Planteavlsrådgiver: - Man kan godt kigge frem mod reformen nu

Ifølge rådgiver hos Velas, Lars Jørgensen, kan landmændene godt begynde at planlægge, så man tilpasser sit landbrug til reformen af landbrugsstøtten, der træder i kraft om lidt over et år.

Det er især kvægbønder, der skal holde øje med bundlinjen, når de nye regler for landbrugsstøtten træder i kraft om knap 13 måneder. Lars Jørgensen er begyndt at sætte sine kolleger i Velas ind i de nye problematikker og udfordringer ved den nye landbrugsreform.

Der har været snak om reformen af EU's landbrugspolitik i adskillige år, og der bliver faktisk stadig både snakket og skrevet. Selvom EU i sommer blev enige om en aftale, som blev endeligt konfirmeret den 24. november i Europa-Parlamentet, og selvom de store linjer i den danske implementering var en del af det klimaforlig for landbruget, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i oktober, så er der stadig høringer i gang.

Det betyder, at enkelte regler endnu ikke kan erklæres for endelige. Men der er lige op over, og selvom de sidste kommaer ikke er sat i teksten, mener planteavlsrådgiver hos Velas, Lars Jørgensen, at landmænd efterhånden kan begynde at kigge på, hvordan deres landbrug bliver bedst til passet den nye reform.

- Det mener jeg godt, man kan. Der er alligevel nogle ting, der ligger ret fast, og nogle ting som man kan have fordel af allerede at begynde at kigge på i god tid. Så man kan med fordel begynde at sætte sig ind i nogle af tingene omkring reformen, siger Lars Jørgensen.

Braklægning i fokus

Lars Jørgensen sidder selv internt i Velas med den opgave, at han skal være med til at klæde de øvrige rådgivere på til den kommende EU-landbrugsreform. Og med den seneste revision af den danske strategi, der er kommet 11. november, kan man efterhånden begynde at kigge på de kommende krav.

- Vi har ligesom fået arkitekturen og rammerne for, hvordan linjerne i den her aftale er. Vi har også fået et billede af, hvordan reglerne og ordningerne er skruet sammen, men meget af det er trods alt på et lidt overordnet niveau.

Men samtaler kan landmænd altså godt begynde at have med deres rådgivere. Især den kommende regel om andelen af et landbrugsareal, der skal lægge brak, kan mange landmænd med fordel gøre sig tanker om, mener Lars Jørgensen.

- At vi får det her krav om braklægning af fire procent, det er noget, landmanden i hvert fald allerede nu skal begynde at gøre sig nogle tanker om. Han skal tænke over, hvordan han vil opfylde til det her krav.  Kan  han finde arealer på det, han ejer i dag, eller skal han ud og finde noget forpagtning, siger han.

Og han mener, at der er vigtigt, at budskabet om braklægningen snart kommer til at brede sig blandt danske landmænd.

- Jeg havde egentlig det indtryk, at det var noget, som var begyndt at brede sig, så landmændene godt vidste, at det var på vej. Men det kan jeg mærke nu, at det er det ikke. Når landmændene kommer ind nu for at tale om markplan til 2022, så kommer det bag på dem, at vi skal finde nogle brakarealer til 2023, fortæller rådgiveren.

Eco-schemes skal passe

Ét af de centrale nye begreber i den nye reform er initiativet eco-schemes, der er tiltag, der kan sikre et landbrug de sidste 25 procent af landbrugsstøtten. Her har de danske folketingspolitikere valgt fem initiativer, der kan udløse den sidste fjerdedel af landbrugsstøtten. Når Lars Jørgensen kigger på eco-schemes, tænker han, at det for landmændene i høj grad skal handle om, hvilke eco-schemes, der passer til ens nuværende landbrug.

- Man skal selvfølgelig kigge på de eco-schemes, der er, og så vurdere, hvad jeg kan gøre, for at leve op til de krav. Man jeg tror ikke, man skal til at igangsætte helt nye ting for at kunne bare for at få mere i støtte. Så mange penge er der ikke tale om, at man skal sætte nye ting i gang bare for støtten, siger han.

Lyst og vilje tæller

Eco-schemes kommer i Danmark blandt andet til at tælle økologi og dyrkning til plantabaserede fødevarer. Men det er altså ikke noget, som Lars Jørgensen forventer, vi vil se landmænd forfølge på grund af de sidste 25 procent af støtten.

- Det handler om, hvad der giver mening på det landbrug, man har. Det kan formentlig ikke betale sig at sætte noget i gang kun for støttens skyld. Man skal kigge på, hvad ens kompetencer er, og hvilke tekniske muligheder man har. Der ligger ikke så mange penge i de ordninger, at det er noget, man skal spekulere i bare for at få en højere støtte, vurderer han.

Hvis man laver større ændringer, skal det altså komme af lyst og ikke af økonomisk hensyn.

- Og så skal man jo kigge på, hvad er det, landmanden brænder for, og hvad er det for en produktion, der giver ham tilfredshed i hans daglige arbejde.

CAP’en er ikke største ændring

Der har været meget diskussion om, hvor stort et spring den nye reform bliver for landmændene. Fra flere sider har der været talt om, at reformen markerer de største ændringer, man har set i mange år.

- Der er nogle større forandringer, end der plejer at være. Men jeg kan godt tænke, at den forandring ville være der alligevel, fordi man af de her ændringer er bundet op på ting, der alligevel ville være på dagsordenen. CAP er ikke mere indgribende end for eksempel vandmiljøplaner eller det generelle fokus på klima og biodiversitet, der også er omstillinger, der kommer til at påvirke landmændene.

Kan man sige, at landmændene kommer ind i en mere omskiftelig tid, men det er ikke kun på grund af landbrugsreformen, det er fordi vi lever i en omskiftelig tid for landbruget?

- Lige præcis. Udviklingen går stærkt, og der kommer en stadig hurtigere strøm af krav og forventninger til landbrugserhvervet. De krav ville komme alligevel.  Det er altså ikke støttereglerne, der kommer med forandringerne.

Hør interview på podcast

Hvis du vil høre interviewet med planteavlskonsulent Lars Jørgensen i sin fulde længde, kan du gå ind på hjemmesiden capidanmark.dk, eller hvor du finder din podcasts normalt.  Her kan du også finde andre afsnit i vores række af podcasts, der dykker ned i reformen af EU’s landbrugspolitik. 

Læs også