Ø-støtte skaber liv på øerne
Landmænd på ikke-brofaste øer kompenseres for deres udgifter med den såkaldte ø-støtte. Med god grund, mener landboformand, for færgetransport er en fast del af udgifterne. Han vil derfor gerne have rykket på arealmaksimum på 100 hektar og beløbet på 500 kroner pr. hektar.

Henrik Øster foran Klejstrupgaard. Han er formand for Samsø Landboforening, der har 62 medlemmer. Foto: Louis Andreas Michaelsen
Samsø er en levende ø med masser af aktiviteter. Turisterhvervet er stort, men også landbrugs- og gartnerierhvervet fylder godt.
- Ø-støtten plejer jeg at sammenligne lidt med støtten til bjergbønderne. Den skal dække nogle af vores ekstraudgifter, vi har, ved at drive landbrug på en ø, fortæller Henrik Øster, der er formand for Samsø Landboforening.
Klejstrupgaard
Han driver med udgangspunkt fra Klejstrupgaard omkring 200 hektar sammen med sin bror. Gården blev købt i fri handel i 1997, og her dyrkes foder til de 650 søer og 12.000 slagtesvin. Resten af smågrisene - cirka halvdelen - sælges som 30 kg’s-smågrise.
- Og det betyder, at de skal med færgen. Det er en fast udgift, der skal medregnes, når man sælger smågrise her fra øen, siger Henrik Øster.
På de 200 hektar dyrkes desuden frøafgrøder til salg blandt andre rødsvingel, raps og spinat.
Omkostninger dækkes ikke
Selvom man får 500 kroner i ø-støtte per hektar, så er det langtfra nok til at dække de ekstraudgifter, som landmænd på øerne generelt har, mener landboformanden.
- Alt skal sejles frem og tilbage, og hvis man skal have montører eller servicefolk over, så koster det også tid og penge, forklarer Henrik Øster.
Samtidig er der et loft over det antal hektar, man kan søge støtte til.
- Vi kan kun søge på 100 hektar, så det giver en begrænsning. Vi i landbrugets organisationer vil derfor gerne have både beløbet sat op og ændret på arealbegrænsningen, siger Henrik Øster.
Liv og landbrug
Landbruget kvitterer nemlig i høj grad for ø-støtten ved at være med til at skabe liv på øerne.
- Hele følgeindustrien har gavn af landbruget. Samtidig ser turisterne en levende ø med masser af aktivitet. Støtten skaber på den måde værdi langt ud over landbrugserhvervet, forklarer Henrik Øster.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP. Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.