Det er ligesom med kærlighed og mænd. Vejen til økologi går gennem forbrugernes maver.

Det er i hvert fald Europa-Kommissionens strategi til at få udbredt økologi med alle de fordele for klima, miljø, natur og folkesundhed, som økologisk landbrug og fødevareproduktion tilvejebringer ifølge det officielle ræsonnement i EU’s Grønne Pagt med tilhørende strategiplaner for jord-til-bord og biodiversitet.

Medlemslandene bør i endnu højere grad end i dag tilskynde offentlige indkøbere til at forlange økologiske varer af deres leverandører til hospitaler, børnehaver, plejehjem og andre offentlige bespisninger, understreger kommissionen i en ny »Handlingsplan for fremtidens økologiske produktion i Den Europæiske Union«.

Jo mere økologi, forbrugerne bliver præsenteret for her og får smag for, jo mere vil de selv købe af det i butikkerne. Jo større bliver så efterspørgslen på økologi hos landmænd og fødevarevirksomheder. Og det gør godt for klima, miljø, natur og folkesundhed, lyder rationalet for strategien. Europa-Kommissionen lægger desuden op til et større markedsføringsfremstød for økologi over for forbrugerne og hele den konventionelle fødevaresektor.

Sådan en vækstdrevet udvikling af økologien i kraft af forbrugerefterspørgslen, som EU satser på, er også Økologisk Landsforening med på, er vejen frem.

Folk skal kunne forstå økologi

Og her siger foreningens markedschef for Foodservice, Torben Blok, at vejen til forbrugernes hjerter starter hos de køkkenansatte, som skal fylde deres maver.

Sektoren dækker offentlige og private kantiner og institutionskøkkener, hospitaler, hoteller, restauranter og caféer. Foodservice foregår de steder, hvor andre laver mad til andre, når folk spiser uden for deres eget hjem, lyder Torben Bloks definition.

- Vi har oplevet tidligere, når der bliver afsat midler og sat fokus fra det offentlige på, at man vil have mere økologisk og mere plantebaseret kost, at det så er rigtig vigtigt, at vi får alle medarbejdere med. At de bliver efteruddannet og inspireret til at se mulighederne. Det er ikke nok bare at få folk til at begynde at arbejde med økologi. De skulle også forstå økologi. Det gav de bedste resultater, kunne vi se. Vi får ikke nok ud af tilskudsmidlerne, hvis ikke vi også får en øget omsætning af økologiske fødevarer, siger Torben Blok.

Tilskud på finansloven

Regeringen og dens støttepartier har netop afsat 40 millioner kroner over fire år til en såkaldt køkkenomstillingspulje i de offentlige køkkener, der dagligt tilbereder 800.000 måltider.

Det nye tilskud er rettet mod efteruddannelse og kommer ifølge Fødevareministeriet fra finansloven. Regeringsfløjen har en målsætning om, at forbruget og eksporten af økologiske fødevarer skal fordobles per 2030. Og de politiske partier bag køkkenomstillingspuljen har også aftalt at øge det offentlige indkøb af økologiske fødevarer. Den nye tilskudsordning omfatter ikke private kantiner eller køkkener i hoteller og caféer.

De private aktører udgjorde i 2019 kun udgjorde 31 procent af alle de køkkener, som kunne mønstre det såkaldte Økologiske Spisemærke som dokumentation for en større eller mindre andel af økologi i deres kost. 3436 offentlige og private køkkener var tilsluttet midt i maj. Ordningen startede i 2009.

Også behov for EU-tilskud

Endnu er ej heller nær alle kommuner og regioner – for slet ikke at tale om private spisesteder – tilsluttet. Imens halter de statslige kantiner langt efter en gammel målsætning om at nå op på 60 procent af kosten som økologisk. Et krav, som regeringen og støttepartierne har fornyet i en aftale om den offentlige indkøbspolitik.

Torben Blok siger, at der er behov for endnu flere penge til økologisk efteruddannelse af, hvad han kalder de køkkenprofessionelle. Det kunne man passende tilgodese i forbindelse med udmøntningen herhjemme af den nye landbrugsreforms landdistriktsprogram for EU-medfinansierede tilskudspuljer, siger han.

Også private køkkener havde ellers tidligere mulighed for at søge tilskud til økologisk efteruddannelse fra puljer til såkaldt økologifremme. Og ØL ønsker at få private køkkener med igen i tilskudsordninger. Den seneste økologifremmepulje i 2016 var på 28 millioner kroner.

Køkkenprofessionelle skal føre an

- Der er godt nok mange mennesker i foodservice at gå i gang med. Og der er også behov for at indrette selve erhvervsskoleuddannelserne efter mere økologi.

Også landbrugernes kendskab til, hvad der efterspørges af økologiske varer, burde hjælpes frem, så de selv kan identificere nye nicheproduktioner.

- Man er nødt til at få alle de her tandhjul til at spille sammen. Det er ikke nok bare at få nogle økologiske fødevarer produceret. Forbrugerne skal præsenteres for et stort udbud af økologisk mad, hvis udviklingen skal ske. Det kommer ikke af sig selv.

- Det er de køkkenprofessionelle, som skal sørge for, at det kommer til at ske, siger Torben Blok.