektoren
V: Skaber kaos, når regering vil diskutere landbrugsstøtte før reform